Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

30 Plade kunne svaretil lige Volumen. For at overbevise sig om, at dette er Tilfældet, bringer man lidt Qviksölv, XVI. omtrent saa meget, at det fylder | til 1 Linie, ind i Roret og ved en passende Hældning” eller ved et lille Tryk paa cn Pung; af Caoutchouc, som man binder for den ene Ende (C Roret, bringer man dette Qviksölv til at bevæg-e sig i Roret fra den ene Ende til den anden. Dersom det i enhver Stil- ling* indtag-er et lige stort Rum 9 er man vis paa 7 at Roret har lige stor Caliber overalt. Dersom Roret derimod har ulig-e Vide, og’ man dog; vil benytte det, da maa man calibere det, det vil sige, man maa betegne derpaa de Rum, som svare til lige Volumer. Paa Enden af Roret udblæser man nu en Kugle eller tilsmelter en egen Kugle. For at bring-e Qvilisölvet ind i Kuglen opvarmer man den, og1 bring-er derpaa hurtig! Spidsen af Roret ned i et Kar med Qviksölv; naar Luften i Kuglen afkjöles, trykker den atinosphæriske Luft Qviksölvet ind deri. Saasnart man blot har faaet nogle Draaber ned i Kuglen, vender man Roret og opvarmer paany Kuglen, indtil Qviksölvet isoger, og- Roret fyldes med Qviksolvdampe, hvorved al Luft udjages; og- man vender nu atter hurtigt Roret, hvorved der stiger en nye Mæng-de Qviksölv op deri. Skulde man endnu bemærke den mindste Luftblære i Roret eller i Kng-len, maa man igjen opvarme denne indtil al Luften er udjaget. Man maa iagttage, at den indbragte Mæng-de Qviksölv ikke bliver for stor, da man maa fordrive en Deel deraf ved Varmen, dersom dette skulde være Til- fældet. Det er nemlig; Mart, at Qvihsölvet ved den höieste Temperatur, som Thermometret skal angive, ildke maa slige ud over Höret og: ved den laveste ikke ned i Kuglen. Derefter udtrækker man Roret til en fim Spids og- tilsmelter det derpaa, efterat have opvarmet Kuglen saa stærkt, at en Draabe af Qvilisölvet stiger oven ud af Roret. Graderingen skeer paa folgende Maade. For at beteg-ne Nulpunktet stikker man Kuglen og: Roret ned i et Kar med Snee eller smaastödt lis, der staaer paa et Sted, hvor Temperaturen er höiere end den, Isen fordrer for at smelte. Saa længe Sneen smelter, holder Thermometret sig- stadiet paa det samme Punkt, og: man betegner forst med Blæk siden med Diamant det Sted, hvor det staaer. For at bestemme Kogepunktet tag-er man et Kar med lang- Hals, hvori er destilleret Vand^ man sætter Thermometret deri, saaledes at Kuglen netop kommer under Vandets Overflade, og- bring-er nu Vandet i Kog-. Hele Thermometret, som er omgivet med Damp og: fuldkomment eensformigt opvarmet, holder sig- stadigt paa samme Punkt, hvilket betegnes paa Roret ligesom Töpunktet. Men da Vandet koger lettere, jo ring-ere Luftens Tryk er, saa maa Kogepunktet bestemmes ved Luftens Middeltryls, hvilket man antag-er hos os at være 0,76 Meter (28 Tom. 0,905 Lin. dansk Maal). En Formindskelse äf Trykket af 0,027 Meter (41,9 Lin. dansk Maal) gjör Kog-epunldet 1° lavere; og- herefter beregnes da let, hvor meget der sl«al lægges til eller drages fra den fundne Status af Qviksölvet i Roret, efter- som Luftens Tryl« er ringere eller höiere end 0,76 Meter. Mellemrummet mellem de 2 faste Punkter, som man saaledes har bestemt paa Thermometret, Isan man inddele i hvilljetsomhelst Antal Grader, man vil; Reaumur inddeelte det i 80, Celsius i 100 og- Fahrenheit i 180 Dele. De 2 förste betegnede Isens Topunkt med 0°; den sidste derimod betegnede dette Punkt med 52°, og: 0° satte han derimod ved det Punkt, hvor Thermometret blev staaende, naar det nedsænkedes i en koldgjörende Blanding af lis, Salmiak og’ Kog-salt. Vandets Kogepunkt blev altsaa paa hans Thermometer betegnet med 212°*). *) Anm. Da saaledes 9° F. svare til 5° C. og 4° R.? saa steer Reductionen af Angivelser efter det ene Thermometer let til saadanne efter et Thermometer med anden Skala efter folgende Proportion: 9°F.: 5 C. (eller 4° tt.) = a F.: x° C. (eller x°R.). Kun eriudres, at naar en fahrenheitsk Grad