Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

des fastgjort paa en Stang1, at den ban dreies derom i en horizontal Phn og: hæves eller sænkes ved Plade Stangens Bevægelse i en huul Fod. Denne Cubus stilles ligeover for det ene Speil i en Afstand af XIV. 5 ä 4 Fod, saaledes, at dens Centrum ligger i samme horizontale Plan som Speilets Centrum. Ved Hjelp af et tændt Lys, som forst stilles paa Cubusens Sted, bestemmes Speilets focus paa den oven- for beskrevne Maade, og- i dette focus stilles nu den ene Kugle af et Defferentialtliermometer. Der- efter sættes Cubusen igjen paa sit Sled og- fjldes med lægende Vand. Dens 4 Sider have da samme Temperatur9 og1 man kan nu efterliaanden dreie dem imod Speilet. Man vil da bemærke meget for- slsjellig1 Indflydelse paa Thermometret efter de forshjellig-e Sider, som vendes derimod, og- man vil see, at jo blankere Overfladen er, jo færre Varmestraaler udsendes derfra. Man behøver blot at væde en blank metallisk Overflade, og mån vil strax see en betydelig* Forandring i dens udstraalende Kraft. For ved samme Apparat at pröve den udstraalende Kraft af andre Legemer han man udsigære meget tynde Plader af disse, og- befæste dem paa Cubusens vertikale Sider; de ville derved antage samme Temperatur, som det Vand, der er i Cubusen. Forsög, som tjene til at vise Farmestraalernes Gjennemgang gjennem Glas. Til Forsøg: herover betjente De Laroche sig- af Huulspeilene. Han stillede i focus af det ene et meget fölsomt Thermometer, hvis Kugle var sværtet, for at det bedre skulde optage de Varme- straaler , som iøaf det. I det andet Speils focus stillede han for sig elli ge Varmekilder, saasom en lille Kasse af Jern, fyldt med Qviksölv, hvis Temperatur angaves ved et Thermometer, som var sat deri, eller en lille sphærisl; Kugle af Kobber, hvis Temperatur han til enhver Tid kunde bestemme ved at fcasté den i en Masse holdt Vand og: bestemme, hvor mange Grader dette blev ophedet, endelig: en arg-andsk Lampe uden Skorsteen og- en med Shorsteen. Först godtgjorde lian, at Thermometret i en Lort Tid, f. Ex. et Minut, udsat for Virkningen af Varmekilden, opvarmedes i Forhold til den hele Mængde Varme, som traf det. For at godtg-jöre denne Lov, lod han den samme Varmekilde virke eet Minut paa Thermometret, idet lian forst bedæk- kede den ene Halvdeel af det Speil, i hvis focus Thermometret var, siden den anden Halvdeel og- endelig- slet ikke bedækkede Speilet. Virkningen ved de 2 forste Forsög: var lige stor og ved hvert af dem halv saa stor som den ved det sidste. Da denne Lov var godtgjort, g-ik han frem paa folgende Maade: Han stillede en Metalslijærm mellem de 2 Speile og* Varmekilden, der stod i focus af det ene. Derpaa borttog' lian pludseligt Shjærmen og lod nu Varmekilden i et Minut virke paa Thermometret, hvis Stilling- lian derpaa bemærkede. Tiden ang-aves ved et godt Secundulir. Derpaa bragte han igjen det varmende Leg-eme til sin oprindelige Temperatur og (gentog de samme Observationer, idet lian perpendiWært paa Speilenes Axel stillede en Glasskive, hvorigjennem Straalerne maatte gaae. Derpaa gjentog* han 5die Gang- det samme Forsög1, idet han mellem Speilene stillede en Glasskive, lüg- den foreg-aaende, men sværtet med Tusch paa den af dens Sider, som vendte imod det varme Legeme. Den sidst anvendte Skive standsede ved sin Dunkelhed den directe Gjennemg-ang af Varmestraalerne og lod ikke andre komme til Thermometret end dem, som den selv sendte directe dertil paa Grand af den Opvarmning-, som den selv led, og- hvilken i det Mindste var lig-esaa stor, som den af samme Arf, som den gjeimemsigiig-e Glassldve led. INaar man altsaa trak den Virkning-, som frembrag-tes paa Thermometret ved dette sidste Experiment fra den, som frembragtes, da man anvendte den gjennem-