Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

Forfatter: A.W. Hauch

År: 1838

Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Andet Hefte.

Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 126

UDK: 53.084 Physiske St. F. TB

DOI: 10.48563/dtu-0000033

Første del: Andet Hefte, med 39 kobbere

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 220 Forrige Næste
 28 Plade X. Ytterjord, Zirconjord og Thorjord, fremstilles lettest af disse Metalbasers Forbindelser med Clilor, ved Hjelp af Kalium. Denne Reduction foretages i Almindelighed lettest i en Platindig'el og fordrer ingen særegne Apparater, men Fremstillingen af disse Metallers Clilorforbindelser skeer lettest paa en af Örsted forst for Leerjord angiven Maade, og: dertil fordres et mere sammensat Apparat, som nöiere maa beskrives. Fig. 5. ANDET INSTRUMENT. A (PI. 10, Fig. 5) er en tubuleret Retort med et Tilg-ydning’sror, hvis Indretning- er beskreven i § 5. Det er ved en gjennemboret Korkprop fastkittet i Retortens Tubus. Retorten selv hviler paa en Ovn af Jernblik af den i § 2 ved förste Instrument beskrevne Construction. Retorthalsen er indhittet i et Forlag- C, hvorfra g-aaer et böiet Glasror D til det videre Glasror E, fra hvis anden Ende atter g-aaer et smalt Rör F til Roret G? der enten gjöres af Porcellain eller af meget tykt Glas. Alle IncHsitningerne af Rorene i hinanden sltee ved vel tilfilede gjennemborede Korkproppe, hvis mindre Utætheder stoppes med en Blanding af MeelHister og: Liim, og* de Dele af Propperne, som gaae ind i det Indre af Retort, Forlag- og- Rör overtrækkes med Vox. Roret G anbringes i en Ovn af Jernblik. Denne Ovn har en parallelepipedisk Form og: bestaaer af 2 Dele: den underste II har vertikale Sidevæg-gre, midt paa denne findes en horizontal Rist, som er antydet ved den punkterte Linie I; neden for Risten er en Dör K, der tjener fil Udtagelse af Aske og- til at frembringe Lufttræk, foroven har denne Deel af Ovnen en Udskjæring-, hvori Itan lægges et Rör G. Den o verste Deel af Ovnen M, der er pyramidal, er saaledes indrettet, at den efter Behag- kan aftages eller paasættes. Den slutter om Ovnens vertikale Deel med en Fals, og- den er forsynet med en Dör L, hvorigjennem man han indlægge Kul, med en Skorsteen N, hvorpaa ere anbragte tvende Hanke, hvorved hele denne Deel af Ovnen kan loftes af eller sættes paa. Instrumentets Brug. Skal dette Apparat bruges til Reduction af et af de nævnte Metalilter, da bringes det Ilte, som skal reduceres, vel blandet med fiint pulveriserede Kul, bedst Kjönrög-, i Roret G. I E bringes smeltet og- smaastödt Chlorcalcium og- i Retorten en Blanding af 5 Dele Kogsalt og1 2 Dele Brunsteen. Efterat Roret G er ophedet til Rödg'lödhede, gyder man efterhaanden 24 Deel Svolsyre i Retorten. Derved udvikles Chlor, der ved at strömme gjennem Röret E befries fra alle vedhængende Vand- dampe og1 endelig i G træder i Forbindelse med Metalbasen af den i Roret værende Jordart, hvis Ilt forener sig* med Kullet til Kulsyre, som udvikles. Det dannede Chlormetal afsætter sig: deels i det udenfor Ovnen værende mindre varme Stykke af Roret G, deels i et deri indsat i begge Ender aabent Glasror O. Nogle Metallers Ilter decomponeres blot ved Glødning:, Ilten ganer bort i Luftform, og- Me- tallet bliver tilbage. Disse Metaller kaldes ædle og: dertil höre Guld, Platin, Sölv og- Iridium. IVog-le Metaller ilte sig’ ved en vis Temperatur, men afg-ive ig-jen ved en høiere Varmegrad den optag-ne Ilt; disse ere: Palladium, Rhodium, QviLsölv, Nildsel og1 Bly. De uædle Metallers Ilter behove, for at reduceres, Tilsætning- af et Legeme, som har större Tiltrækning* til Ilt end de selv. Som et Legeme, der i höi Grad besidder denne Egenskab benyttes sædvanligviis Kul, der fiint pulveriseret blandes mellem Metaliltet, som i en hessisk Digel udsættes for Glödhede, hvorved det reducerede Metal samler sig- paa Bunden af Diglen. s " ’