Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

40 Plade sigtige Glasshive, saa lærte man derved den Virkning at ly ende, som alene hidrörte fra de gjennem XIV. Glasskiven directe g-aaende Varmestraaler. Aaar man sammenlig-ner dette Resultat med det, som frembragtes ved Straalernes Gjennemgang- gjennem Luften alene, saa erfarer man, hvor stor en Brök af alle Varmestraalerne, der gaaer gjennem Glasset. Ved at gjentag-e disse Forsög med Varmekilder af forsLjellig- Varme fandt De Laroche, at den Brök af alle Varmestraaler, som gaaer gjennem Glas j voxer i Forhold som Varmen kommer fra et varmere Legeme. De Laroche bekræftede denne Lov paa en anden Maade, idet han ved Skjærme modificerede Varmestraalerne, som kom fra de forskellige Varmekilder, saaledes, at den Virkning, som frem- bragtes paa Thermometret ved fri Straaling gjennem Luften var eens for forslyellig-e Temperaturer af Varmegiveren. Og- lian fandt da, at den Virkning-, som frembragtes ved Straalernes Gjennemgang: gjennem Glasskiver, voxede i Forhold til Varmekildens Varme, endskjöndt den directe Virkning gjennem Luften i alle Tilfælde var lig-e stor. Ved at gjentage de foregående Forsög saaledes, at Varmestraalerne grik gjennem flere Glas- skiver efter hinanden, beviste De Laroche, at de Straaler, som ere gaaede gjennem en Sisive, lide et forholdsviis langt ringere Tab ved at gaae gjennem en anden Glasskive af samme Beskaffenhed og? samme Tykkelse som den forste. ANDET INSTRUMENT. Hvor man vil maale Straalevarmens Störreise 9 kommer det an paa at opfange Varmen i Overgang’spimltfet, hvor den graaer over fra at have været straalet til at blive ledet Varme. Den Modstand, som Glasset paa de sædvanlige Thermometre gjör mod Varmestraalerne og- den deraf folgende langsomme Opvarmning af Qvilssölvet, forhindrer os fra ved disse Instrumenter at opdage meget mærkelige Egenskaber ved Varmestraalerne. Man benytter derfor nu Thermoelectriciteten til at maale Straalevarmens Störreise, og det dertil brugelige Apparat under den Form, som man nu almindeligt giver det, har Mellom forst udtænkt. Hoveddelene af dette Instrument er en Sammen- stilling- af Metaller til at lade Varmen virke paa, eller det egentlige thermoelectrislse Apparat, og* en Indretning- til at maale den frembragte Electricitets Störreise eller en saakaldet Mijtiplicator. Disse Deles Indretning- og- Brug: ville blive nöiere beskrevne ved Beskrivelsen af de Instrumenter, som höre Plade til Electricifeten. Den af Mellom brugte Multiplicafor sees PI. 15, Fig*. 2. Omkring* en lille Ramme XV. AA (Fig*. 2) vikler man en jernfri Kobbertraad, som er ©verspunden med Silke, og- hvis Dele altsaa Fig. 2. il; Le hunne bomme i nogen ledende Forbindelse med hinanden. Den electromag’netishe Viser bestaaer af tvende Magnetnaale, hvoraf man paa Tegningen kan see den överste BB. Disse Magnetnaale ere af hærdet Staal, omtrent 2 Tommer lange, hvor de ere tykkest, omtrent 0,5 Linie. Den överste IXaal tjener som Viser paa en inddeelt Skive, som i Midten er gjennemboret, for at den lodrette lille Stang, som forener de 2 Mag-netnaale, kan graae derigjennem. Paa den ene Side er Skiven gjennemslsaareii fra Centrum til Peripherien, for at den underste IVaal kan g*aae derigjenuem. Den af enkelt Silke- ormsspind bestaaende Traad, som bærer den electromagmetiske Viser, hænger paa en lodretstaaende frig. 2 øg 3. Skrue C (Fig:. 2 og: 5), hvis Moderskrue D (Fig*. 2 ogr 5) ogsaa paa sin udvendig-e Side er forsynet med Skruegæng-er, der passe i en Möttrik EE (Fig. 2), som er fastgjort i den vinlselformig't böiede Messingstang F (Fig. 3), der tilligemed Skruerne C og D er leg-net særskilt i Fig. 5. Skruen C, hvortil Silkeormsspindet er heftet, ender sig- forneden i et fiirkantet Stykke, der graaer gjennem et tilsvarende Hul i den vinkelformigt böiede Messing-stangr F. IVaar man dreier paa Skruen D, da