Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

o2 Plade udenfor Vinduet. AA ere Vinduessprosserne. Til disse er den Glasplade, hvorpaa Skalaen er ind- I- ætset, fastheftet ved Hjelp af Metalstrimlen B og1 en «inden, som gyaaer gjennem Vinduessprossen og fastgjöres med Skruen C. Thermometerlsiiglen ligger paa den Side af Glasset, som vender fra Huset, for at den Varme, som udstraales derfra eller trænger gjennem Revner paa Vinduet, ildse skal indvirke derpaa. Men for tydeligt at kunne iagttage Qviksolvets Stigning- i Köret, er dette saaledes böiet, at det g-aaer gjennem et Hul paa Glasset og ligger paa den Side ef Glaspladen, som vender mod Huset. En Silkesnor uden Ende gaaer omkring de smaa Metalhjul D og- E, og- paa denne er fastgjort en lille Viser F af Glas. Paa Hjulet E er fastgjort en lille fiirkantet Tap, saa at dette Hjul han dreies ved en Nogle og- derved Viseren F hæves eller sænhes ved hver Observation? saa at man han see, hvor meget Qvihsölvet er faldet eller steget siden sidste Observation. Blandt de forslyellige Leg-emer, som man bar anvendt til Thermometre, er næst efter QviLsulv intet almindeligere anvendt end Alkohol. Hvor betydeligt Alkoholen udvider sig, naar den ophedes, vises ved Knaldperler, der bestaae af meget smaa Glasretorter fyldte med Spiritus. Naar de sættes i *Jg‘ 13. et brændende Lys, som det sees PI. 16, Fig. 15, springe de med et lille Knald. I den atmosphæriske Luft Koger Alkohol ved 78° C., men naar man lukker Termometret, saa at der slet ingen Luft bliver deri, da ville de Alkohoklampe, som strax ville fylde den överste Deel af Roret, trylske paa Alkoholen og* forhindre den fra at koge. Naar man derfor vil forfærdige et saadant Thermometer, maa man ovenfor Spiritusen lade blive et temmelig- betydeligt Stykke af Roret bestemt fil at give Plads for denne Udvidelse. Luften han man fuldkomment udelukke ved at bringe Allioliolen i Kog’, hvis Dampe da snart ville udjage Luften, hvorpaa Roret hurtigt lukkes. Dog- vil man, ved at sammen- ligne et saadant Thermometer med et af Qvitsölv eller Luft, finde, at Angivelserne deraf kun stemme med disse to sidstes ved meget lave Varmegrader, og til at iagttage saadanne er Spiritusthermometret endog1 at foretrække for Qvihsölvthermoinetret, da den absolute Alkohol i reen Tilstand fryser ved nogen hidtil belyendt Varmegrad. Denne Art af Thermometre tilbyde Luften en stor Overflade at virke paa, naar de gives den Plade Form, som sees PI. 17, Fig-. 1, hvor Spiritusbeholderen er snoet spiralförmigt. Men desuagtet ville XVII. saadanne Thermometre, som have meget store Beholdere, kun meget langsomt vise Forandringerne i Fig. i. Lufttemperaturen. TREDIE INSTRUMENT. Man har forsögt en Mængde forsLjellige Combinationer for at anvende de forskellige Metaller til Construction af Thermometre. Men alle de Const™etioner, som beroe paa et eneste Metals Ud- videlse, have kun liden Værdie. De Metalihermometre, som derimod bestaae af 2 eller flere Metaller fortjene mere Opmærksomhed. Fig. 4 og 5. Det af vor Urban Jürgensen angivne Metaltliermometer sees PI. 17, Fig:. 4 og- 3. Fig. 4 viser den forreste inddeelte Sidve med Viseren; Fig-. 5 Bagsiden af denne Skive, paa hvilken ere fastgjorte de Dele, som egentlig? tjene til at vise Varmegraden. Det lukkes ved en rund Skive, der svarer til den forreste i Størrelse, saa at det Hele faaer Udseende af et almindelig! Lommeulir. A A (PL 17, Fig-. S) bestaaer af en Strimmel af Kobber og- en af Staal, som ere sammenloddede efter deres hele JLængxle. Den ene Ende deraf er ved B fastgjort ved en Stift, den anden er frie. Kobberet, der danner den indvendige Side af den böiede Metalstrimmel AA, udvider sig ved Varmen stærkere end Slaaiet, og- den hele Metalstrimmel maa derfor ved Varmen böie sig- mere udad. Men