Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

Instrumenter som tjene til at reducere Metalilter og at fremstille Metallerne i en reen metallisk Tilstand, Plade De nyere chemislse Undersøgelser, hvorved man har opdaget Alkaliernes og- Jordarternes X. Sammensætning-, have givet vore Begreber om Metallerne en nye Retning-. Vi ere bievne belgendte med Legemer, som vel mangje nogle af Hovedegenskaberne ved de forhen belyendte Metaller, men dog: aabenbart höre til samme Classe. Uigjennemsig-tighed, Metalg'lands, Smeltelig-hed, og* den Egenskab at lede Electricitet og- Varme bedre end andre Legemer, ere de vig-ligste Kjendeteg-n paa Metaller. Skjöndt Grændselinien ingenlunde er bestemt, kan man dog dele Metallerne i 2 Afdeling-er, nemlig i de Metaller, hvis Ilter danne Alkalierne og Jordarterne, og- i dem, hvis Ilter danne de saakaldte Metalilter og Metalsyrer. Den forste Classe af Metaller udmærker sig? fremfor de andre ved deres Lethed og- store Tiltrækning- til Ilt. Faa af Metallerne forekomme i Naturen i reen metallisk Tilstand; og- især fordre Alkalier og: Jordarter vicltlöftig,e chemislte Processer for at afgive deres Metaller. Vel give de alle efter for et kraftigt galvanisk Batteries Virkning-, men ved denne Decompositionsmaade erholdes vanskeligt större Qvantiteterj og1 i det Folgende sisal derfor angives nogle af de vigtigste Instrumenter, som tjene til paa en lettere Maade at skaffe större Qvantiteter af disse Metaller. FÖRSTE INSTRUMENT. Det af Brunner angivne og nu almindeligst anvendte Apparat til Fremstilling- af Kalium med de dertil hörende Dele sees PI. 10, Fig-. 1—4*. Det bestaaer af en almindelig- Vindovn A (Fig*. 1) opfort af Muursteen. Den er paa Teg-ning-en fremstillet i Gjennemsnit, for at de indre Dele bedre Fig. 1—4. kunne sees. Paa den forreste Muur, som ei sees paa Tegningen, findes paa den nederste Deel en Dör, som leder ind til Askeliullet B, og- hvorigjennem Trækket sheer, hvilket endnu mere befordres, naar Ovnen forneden sættes i Forbindelse med en Træhcanal, som communicerer med den atmo- spliæriske Luft. Indfyring-én skeer da fraoven g-jennem en Aabning-, som tildækkes med en Jernplade C, der paa sin underste Side har en Belægning“ af ildfast Leer. Paa Riststæn^erne hviler en Klods D af ildfast Leer, der tjener til at understotte en Cylinder E af Smedejern. Denne har i sin ene Ende en Aabning-, forsynet med Skruegænget, hvori han fastskrues den ene Ende af et Flintelöb F, der gjennem et Hul i Muren gaaer uden for Ovnen. For at dette Rör han være saa hort som Fig. 1 og 2. muligt, er Ovnmuren paa denne Side temmelig: tynd. Den anden Ende af Höret F (Fig-. 1 eg’ 2) slutter nöie i det korte aabne Ror G (JFig*. 1 og: 2), der er fastgjort i den foroven lukkede, men forneden aabne Kobberhasse H (Fig1. 1), der har Form af et Parallelepipeduni, og i Fig:. 4 sees fra den smalle Side, ogp hvoraf der i Fig-. 2 sees et efter forstørret Maalestok tegnet Gjennemsnit. Lig-eover for Roret G har denne Kasse paa den anden af sine smalle Sider et Rör I (Fig. 1 og 2), der ligner Roret G i Form. I dette er anbragt en Korkprop, gjennem hvilisen der g-aaer en tynd Jernstang K (Fig1- 1 og- 2), for hvilken der ligeledes er en Aabning1 i det Skillerum L (Fs^. 2), der fraoven deler Totrediedeel af Kassen H i 2 Afdeling-er. Paa sin brede Side har denne Kasse et lille Fig. 1 og 4. tilloddet Rör L (Figp. 1 eg’ 4), hvori der ved Hjelp af en gjennemboret Korkprop er fastgjort et Glasror M, der g-aaer ned i et Glas N (Fig^. 1 og- 4), som indeholder Steenolie. Kobberfassen H slutter nöie med sin nederste Deel i en foroven aaben, men forneden lukket Kobberkasse O (Figr 1,