Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

KM Plade IV. Apparat, isfedetfor et Rör som C, indsætte et paa Enderne med Tapper og- Skruer forsynet Rör og* igjennem Aabningen K paa det andet Apparat lade disse Apparater staae i Samqvem med hinanden. Ere begge fyldte, da kan man paa det Forst omtalte lukke Hanen I, og* lade Luften forsi udstrømme af det andet, og siden naar dette er tomt borttage det til Gjenfylding, efter först at have brag-t Hæ- verten paa det forsfe i Virksomhed og: have lukket A.abning’en ved K. Finder man det ved en eller anden Leilig-hed beqvemt, da lian man aftage Roret C og* paa- slirue det Fig*. 6 afbildede Rör, der er udtrukket til en fiin Spids. Dette er f. Ex. forcleelagtigt, hvor man vil foretage Blæserorsforsog’ med Ilt eller antænde udstrømmende Brint. Vilde man med Noiagtig-hed bestemme Vægten af et vist Qvantum Luft efter det Rum, som det indtag-er i Gasometret, da maatte man tage Hensyn til det Tryk og den Temperatur, som denne Luftmasse er udsat for. For at bestemme Tryld.el maatte man forst bring-e Vandet til at staae lig-e höit i D og i A, eller noiagtigr udmaale Differentsen. Stod Vandet i D höiere end i A, da maatte Differentsen lægges til det, Barometret angav paa den Tid, Opservationeu anstiltes; stod det lavere, maatte det fradrages. Det erindres, at Vandsöilen, som ang-av Differentsen mellem Vandhöiden i A og D, maatte reduceres til en Qviksölvsöile, hvilket let sheer, da man veed, at QviLsölvets Vægtfylde ei 15,G. Havde man saalecles fundet, hvilket Tryk Luften i A led, og* dette var angivet ved at bestemme, hvor mange Linier QviLsöIv den vilde formaae at bære, da maatte det Volumen, som Luften indtog- ved dette Tryk, reduceres til det, den vilde indtage ved et Trylc, som svarede til en Barometerhöide af 556 Linier, hvilket antages for et IXormaltryk Denne Reduction skeer let, naar man erindrer sig-, at Luftarters Rumfang: forholder sig' omvendt som de Tryk, de lide. For nöie at erfare den Temperatur, for hvilken den i A indesluttede Luft er udsat, maa man inden i Beholderen paa en i Messinglaag-et fastgjort lille Krog- anbringe et Thermometer. Man antager i Almindelighed 13° C. (12° R.) for en Normaltemperatur, ved hvilken man angiver Luftarternes Volumen. For hver Grad af Celsius’s Thermometer udvide Lufarterne sig- 0,00575 af deres ä Volumen. Differentsen mellem den antag-ne Normaltemperatur og- den, som det i A ophængte Thermometer angiver, multipli- ceres derfor med 0,0057a; det udkomne Produkt multipliceres atter med Luftens Volumen, angiven f. Ex. i Cubiktommer, og: Productet er den Störreise, som skal fradrag-es dette Rumfang1, dersom Temperaturen overstiger Normaltemperaturen; men lægges til det, dersom den er lavere. Paa denne Maade vil man altid ved Angivelsen af Luftarter have en bestemt IVorm, hvorefter man kan bestemme deres Vægt, naar man tyender Vægten af et vist Rumfang ved et Tryk af 536 Linier og: en Tempe- ratur af 15° C. Fig. 7. ANDET INSTRUMENT. Det af Pepy först angivne Apparat til Gassers Opsamling og Udmaaling- bestaaer af en Kobberkasse A (PI 4, Fig. 7) med en aldeles flad Bund og: et ligedant Laag?. Til denne er ved 4 Stotter D fastgjort den foroven aabne Kasse B, der er forsynet med en fremstaaende Tud. Kassen A liar forneden en shraat opstaaende Tud II, der indvendig- er forsynet med Skrueg-æng-er og: han lukkes ved en Skrue. Paa sin överste Deel har A et Rör G, der kan lukkes med en Hane. Fra den överste og nederste Deel af A udgaae böiede Rör L, imellem hvilke er fastgjort et Glasror ved Siden af en Maalestok M, ved hvilken Indretning: det bliver muligt at iagttage, hvor höit Vandet staaer i Kassen og at udmaale den Mængde Gas, som er indesluttet deri. Fra Midten af Laaget paa Kassen A gaaer et med en Hane forsynet Rör E til Bunden af Kassen B. Ved Siden af dette gaaer et andet