Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

49 § 19. Instrumenter, som tjene til at maale Parmen, Man maaler i Aiininclelig-liecl et Leg-ems Temperatur efter den Udvidelse, som den Varme, der bringes i Berering* dermed, frembringer derpaa. For at faae et Instrument, som han tjene til denne Varmemaaling, maa man lyende et Middel til efterhaanden at lade lig'e store Varmemængder g-aae over i et Legeme, og1 et Legeme, der ved lig:estore Varmemængder udvider sig* lige stærkt. Men disse Betingelser fordre nödvendig’viis et Instrument til at maale Varmen, og det er netop det, man söger. Da man imidlertid liar fundet, at Luftarter og- ikke mættede Dampe udvide sig* lige stærkt under lig’e Omstændigheder, saa har man anseet det for sandsynligt, at denne Lighed kom af at Udvidelsen af disse var eensformig og* deres Capacitet constant. FÖRSTE INSTRUMENT. De Varmemaalere, ved hvilke Varmegraden maales ved Luftens Udvidelse, kaldes i Al minde- lig-hed Luftthermometre. Det förste Instrument af denne Art, som opfandtes, var af Drebbel. Det sees PI. 16, Fig-. 7. Et böiet Glasror AB, foroven forsynet med en Rug-le, opvarmes, og- Spidsen B sættes i et Kar, som indeholder en eller anden farvet Vædske (hertil kan tag-es Vand med nogen Salpetersyre, for at det ildæ saa let skal fryse, og? lidt deri oplöst Messing-, hvorved det farves g-uult). IXaar Luften atter afljöles, stiger en Deel af Vædsken op i Roret. Ved Luftens Udvidelse i Kuglen A ved Varmen trykkes Vandet ned i Höret5 ved Kulden stig-er det. Drebbel anbragte dette Bor paa en Plade med vilkaarlige Inddelinger. Luftens Tryk virker paa dette Thermometer, og' Vandets Stigen og Falden betinges deels deraf, deels af Varmen. En anden Art Lufttliermoineter erholder man ogsaa, naar man tilsmelter den aabne Kugle paa et sædvanlig! Barometer og- bestemmer Kog-epunktet og- Töpunktel derpaa ved den almindelige Fremg’ang'smaade, som skal vorde beskreven nedenfor ved Qviksölvther- mometret. El saadant Luftthermometer sees PL Iß, Fig. 8. En Art af Luftthermometer erholder man, naar man tager et langt HaaiTÖr, i den ene Ende udblæst til en Kugle, fylder Kuglen med tör Luft og’ bringer lidt Qviksölv i Roret for at afspærre den indesluttede Luft. Ved Varmen vil Luften udvide sig- og: hæve Qvifcsölvel, der tjener som Index. Den sidste Art af Luftthermometre have det Fortrin for den förste, at Qviksölvets Udvidelse ikke behover at tages i Betragtning’, da Qviksölvcoloimen er saa lille, hvorimod denne Indflydelse bliver vig-lig- ved den förste Art af Liifttliermometre, ved hvilke man er fritagen for at tag-e Hensyn til den Indflydelse, som Luftens forandrede Tryk har paa Angivelserne ved de Luftthermometre, livis ene Green er aaben. Forandringen i Luftens Volumen, som frembringes ved det forandrede Tryk, beregnes efter den mariottiske Lov. Man benytter i Almindelig-hed disse Instrumenter Lun til meg-et fine Varraeinaaling-er, da de ere meget følsomme, og' til Maaling- af lave Varmegrader. ANDET INSTRUMENT. Varmegraden maales og’saa og? hyppigst ved Qvihsolvets Udvidelse. For at et saadant Qvils- sölvtliermoineter skal give noiag-tig’C Resultater, inaa der anvendes megen Omhyg-gelig-hed paa dets Construction. Thmnometeirorene maae have en eensformig’ indre Vide, for at lige Længder deraf * 7 Plade XVI. Fig. 7. Fig- 8