Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1838
Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Andet Hefte.
Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 126
UDK: 53.084 Physiske St. F. TB
DOI: 10.48563/dtu-0000033
Første del: Andet Hefte, med 39 kobbere
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
Plade et Lys paa den ene af Stængerne, f. Ex. paa R, og- nu skyde N og O frem og tilbage, indtil man
XIV. træffer et saadant Punkt i deres Stilling- mod Speilene, at der paa et Sted foran Speilet B danner sig
et tydeligt og- livligt Billede af Flammen. Paa det Sted, hvor Flammen staaer foran det ene Speil,
er dettes focus 5 hvor dens Billede dannes foran det andet Speil, er dettes focus. Af de Forsegl som
kunne anstilles ved Hjelp af Himlspeile, skulle her anføres de vigtig-ste.
Forsög, som vise Farmestraalernes Tilbagekastning fra Legemernes Overflader.
Man fastgjör et lille Stykke Svamp paa Enden af Stangen S og læg-ger en glöclende Metaltaigle
i det böiede Kors paa Standen R. Efter kort Tids Forlob seer man, at Svampen ophedes og1
antændes. At det ikke ere de directe Varmestraaler, som bevirke Antændelsen, beviser man ved at holde
et Stykke Svamp nogle Tommer fra Kuglen; det vil da ikke antændes, skjöndt det dog- paa dette Sted
maa træffes af en langt större Mængde directe Varmestraaler end paa det Sted, hvor det er anbragt $
de Varmestraaler, som udsendes af den glödende Kugle, ogr som træffe Speilet A, tilbagekastes
derfra i en Retning, som er parallel med den Linie, som kan tænkes dragen fra det ene Spoils
Centrum til det andefs. IVaar de træffe det andet Speil, tilbagekastes de og’saa derfra og- samle sig: i
dette Spoils focus, hvor de antænde Svampen. Dette viser ilske alene, at Varmestraalerne tilbagekastes
ligesom Lysstrålerne, men og’saa, at de tilbagekastes efter de samme Love som disse.
At det ikke alene ere de Varmestraaler, der komme fra et lysende Leg-eme, saaledes som her
den g-Iödende Metalkugple, men at osgaa de, der komme fra mörke Legemer, tilbagekastes, beviser man
let ved at variere det anförte Forsög: saaledes, at man istedetfor Metallmg-len anbringer et Leg-eme,
der blot er ophedet til kogende Vands Temperatur, i det ene Speils focus og- istedet for Svampen i
det andet Speils focus den ene Kugle af et Differentialthermometer (§ 19). Man vil da see, at den
Kugle af Thermometret, som er i Speilets focus, opvarmes langt stærkere end den anden.
At Mænaden af tilbag-ekastede Varmestraaler beroer paa den tilbagekastende Overflades Be-
skaffenhed, bevises ved at gjentage de anförte Försög- med mindre blanktpolerede Speile dier med
Speile, overdragne med Sod af en stærkt sod^ivende Flamme. Man vil da see, at Varmestraalerne
tilbagekastes mere fra blanhe end fra ublanke Overflader.
Forsög, som viser, at et Legeme afkjöles, naar det modtager færre Farmestraaler, end det giver.
Man læg-g-er i focus af det ene Speil et Stykke lis og- stiller i focus af det andet Speil den ene
Kugle af et Defferentialthermometer. Efter bort Tids Forlob vil man see, at denne Kug-Ie afkjöles
stærkt Saavel Thermometerkug-len som Isen udsender Varmestraaler 5 en lig'esaa stor Mængpde af de
fra Thermometret udsendte Straaler, som Isen modtager erholder Thermometret af de fra Isen
udsendte; men da denne udsender færre Straaler end hiint, saa maa Thermometret nahirligviis afjkjoles.
I de foreg-aaende Forsög1 modtog- Svampen eller Thermomeferltug-len, som anbragtes i det ene Speils
focus, flere Straaler, end cle udsendte, og opvarmedes derfor, medens de Legemer, som sendte Straa-
ler til dem, afkjöledes.
Forsag, som vise, at Legemernes udstraalende Kraft beroer paa deres Overflades Beskaffenhed.
For at bevise denne Sætning- tag-er man en huul Cubus (PL 14, Fig-. S), hvis 4 Sider ere af
samme Metal, men af forskjellig: Glathed paa Overfladen. Den ene Side er poleret saa blankt som mu-
ligt, de andre ere mere eller mindre furede eller stribede i forskjellige Retning-er. Denne Cubus er saale-