Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

44 Plade XV. Fig. 1- FORSÖG, som vise , at Legemerne lettere gjennemstr (tales af Karmes! raaler, der komme fra steerkt opvarmede Legemer end af dem, der komme fra svagt opvarmede ; og at Gjennemstraalbarheden ikke retter sig efter Gjennemsigtigheden. Man stiller paa Pladen M (Fig-. 1) et Legeme, ophedet til 80° K., sænker Shjærmen I, lader Varmestraalerne frit virke gjennem Aabningen paa Skjærmen K paa det tliermoelectrishe Apparat og nærmer eller fjerner Varmekilden saalecles, at den frembringer en Afvisning- af Magnetnaalen af £ Ex. 20° fra Nulpunktet. Sætter man derefter paa Pladen L (Fig1. 1) en Plade af Steensalt af 0,539 Linies Tykkelse, da vil man finde, at Magnetnaalen nu kun afviger 18,4° fra Nulpunktet. Altsaa er 0,92 af alle de fra Varmekilden kommende Varmestraaler trængte gjennem Steensaltet Sattes istedet- for en Stive af Steensalt paa Bordet L en Skive af samme Tykkelse af gjennemsigligt farvelost Flus- spatli, da vilde 0,55 af Varmestraalerne gaae gjennem denne. Tager man derimod Shiver af samme Tykkelse af Glas, Bjergrchrystal, Kalkspath og- Felclspath, da ville disse slet ingen Varmestraaler lade gaae igjennem sig-. Tog* man derimod istecletfor en Varmeldlde, som Lun var ophedet til 80° R, en, som var ophe- det til 512° R, da vilde af de derfra kommende Straaler 0,92 gaae gjennem Steensalt. Ligeledes g-aaer en Deel af disse Varmestraaler gjennem lig-e saa tyldke Skiver af Flusspatli, Glas, Biergclirystal, Kalkspatli og’ Felclspatli. Gjennem Skiver af Allan, Gips og- Horn ville derimod ingen af disse Varme- straaler g-aae, men vel en Deel af de Straaler, som komme fra en Spirituslampe, hvori er ophængt en Platinspiral; hvilke Straaler ligeledes ville graae gjennem Skiver af de forhen nævnte Legemer, men ilsle gjennem Skiver aflis eller Sukker, hvilke derimod ville gjennemtræng-es af Straalqr, som jkomme fra en Olielampe. Ved disse Forsög- er det altsaa godtgjort, at de fleste Legemer kunne gjennemtræng-es af Varmestraaler, eller at de ere gjennemstraalbare, ligeledes, at Legemerne have en forskellig- Evne til at lade sig* {gennemtrænge af Varmestraaler, og- endelig-, af de fra de stærliere ophedede Varmekilder kommende Straaler maae være af en forskjellig- Beskaffenhed fra de, der komme fra de svagere ophe- dede, siden en större Mængde af de forste end af de sidste i Almindelighed trænger gjennem Legemerne. FORSÖG, som vise Kaedskers Gjennemstraalbarhed. Vædsken, livis Gjennemstraalbarhed sital undersög-es, maa naturlig*viis indesluttes i Kar. I denne Hensigt kan man benytte sig: af en Kobberkasse, hvis Endeflader dannes af parallele Glas- plader, der tjene Varmestraalerne til Ind- og Udgang. Vædskernes Gjennemstraalbarhed proves da bedst ved at sammenlignes med en Glasplades af samme Tykkelse. Man stiller f. Ex. Apparatet saa- ledes, at en Varmekilde frembringer en Afvig-ning: af 30°, hvilket efter Mellonis Tabel, dannet for det af ham brugte Instrument, svarer til en Styrkegrad af 53,5, og: nu bringer man mellem Varme- kilden og- det thermoelectrisfce Apparat en Glasskive af en saadan Tykkelse, at den frembringer en Afvisning- af 19,1° altsaa lader 0,51 af Straalerne gaae igjennem sigr. Man bringer derpaa denne Glassldve i en Kobberhasse af den angivne Construction og stiller Varmekilden saa nær, at den ogsaa nu frembringer en Afvisning af 19,1° ^ra Nulpunktet. Der kommer da i dette Tilfælde lig-e saa