Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

54 Plade Udvidelse ved Varmen, da bliver Index hængende ved Haarets Tryk mod Rorets Sider, medens den XVII. anden Index i Grenen C hæves. Naar Qviksölvet trælslier sig- tilbage ved Kulden, da bliver denne Index hæng-eude. Indexen i C angiver altsaa Maximum af Varme, den i B Minimum. IXaar Indexerne ere hævede ved Kulden og- Varmen, og man vil beg-ynde en nye Observation, da trækker man dem ned med en Magnet. SJETTE INSTRUMENT. plade Det af Rutherford angivne Indexthermometer sees PL 48, Fig*. 1. Det bestaaer af 2 böiede XVIII. Thermometre, der ere anbragte paa en Plade. Vædsken i det ene AB er Qvihsolv, den i det andet Fig. 1. CD er Spiritus rödfarvet med Karmin. Grenene B og- D bör staae fuldkomment horizontale, naar Instrumentet brug-es, hvorfor Pladen, hvorpaa Thermometrene ere fastheftede, ved Hjelp af Charni- eren E kan dreies omkring- en Fod F, som sees afbrudt paa Tegningen. I det Indre af Qviksölv- thermometret er en lille Cylinder af Jern eller Staal, som tjener som Index; og- som kan bevæge sig- inden i Roret uden altfor megen Gnidning. JXaar Temperaturen stiger, skydes Indexen frem af Qvik- sölvet, naar den falder, bliver Indexen paa sit Sted; thi Qviksolvet kan ikke trække den med sig-, naar det gaaer tilbage. Denne Index angiver altsaa den höieste Temperatur, hvorfor Thermometret har været udsat. I det Indre af Alkoholthermometret er en lille Cylinder af Email, der frit kan flyde i Roret uden at beröre Sidevæggene, og- som tjener til Index i dette Thermometer. Naar nemlig- Indexen lig-g-er i Spidsen af Alkoholcolonnen, ogp Temperaturen falder, da maa Indexen folge Alko- holen i hele dens filbagegaaende Bevægelse, men naar Temperaturen stiger, gaaer Alkoholen forbi Indexen, der bliver paa sit Sted og- saaledes angiver den laveste Temperatur, hvorfor Instrumentet har været udsat. Hvert Thermometer har sin Skala, graderet paa den sædvanlige Maade. Naar man vil brug-e Instrumentet, hæver inan först Pladen, hvorpaa Therinonieferne ere hef- tede, saa at den Kommer til at staae vertikalt og giver nu nogle svage Stod til den, saa at Indexen i Qvilssölvtherinometret falder ned paa Qviksolvcolonnen, den i Allsoliolthermometret til Alkoholcolon- nens Spids; den forste bliver altid udenfor Qvilisölvet, den sidste altid inden i Spiritusen. Derefter bringer man igjen Pladen i den horizontale Stilling1 og: han nu begynde Observationerne. SYVENDE INSTRUMENT. Fig. <2 Leslies Differenlialthermometer sees PI. 18, Fig. 2. For at danne et saadant, tager man 2 Glasror af ulige Længde, der begge ende sig- i hule Rug-ler. Man indbringer i det længste Rors Kugle lidt Svovlsyre, rödfarvet ved Karmin, hvorpaa man sammensmelter Rorene og- böier dem saa- ledes som det sees af Figuren. Man varmer derpaa med Haanden Luften i den tomme Kugle A, saa at nogle Blærer deraf gaae over i den anden Kugle B, hvilke ville trykke Vædshen ned, naar Haanden borttages. Naar Ligevægten i Temperaturen da atter oprettes, maa naturlig-viis Enden af* Vædskecolonnen forblive paa samme Sted, hvilken end de 2 Kuglers fælleds Temperatur er. Dette Sted er Nulpunktet af Skalaen. Men naar den ene Kugle opvarmes stærkere end den anden, da maa det större Tryk af den Luft, som den indeholder, sætte Vædsken i Bevægelse og* node den til at gaae lien mod den koldere Kug-Ie. Det er altsaa Itun Temperatur forsly ellen, som bliver mærkelig: paa dette Instrument og* deraf har det faaet sit Navn. For at gradere det, indvikler man den ene Kugle i smeltende Snee eller lis, medens man holder den anden ved en bestemt beltjendt Tempera- tur i‘. Ex. ved 20°, og man deler da Mellemrummet mellem det Punkt, hvor Colonnen da staaer, ■MM .i.lim.MlWfilifili...