Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

HBBB1 ■ .............. .............................................................IMlUUll liliniMlii H । 27 5 og 4), som atter staaer i et större Kar P (Fig. 1 og- 4), som indeholder koldt Vand eller lis, Plade saaledes som det er antydet i Fig-. 4, hvor dette Kars forreste Væg: er borttagen. Dette Kar hviler paa et muret Underlag- eller paa et andet Stativ« som er meget fast og stivt. Instrumentets Brug. Cylinderen E (PI. 10, Fig. 1) er sædvanligviis en af de Smedejernsflasher, hvori Qvihsölvet Fig. i gaaer i Handelen, men den maa, förend den brug-es, udglodes meget nöie, for at udjage alt Qvilssölvet, der ofte ikkun fuldstændig- forjages, ved at man blæser ind i den glödende Flashe med en Haandpusfer. Den saaledes rensede Flaske fyldes da med en Masse, som man liar faaet ved Forkulning- af raa Viinsteen eller af en Blanding: af 2 til 5 Dele Viinsteen og 1 Deel Salpeter, hvilken man derpaa blander med 1 til JL af dens Vægt Kulpulver. Paa den saaledes fyldte Cylinder paaskrues Röret F, den indlægges i Ovnen, og Fyringen begynder. Först udjages Fug-tig-hed, men saasnart der beg-ynder at udvikle sig- glödende grönne Dampe, saa er det et Tegn paa, at Reductionen begynder, og- nu sætter man Kassen H i Kassen O, efterat denne er fyldt nogle Tommer liöit med Steenolie; Roret F indsættes i Roret G, og man tilkitter vel alle Aabning,er mellem Kasserne og Rorene. I Karret P bringes koldt Vand eller lis, saaledes som det allerede er antydet. Skillerummet L (ITigp. 2) noder Dampene til at ,H’,- 2 stryge en længere Vei gjennem Kassen II, inden de gfjennem Röret M ledes ned i N, hvor tie samle sig- under Steenolien som smaa Kugler af metallisk Kalium. Man faaer kun den mindste Deel Kalium frem- stillet saaledes metallisk5 en betydelig- Deel deraf forvandles til en sort usmeltelig- Masse, som gaaer over tilligemed Kalium og sætter sig- fast i Höret F, der derved forstoppes. Skeer dette, da har man meget at befrygte en Explosion5 thi de Dampe, som vedblive at danne sig i det Indre af Cylindren, finde da ingen Udgang. Man maa derfor være meget opmærksom paa Gasudvilding-en 5 thi saasnart den ophorer, er det et Tegn paa, at Roret er forstoppet. For da at aabne det igjen^ betjener man sig af Stangren K, som i den Ende, der g-aaer ind i Apparatet, er forsynet med skarpe Kanter, saa at man derved Isan bore ind i Roret, saasnart LuftudviMmg'en begynder at aftage; inan maa derfor have et Tegn paa Stangen for at vide, hvor langt den naaer ind i Apparatet. Lykkes det ikke ved denne Boring hurtigt at aabne Röret igjen, da maa man saa snart som muligt standse Ilden, hvorfor Rist- stængerne ere saaledes indrettede, at de, med Undtagelse af de, livorpaa Klodsen D (Fig*. 1) liviler, paa een Gang kunne borttages. Kullene falde da ned i Askehullet, og- saasnart Cylinderen er nogen- lunde afiyölet, borttag-es Forlagret, og* Boret udbores med et stærkt i Steenolie dyppet Boer. Man maa ved denne Udboring: vel vogte sig for at komme Fug-tig-hed til Massen, da derved kan skee meget farlige Explosioner, hvorved en Deel af den brændende Masse kastes omkring-. Er Roret udboret, tilkittes Forlaget igjen, Kisten lægges op, og? Operationen fortsættes. Paa samme Maade, som Kalium vindes af Kali, vindes Natrium af Natron, men det er lidt vanskeligere at fremstille, da det ei er saa flygtigt Dog- skeer Decompositionen langt lettere, naar Natronliydratet forud var blandet med lidt Kaliliydrat. Kalium skilles da skien fra Natrium ved at oplöses i Terpentin- eller Steenolie i et aabent Glas. Dog vinder man ogsaa let Natrium af viinsteen- suurt Natron og Kul, ligesom Kalium paa den beskrevne Maade af viinsteensuurt Kali og Kul. Ammonium har man endnu ikke lært at fremstille uden som Amalgam med Qviksölv ved den galvaniske Kjæde. Metallerne af de alkaliske Jordarter, Kalk, Baryt og- Strontian, fremstilles ogsaa lun ved Galvanisme eller ved at lede Kaliumdampe over de glödende Ilter. Metalbasen for Magnesia og Metalbaserne for de egentlige Jordarter, Leerjorcl, Berylljord, 4*