Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

og Nulpunktet i 20 lige store Dele, hvilken Inddeling’ l?an fortsættes paa begge Sider «nf de 2 först Plade bestemte Punkter. Röret fastgjöres paa Plaijen C , paa hvilken liiin Inddeling: afsættes, og denne XVIII. Plade heftes paa en fast Fod D. Dette Instrument er særdeles slukket til Undersög-else over Straalevarmen ved Hjelp af Huul- speile (§ 17.); thi vilde man dertil benytte et almindeligt Thermometer, da hunde man aldrig1 være vis paa, at en lille Forandrings der Kunde vise sig- derpaa, ikke hidrørte fra en Forandring i den om- givende Lufts Temperatur. Denne Uvished kan ikke existere her, naar Kuglen B af Differential- thermometret anbringes i Huulspeilets focus, den anden Kugle A udenfor. OTTENDE INSTRUMENT. Rumfords Differentialthermometer (Pl. 18, Fig*. 5), er construeret efter samme Hovedprincip Fig. 3. som Leslies, men angiver endnu finere Temperaturforslyelligheder end dette. Det bestaaer af et Glasror ABC, der ved beg-ge Ender er böiet opad og forsynet med 2 Kugler A og B. Et lille Rör D af Glas tilsmeltes til Roret ved et af Böiningsstederne og- gaaer derfra skraat nedad. Det tjener til at indbringe i Instrumentet ganske lidet rodfarvet Alkohol, der tjener som Index. Denne Operation er temmelig: vanskelig:. Först udtræHer man det lille Rör til et Haarror, og- stiller derpaa Instrumentet paa en Fod af Træ flere Timer fuldkomment rolig-t i et Værelse, hvis Temperatur er eensformig- og tempereret. Derpaa slither man det fine Haarrör ned i en Skaal med rodfarvet Alko* hol, bærer nu Instrumentet ind i et koldere Værelse og lader det staae der g-anske roligt. Da Luften i Kuglerne afhjöles og- trækker sig- sammen, saa stiger Alkoholen op g-jennem det fine Ror, men da dettes Aabning- er meget fiin, saa skeer denne Virkning: meget langsomt. Naar Roret D er fyldt, til- smelter man med Forsigtighed Spidsen af det fine Rör ved Hjelp af et Blæseror. For derpaa at bringe Alkoholen ind i den horizontale Deel af Roret, opvarmer man den Kugle, som er længst borte fra Röret D, idet man holder den aabne Haand nogle Oieblildke i en Afstand af 2 a 5 Tommer derfra, og vender nu pludseligt Instrumentet, saaledes at Roret D h omnier opad. Derved lu »miner der en lille Smule Spiritus fra dette ned i den horizontale Deel af Roret. Man bringer da hurtigt Instrumentet igjen i sin sædvanlige Stilling- og: lader det henstaae, indtil Temperaturen er bleven con- stant, da Spirituscolonnen bör staae omtrent midt i Roret. Dersom den er for nær ved en af Kug- lerne, da maa man igjen lade den gaae tilbage i Beholderen og- gjentage den samme Operation, indtil det lykkes at bringe Spirituscolonnen til at blive stationair i Midten af Roret. Derpaa anbringer man bag* ved Roret en Plade med lig-e store Inddelinger og* bemærker det Punkt, hvor Indexen bliver staaende, naar Instrumentet henbringes paa et Sted, hvor Temperaturen er fuldkommen eensformig*. Dette Instrument han være saa fiint, at den blotte Varme af Haanden, naar denne holdes 4 a 6 Fod derfra, kan bringe Indexen til at bevæge sig. NIENDE INSTRUMENT. Til at maale höie Vamegrader ere de forhen beskrevne Varmemaalere ikke skikkede, men dertil bruges de saafcaldte Pyrometre, det er Instrumenter, som ere bestemte til at angive de Varmegrader, som overstige Vandets Kogepunkt. Man har især brugt Metallerne til Construction af Pyrometre; men alle disse Instrumenter have 2 Hovedfeil, som ere, först at de ikke stedse komme tilbage til samme Punkt ved samme Varmegrad, fordi Metallet ikke altid udvider sig: lige stærkt ved samme Varmemængde, og dernæst, at intet bestemt Forhold finder Sted mellem deres Angivelser ogr de almindelige Tliermometres. 1^■■■■■n