Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

51 Maalestoldten han enten anbring-es paa Glasroret selv, hvilket vel sjeldnere er Tilfældet, eller paa en Plade Plade af Glas, Træ, Elphenbeen eller Metal, paa hvilken Thermometret fastgjores. For at disse XVI. Inddelinger kunne have nogenlunde Nöiag-tig-hed, maae de afsættes med en Deelmaskine. Jo snævrere Roret er i Forhold til Kuglen, jo större bliver ogsaa hver Grad, og* jo finere Forandringrer i Varme- • graden kunne bemærkes; men jo mindre Kuglen er, jo hurtigrere g-jennemvarmes den ved enhver pludselig- Forandring- i Temperaturen, og-jo hurtigere angiver derfor Thermometret enhver Forandring'. Thermometre med smaa Kugler og- fine Ror angive fine Forandring-er og1 angive dem hurtigt. Men en Qviksölvcolonne i et meg-et flint Rör bemærkes vanskeligt, hvorfor man hyppigt anvender Rör, der indeni ere flade, saa at Qviksölvet udbreder sig’ deri som et fladt Baand (Baandthermometre). Man bemærker i Thermometret egentlig ikke Qviksölvets absolute, men kun dets tilsyneladende Udvidelse, nemlig: den Forslyel, som findes mellem Udvidelsen af Qvilssölvet og- af Glasset. Dog er Thermometrets rigtige Angivelser g-anske uafhængige af den absolute Udvidelse 5 thi ved directe Forsøg" er det beviist, at i Mellemrummet mellem 0° og: 100° C. er Udvidelsen af Qviltsölv fuld- liommen proportional med Udvidelsen af Glas og: alle andre faste Legemer, der smelte ved meget liiiie Varmegrader, hvoraf folger, at de forskellige Glassorters forslsjeilige UdvideLraft vel forandrer den absolute Længde af Graderne, men dog: saaledes, at disse Grader endnu svare nöiag’tig't til de samme Temperaturer, endskjondt de paa de forskjellig-e Thermometre kunne have forskjellig: Læng’de. Et saadant Qviksölvtliermometer sees PL 16, Fig:. 9. Det er fastgjort paa en Metalskala, Fig 9. hvor saavel Fahrenheits som Reaumurs Inddeling? er aftegnet; den förste betegnes med Bogstavet F, den sidste med Bog-stavet R. IXaar man vil brug-e et Thermometer til at maale en Væd si;es Temperatur, da kan man ikke bruge et, der er anbragt paa en Plade af Træ, Metal eller saadanne Substantser, der kunne angri- bes af Vædslien. Man giver da Thermometret en saadan Form, som sees PI. 16, Fig1. 10. AB er Fig. 10. et sædvanligt Qviksolvthermometer med temmelig’ stor Beholder, for at den kan indtage et större Rum i Vædslæn ogp saaledes tamme i Beröring: med. en stor Deel deraf, hvilket er nodvendig-t, dersom deri skulde findes Schichter af Vædske med forskellig* Varmegrad. Skalaen er aftegnet paa Papiir^ der sammenrulles og- indbringes i et videre Ror C. Beg’ge Ender af dette Rör udtrækkes i Spidser, og- den ene af disse sammensmeltes med den överste Ende af Thermonieterröret. Medens Glasset endnu er varmt og- blödt, maa man skyde Roret C op og- ned, indtil 0° paa Skalaen kommer til at lig-ge i samme horizontale Linie, som det paa Thermometret antydede Nulpunkt. Naar dette er opnaaet, böies den anden Ende D af Roret C omkring: Thermometret, saaledes som det sees paa Tegningen. En anden Form af dette Instrument sees Fig*. 11. Uden om et smalt Thermometerrör sættes Fig. 11. et videre Rör A, hvis ene Ende er noget indltneben, saa at det paa dette Sted B netop kan slutte omkring’ det smalle Hör. Her udblæses en Kugle C af beg-g-e Rorene, der dele sig- lidt ovenfor Kuglen. I Mellemrummet mellem det smalle og vide Ror indlæg-gres en Papiirsstriminel med Skala, og foroven lukkes det Hele med en Messingliætte D. Denne Form er mindre udsat for at beskadiges end den foreg-aaende. PI. 16? Fig 12 viser et Qviksölvthermometer med Skalaen indætset i Glas til at anbringe 12. skal redueres til en Varmegrad efter en af de andre Skalaer, maa forst 32 trækkes fra den angivne Grad, dersom den er over Topunktet, eller den maa træklies fra 32, naar den er under Töpunktet. 7*