Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

Forfatter: A.W. Hauch

År: 1838

Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Andet Hefte.

Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 126

UDK: 53.084 Physiske St. F. TB

DOI: 10.48563/dtu-0000033

Første del: Andet Hefte, med 39 kobbere

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 220 Forrige Næste
59 Disse Dele, hvorved Nonius trykkes op mod Nulpunktet af den inddeelte Cirkelbue I (Fig-. 5), sees Plade tydeligst paa Fig*. 8, hvor en Deel af Stængerne II og- KL sees fra Bagsiden i naturlig' Slörrelse. XVIII. Fig. 5 og 8. Instrumentets Brug. Naar man vil anstille en Observation med dette Instrument, nedsættes Metalstangen i Aabnin- g-en i Kassen AA (Fig1. £> og- 6), oven paa den anbringes Porcellainscylindren D, og: Platinring-en Fig- 5 og 6. klemmes fast med Kilen C. Skalaen anbringes da paa Registret, idet man sætter F ovenpaa Indsnit- tet paa Registret AA. Idet man derpaa holder det Hele i den venstre Haand, stiller man den bevæ- g-elig-e Vægtstang: KL saaledes, at Kilen paa K hviler ovenpaa Porcellainscylindren I), mod hvilken den vil trykkes ved Fjedren paa Stangen II. Naar man da med den Loire Ilaand lang-somt bevæger Armen H, saa vil Kilen falde ned i en lille Shure, som er paa Porcellamscylindren D. Man obser- verer da den Grad, som Nonius angiver paa den inddeelte Cirkelbue. En lignende Observation maa anstilles, efterat Registret har været udsat for den Varmegrad, som man vil maale. Det Antal af Grader og Minutter, som IVonius da angiver, vil ved en simpel Beregning af Radiusens og Vinklens bekjendte Længde give Læng-den af Chorden mellem den förste Stilling’ af IVonius og* den, som den indtager efter Experimentet, eller det Styldke, som Porcellainsproppen er hævet*). Da Instrumentets Sisala slet ilske udsættes for Varmen, saa kan ing-en Feil i Bestemmelsen af Varmegraden opstaae ved den forskellige Hedegrad og: deraf folgende Udvidelse, hvorfor Metallet paa de ældre Pyrometre er udsat, medens Simpelheden af den Deel af Apparate!, som er udsat for Heden, gjör, at det ildse let beskadiges. At man kan skjænlte dette Instruments Angivelser fuldkommen Tiltro viste Daniell ved en Række af Experimenter, hvorved han sammenlignede de bedste og* sikkreste Angivelser over Metal- lernes Udvidelse med de Bestemmelser over Metallernes Udvidelse mellem Vandets Frysepunfct ogr Kogepunkt og- mellem 200° C. og: 500° C., som han havde fundet ved Pyrometret, og: han viste derved, at Pyrometrefs Angivelser stemte med hine paa en meget lille Störreise nær, som hidrørte fra Graphitregistrets Udvidelse; og? naar han af Experimenter, anstille med 9 forskj eilige Metaller, tog? et Middeltal af de derved fundne Störrelser for Grapliitregistrets Udvidelse, da afveg: den Störreise for Udvidelsen, som han havde fundet, ved intet af de forskjellig’e Experimenter mere end yöoWH en Tomme fra Iiiint Middeltal. Dette maatte fuldkomment bekræfte Pyrometrets JNöiagtig-liedL For at undersoge, om forshjellig-e Arter af Graphit udvidede sig- forskjellig-f , anstillede Daniell Forsog1 med Kasser af saadanne forshjelligre Arter og fandt virkelig:, at de udvidede sig’ nog’et lor- slsjellig-t, hvorfor det er iiodvendigt forud at bestemme Undvidelsen af ethvert Graphitregister. ♦) Anm. Denne Beregning“ over Metalstangens Udvidelse skeer let efter folgende Proportion: Radius forholder sig’ til det Dobbelte af Sinus af den halve Bue, hvilhen Sinus findes i en Tabel over de naturlige Sinusser, ligesom 5, der er den Radius, hvormed den inddeelte Cirkelbue er slaaet, forholder sig? til Chorden af den aflæste Bue. Naar denne Chorde saaledes beregnes og’ divitleres med 10, da angiver den fundne Störreise Metalstangens Udvidelse. Antages f. Ex. den aflæste Bue at være 4°, da finder folgende Proportion Sted: 1: 0,03489x2 = 5: x; altsaa er x = 0,3489, og: Udvidelsen =0,3489: 10, det er 0,03489.... Men da de 2 efter hinanden folgende Multipli- cationer med 2 og 5 ere det samme, som en Multiplication med 10, hvormed siden divideres, saa reduceres den hele Beregning til at söge Sinus af den aflæste Bue og’ at betragte den som Decimaler af en Tomme. 8*