Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

..................."...... .......wwnw'w ö 5 ligesom Kobberet udvider sig? stærkest ved Varmen, saa trækker det sig? ogsaa stærkest sammen veil Plade Kulden, hvorfor Metalstrimlen ved Kulden vil böse sig sammen. Omkring’ en Tap, som er fastgjort XVII. paa Enden af den lille Metalplade C, dreier sig' Væglstangen DE, gjenuem hvis ene Arm E er skruet en lille Stift, som trykker mod Lamellen AA, og- hvis anden Arm D er forsynet med Tænder, der gribe ind i Tænderne paa Hjulet F, der dreier sig' ombring' en Stift fastgjort i Metalstyldtet G. Til dette Hjul er Viseren A (PI. 47, Fig-. 4) heftet. Graderne paa den forreste Skive bestemmes ved Fig. 4. Sammenligning- med et Qviksölvtbermometer. For at bringe Vægtstangen DE til at folge Lamellen AA , naar den böier sig udad, anbringer man paa Tandhjulet F en lille Fjeder, hvis ene Ende cr fastheftet paa dette Hjul, den anden paa Slaven, og- som altsaa söger at dreie dette Hjul i en Retning-, modsat den, hvori det dreies ved Sammentrækning- af Lamellen AA. FJERDE INSTRUMENT. Det fijlsomste af alle Metaltliermometre er det af Breguet angivne, som sees PL 18, Fig\ 4. Plade Det bestaaer af en meget tynd Metalstriinmel, der er rullet som en Spiral. Den er sammensat af en XVIII. Strimmel af Platin, en af Guld og: en af Sölv, som ere sammenloddede. Ved Sölvets ogr Platinets Fig. 4. forslyellig-e Udvidelse frembring-es en forskjellig’ Snoning" af Spiralen. Dette vilde vel ogsaa bevirlses ved de 2 Metaller alene, men Guldel, som ligger imellem dem, tjener til at sammenbinde dem, og? da det har en UdvideLraft, som ligger midt imellem Sölvets og? Platinets, saa forhindrer det disse Metaller fra at rives fra hinanden. Den ene Ende af Spiralen er fastgjort tii Kobberarmen A, den anden er frie og: bærer en Viser, som dreies ved Spiralens forsLjellige Snoning" rundt om en inddeelt Skive, der hviler paa 5 smaa Fodder, for at Luften kan frit circulere deromkring’. Graderingen kan let skee, naar man ved Sammenligning med et nöiagtigi Qviksölvthermometer bestemmer 2 Punkter derpaa, inddeler Mellemrummet i et tilsvarende Antal Grader og- fortsætter disse Inddelinger heelt rundt om Skiven. En Glasklokke bedælker Apparatct, for at beskytte det mod ydre Bevægelse. FEMTE INSTRUMENT. Det er ofte vig-ligt at hjemle Temperaturen paa de Steder, livor man ikke kan anstille Iagt- tagelser, eller paa Tider, da raau vanskeligt han observere Thermometret. For at opnaae dette har man indrettet Instrumenter, som angive Maximum og* Minimum af Varme, hvorfor disse Instrumenter have været udsatte en vis Tid. Et saadant Instrument sees PI. 17, Fig. 2, 3 og’ 6. ideen dertil er angiven af Six, Con- Plade structionen er forbedret af Bellani. Det bestaaer af et Hör, der er böiet i 3 med hinanden parallelt XVII. lobende Grene. Fra A til B er det fyldt med Alkohol, fra B til C med Qviksölv og* derfra atter Fig. 2, 3 med Alkohol, som tildeels fylder den lille Beholder D. Paa beg-ge Ender af Qvilisölvcolonnen flyde og e* smaa Indexer. De ere gjorte af meget tyndt Jern5 den underste Ende er ganske Had, saa at de kunne flyde paa Qviksölvet, og- paa tieres överste Deel ere de forsynede med smaa Borster, der presse mod Rorenes indre Sidevægge og1 forhindre Index fra at g-licle ned i Rorene. En saadan Index sees særskilt i Fig:. 5. 3iu indeslutter man efter Beilanis Angivelse sædvanlrg-viis den lille Jerncylinder i en Cylinder af Gias, om hvilken er befæstet el Haar i Form af en lille Fjeder, saaledes som det sees i Fig’. 6, hvor Indexen tilligemed den Deel af Höret, som indeholder den, ere tegnede i naturlig* Störreise. Aaar Spiritusen i Höret A trækker sig: sammen ved Kulden, da stiger natur- havns Qviksölvet i Köret B og- hæver Index, men naar det atter trækker sig* tilbade ved Spiritusens