Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

120 Plade at raade Bod paa, indtil i Aaret 1737 forsi Dollond lærte at forfærdige achromatiske Lindser, ved XXXVIII.Sammenföiningp af to eller tre Lindser med forslyellig- Krumning' og* af forslgellig-e Glasarter, nemlig i Almindelighed Kronglas og1 Flintglas. Han fandt nemlig-, at to Prismer af forslgelligt Glas, f. Ex. af de to nævnte Glasarfer, hvis Vinkler vare saaletles afpassede, at de brede Lys af en vis Farve lige stærkt, dog? ilslse gave ligpe lange Farvebilleder, og at alfsaa de forsljelligen farvede Straaler ildke Ero- des i samme Forhold i bejj^e Prismerne. Gil; Lyset altsaa igjennem to Prismer af disse forshjellige Arter af Glas, hvoraf det ene f. Ex. vendte sin brydende Vinkel opad, det andet nedad, saa vilde man fcunne træffe Forholdet imellem deres Vinhier saaledes, at de forslsjelligen farvede Straaler gik parallele ud. Dette vises ved folgende Instrument. TREDIE INSTRUMENT. Flg‘ 3 Det achromatislæ Prisma (PL 58 Fig-. 5) bestaaer af tre enlælte Prismer ABC, DEF og GUI, af hvilke altid den skarpe Kant af det ene vender imod den brede Kant af det andet, og' som ere forbundne med hinanden ved Hængsler. Af disse Prismer ere de to yderste, ABC og- GUI, af Kronglas, det midterste, DEF, derimod af Flinfglas. Seer man igjennem hvert enkelt af disse Prismer, saa vil man? som befcjendt, see Gjensfandene med farvede Kanter. Lægder man to og to sammen, f. Ex. ABC og? DEF, da vil Farvningen derved endnu ilslæ være bleven hævet; bringer man derimod alle tre Prismer i Beröring* med hinanden, da vil man derigjennem see Gjensfandene aldeles farvefrie, naar nemlig: Prismernes Vinlder ere saaledes afpassede, at heppe Krong-lasprismerne ogp Flintg-lasprismet hver for sig1 give lige lang-e prismatislte Farvebilleder. IXaar den samme Betingelse hun er opfyldt, kan man og-saa faae achromatiske Prismer ved Sammensætning’ af eet Krong’Hsprisma og- eet Flintglasprisma. Da fremdeles det af et Prisma dannede Farvebillede bliver længere eller kortere, eftersom Straalerne falde ind paa samme under forsig eilige Vinliler, saa vil man ogrsaa, ved at give to Prismer af samme Slags Glas en vis Holdning- imod hinanden, kunne opfylde Betingelsen af de lige lange Farvebilleder, og* Brewster bar i den nyeste Tid viist, at man ogsaa igjennem saadan stillede Prismer seer Billederne uden Farver. Paa lig-nende Maade, som man ved to eller tre Prismer af forskjellig-t Glas og1 deraf afhæng-ig-e Vinkler kan danne et farvefrit Prisma, saaledes Isan man og-saa, ved at forbinde enten et biconvext Kronglas med et plan-concavt eller convex-concavt Flintglas af större Brændvidde, eller to bi convexe Kronglas med et concavt Flintelås i Midten, frembringe farvefrie eller achromatislæ Lindser. En Kikker^ der har et saadant achromatiseret Objectiv, kaldes en achromatisk Kikkert, hvilken fremdeles er indrettet som folgende Instrument viser. FJERDE INSTRUMENT. 4- I Roret BC (lig*. 4) befinder sig’ ved B det omtalte achroinatislse Objectiv, der sees i Gjen- nemsnit ved b; og1 i Udtrækket AC befinder sig- Ocularet, der her bestaaer af fire plan-convexe F’g- & Lindser c, d, e ogp f (Fig1. 6)? af Iivillæ e og- f tjene til at vende det af Objectivet dannede Billede om, og- d til at achromatisere Lindsen c, hvorigjennem det opretstaaende Billede betragtes; ved g1 og b befinde sig- Diaphragmer til at afholde fremmede Straaler fra at træffe Lindserne, og: forstyrre Bil- ledet. Ilar Ocularet denne Indretning-, da kaldes Instrumentet en Jordkikkert; borttager man der- imod dette sammensatte Ocular, og: indsætter i dets Sted det i a (Fig-. 5) forestillede, der bestaaer af to tæt ved hinanden staaende planconvexe Lindser, Lvorigjennem man betragter det, af Objectivet