Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

 15 ved L beskrevne. I denne Aabning*, der sædvanligest er tillukket med en sleben Glasprop, kan indskrues Plade et Ledning-srör, naar dette skulde gjöres fornødent I den tredie Aabning- I er ligeledes indskruet en Hane af samme Form som Hanen L. Til denne Hane er nedentil fastgjort et Glasror N, hvilket Fig. 5. naaer til Gasometrets Bund; oventil skrues uden paa Hanen en Messing^trag-t M? dog- saaledes, at Skrue- gangen paa Hanen naaer oven for Tragtens Bund. I Hanen passer den ene Ende af det krumme Messingrör O9 der lader sig fastskrue til Hanen I paa samme Maade som Roret C til L. Til den ene Ende af Roret O er fastgjort det foroven med en Messingring- forsynede Glasror P, der g-aaer heelt til Bunden af Glascylindren D. Röret N, Gjeiinemboringen af Hanen I og* Rorene O og- P danne tilsammen en Hævert. Cylindren D er et tykt Glasror, der forneden er lulihet med en, med en Hane Q forsynet, Messingring’ R. Den hviler paa en til Bordet B fastgjort lille Hylde og: fastholdes til samme ved en Ring S. Da Niveauet af Vand i Cylindren D enten han gjöres höiere eller lavere end det i A, saa kan hvilketsomhelst Been af Hæverten JNOP gjöres længst, og Vand saaledes bringes baade ind og: ud af Glasset A. E er en Glasklokke, som enten Isan indeholde den Luftart, man vil bringe ind i Gasometret, eller hvori man han lede en Luftart fra Gasometret. Denne Klokke staaer paa en Plade, almindeligviis af Biil», som er gjennemboret med Huller, der tjene til at skaffe en Aabning: for det böiede Ror C? der forer den Luftart, som sisal indbringes eller udtages af Klokken. Dehne Plade hænger ved Hager i en Kasse T af Blik, Træ eller Glas. F er en med Hane forsynet Klokke, der paa et Stativ er stillet over Cylindren D og- tjener til at regulere Tilströmnmg-en af Vand. G er en Spand bestemt til at optage det Vand, som det under Instsumentets Brug- er nødvendigt at lade udflyde af Hanen Q, naar der skal indbringes Luftarter i Glasset A. Instrumentets Brug. Dette Instrument er ildie alene beqvemt til at indeslutte og- ved Hjælp af den derpaa anbragte ' Maalestoli at udmaale Luftarter, men ogsaa til at overfore en Luftart fra et Kar til et andet. For at fylde Beholderen A med Luft afsfcrues Roret O, Glasproppen ved K udtages, og Beholde- ren fyldes g-jennem Tragten M med Vand. Ligeledes fyldes D og- derved Röret P med Vand; det krumme Hör O grydes fuldt af Vand, og vendes om, medens man med Fingrene tilslutter Aabningerne, indtil de ere komne under Vandskorpen i Tragten M og Cylinderen D; beg-ge Ender bringes derpaa i de tilsvarende Tappe, og- Huulskruerne paaskrues. Suges dernæst C fuldt afVand, da er hele Instru- mentets Cavitet fyldt. Bringes Enden af Röret C ind under en med Luft fyldt Klokke, der er spærret med Vand i et hydropneumatisk Apparat, saa maa denne Luft, naar Hanen Q aal)nes, indsuges i Beholderen A, i hvilken Hæverten IVOP faaer sit horteste Been. Er Beholderen A fyldt med Luft, eller man vil bring-e endnu en med Luft fyldt Klohfce i Samqvem dermed, da lukker man Hanerne ved I og L og aabner dem atter, naar Röret C er bragt under den nye Klokke. Vil man drive Luften ud af A, maa det deri værende Been af Hæverten være det læng-ste, og Vandets Niveau i D folgpeligp være höiere end i A. Det fra D udlöbne Vand erstattes da ved Tillob fra F. Liiftudstronmingens Störreise Isan let modificeres ved Hævertbenenes större eller min(|re Længdeforslsjel, eller ved Hævertens större eller mindre Vide, der bestemmes med forskjellige Stilling-er af Hanen I, eftersom den ganske eller hun tildeels er aaben. Skulde man önsike uafbrudt at lade en större Mængde Luft udstrømme end den, der han rammes i Beholderen A, da kunne flere saadanne lettelig- forbindes. Man han nemlig paa det ene