Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

57 ANDET INSTRUMENT. Plade A (PI. 14 , Fig-. 5) er en Plade, gjort af Træ, for at den il;ke sisal aflede Varmen. I denne ’ ere fastgjorte 5 Stotter af Metal B, C og- D, ovenpaa hvilke löst hviler en Ring- af Jern E. 1 Fig. 2 Fi&- 3 sees en Cylinder af Jern af en saadan Tykkelse, at den iLLe lian g-aae gjennem Pladen E, og foroven forsynet med et Skaft, der er gjennemboret med et Hul, saa at den Itan ophænges i en Kjæde paa et Stativ, som det ved det foregaaende Instrument beskrevne. Naar dette Instrument sisal benyttes til det angivne Brug-, da stiller man paa Pladen A en lille Lampe, der snart vil opvarme Ring-en E saa stærkt, at Hullet deri ved Udvidelsen bliver saa stort, at Cylindren (Fig. 2) tan gaae derigjennem Fig. 2. eller i det Mindste lang-t dybere ned deri end forhen. § 17. Instrumenter, som tjene til at vise vigtige Egenskaber ved Parmestraalerne. Varmens frie Udbredelse slæer ved Straaling*. Den Varme, der forlader et Legeme, udbreder sig: nemlig tildeels langsomt saaledes, at den opvarmer de Legemer, hvorigjennem den g-aaer, i hvilket Tilfælde den haldes ledet Varme, deels med meget stor Hurtighed saaledes, at den opvarmer Ijerne Legemer uden at have opvarmet de mellemlig,g,ende. For saa vidt som den udbreder sig- paa denne Maade jkaldes den sfraalet Varme. En stor Deel af de Egenskaber, som Varmestraalerne vise, kunne erfares ved Hjelp af Huulspeile. FÖRSTE INSTRUMENT. A og B (PI. 14, Fig-. 4) ere tvende parabolishe Huulspeile af Speilmetal, en Composition af een Vægtdeel Tin og 2 Væg-tdele Kobber. Denne Legering- har en temmelig: stor Haardhed, angribes ikke meget af Luften og- har et lavt Smeltepunkt, hvorfor den let udstöbes i en bestemt Form. Til Speilenes Bagside ere fastloddede Messings ly Man-ne C og: D, der ved Hjelp af Stifter ere saaledes fastgjorte i de foroven udskaarne Stykker E og F, at de kunne dreies i en vertikal Plan. Messing- stotterne E og F Itunne skydes op og ned i de hule Stativer G og H og ved Skruer fastholdes paa hvilketsomhelst Sted, man vil. I E og? F ere de hule Stænger I og K fastgjorte ved Hjelp af Stifter, der ere forsynede med Skruegæng-er, hvorom slutte smaa MöttriMser L og- M. I de hule Stænger 1 og- K kunne Stængerne N og O skydes frem og- tilbag-e og fastholdes, hvorsomhelst man vil^ ved Skruerne P og Q. Stænderne O og: TV ende sig- i Kugler, der ere gjennemborede af Huller, hvori- gjennem gaae Stængerne R og- S. Stangen R er foroven forsynet med et Kors, hvis Ender ere böiede opad, saa at det kan tjene som Leie for en Kugle T$ Stangen S liar foroven en lille Rin^, livorpaa han fastgjöres et Stykke Svamp, saaledes som det sees i Figuren. Instrumentets Brug. Speilene stilles lige over for hinanden, Stængerne E og- F hæves eller sænkes i de hule Stativer, indtil deres överste Ender komme til at ligge i samme horizontale Plan. Derpaa dreies Speilene saaledes, at deres Rande komme til at ligge i fuldkommen vertikale og med hinanden parallele Planer. R og S skydes op eller ued, indtil deres överste Ender komme til at ligg'e i samme horizontale Plan som Speilenes Centra og' i Speilenes foci. Disse foci finder man ved at anbringe Flammen af*