Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

43 hvilken Natur end det mellemværende Legeme er. Allerede dette viser hiin Indvendings Ugyldighed. Men der opstaaer det Spörgsmaal, om dog: ilske en Deel af Virkningen hidrörer fra denne Aarsag-, hvorved der især mod Slutningen af Forsøget vilde opstaae en Forøgelse af Magnetnaalens Afvisning. Vel er det let at indsee, at denne Virkning: i al Fald hun kan være ring-e; idet for det Förste den Varmegrad, som lian opvæk kos i det mellemLommende Legeme, forlioldsviis ikke han være meget stor, og' for det Andet kan hn en meget ring-e Deel af de Straaler, som det opvarmede Legeme udsender i alle Retning-er, træffe den mod dette Leg-eme vendte Side af det tliermoelectriske Apparat; men man kan og-saa ved directe Forsög: overtyde sig- om denne Virknings Ubetydelighed; tin naar man sværter den Side af det mellemkommende Legeme, som vender imod Varmekilden, saa modtager vel dette Legeme megen Varme, men der frembringes dog1 ing-en mærkelig- Virkning: paa Magnetnaalen, idet de fra Varmekilden kommende Straaler ikke mere træng-e gjennem det mellemkommende Legeme, men hn opvarme det. For dog: i det Tilfælde, at denne Virkning? ikke var ganske umærkelig-, at gjöre den saa ring-e som muligt, bör man stille det Legeme, hvorigjennem Varmestraalerne skulle g-aae, i Midten mellem Varmekilden og- det thermoelectrislie Apparat. Som Varmekilder benyttede Melloni i sine Forsog en Olielampe, en Spirituslampe, i hvis Flamme der hængte en Platinspiral, Kobberblili, som ved en Spirituslampe holdtes ved 512° IL, og* et Kar, som holdtes ved kogende Vands Temperatur. For at kunne brug-e dette thermoelectrislie Apparat til Varmemaaling1, maa man Först sög-e at bestemme, i hvilket Forhold det Antal Grader, som angives af Magnetnaalen paa Multiplicatoren, staaer til Electricitetens Styrke op til den Varme«, hvorved den frembringes. For at bestemme dette kan man g’aae frem paa forskjellig- Maadej Melloni brugte folgende Freragpangsmaade. U^eover for hver Ende af det thermoelectrishe Apparat stillede han en Varmekilde, og- forsøgte forst, hvad enhver for sig alene formaaede at udrette, ogp dernæst, hvor stort et Udslag? de bevirkede, naar de paa samme Tid virkede paa hver sin Ende. Antager man f. Ex., at den ene Varmekilde paa den ene Side frem- brag'te et Udslag-af Mag-netnaalen af 16° tilliöire, men den anden et Udslag: af 14° tilvenstre, saa vil, naar begge virke paa een Gang1, Magrnetnaalen g’aae 2° fra Nulpunktet. Dette beviser, at Forskellen mellem 14° og 16° betyder det Samme, som den mellem 0° og: 2°. Denne Lighed mellem Mag-netnaalens Udslag: og: Varmegraden bestaaer ikkun ved de lavere Varmegrader indtil 20°. Naar Udslag-et bliver större, da finder denne Identitet ikke mere Sted; ogForshjellen opstaaer ved den skjæve Heining*, hvor- under Virkningen skeer og ved Uligheden af Afstandene af INaalens Ender fra Traadene. Forsøger man f. Ex. den samtidige Samvirken af 2 Varmekilder, hvoraf den ene, anvendt for sig*, frembragte et Udslag1 af 44°, den anden et paa 42°, saa give de, naar de virke samtidig-, et Udslag af 8°. Altsaa er den Kraft, som driver Viseren fra 42° til 44° ligesaa stor, som den, der driver den fra 0° til 8a. Melloni har af saadaime Forsög for sit Instrument beregnet en Tabel, som angiver den til enhver Bueg’rad svarende Styrkegrad af Varme. For ethvert nyt Instrument maa man beregne en nye saadan Tabel, der vel ikke vil blive meget afvigende fra den foregaaencle. Efterat saaledes Instrumentets Construction og dets Brug- ere beskrevne, og de Indvending-er, som kunne gjöres imod JVoiag-tig-Iieden af de Resultater, som Forsøgene dermed give, ere besvarede, skulle her blot anføres nogle af de Forsog*, som lade sig- anstille dermed, hvilke skulle tjene som Exempel paa den Fremgangsmaacle, som bedst brug-es. At anftire alle de Forsøg-, som lade sig- anstille dermed, og- disses vig-tig-e Resultater, maa lig’g’e udenfor dette Værks Plan. Plade XV. 6*