Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1838
Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Andet Hefte.
Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 126
UDK: 53.084 Physiske St. F. TB
DOI: 10.48563/dtu-0000033
Første del: Andet Hefte, med 39 kobbere
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
59
Disse Dele, hvorved Nonius trykkes op mod Nulpunktet af den inddeelte Cirkelbue I (Fig-. 5), sees Plade
tydeligst paa Fig*. 8, hvor en Deel af Stængerne II og- KL sees fra Bagsiden i naturlig' Slörrelse. XVIII.
Fig. 5 og 8.
Instrumentets Brug.
Naar man vil anstille en Observation med dette Instrument, nedsættes Metalstangen i Aabnin-
g-en i Kassen AA (Fig1. £> og- 6), oven paa den anbringes Porcellainscylindren D, og: Platinring-en Fig- 5 og 6.
klemmes fast med Kilen C. Skalaen anbringes da paa Registret, idet man sætter F ovenpaa Indsnit-
tet paa Registret AA. Idet man derpaa holder det Hele i den venstre Haand, stiller man den bevæ-
g-elig-e Vægtstang: KL saaledes, at Kilen paa K hviler ovenpaa Porcellainscylindren I), mod hvilken
den vil trykkes ved Fjedren paa Stangen II. Naar man da med den Loire Ilaand lang-somt bevæger
Armen H, saa vil Kilen falde ned i en lille Shure, som er paa Porcellamscylindren D. Man obser-
verer da den Grad, som Nonius angiver paa den inddeelte Cirkelbue. En lignende Observation maa
anstilles, efterat Registret har været udsat for den Varmegrad, som man vil maale. Det Antal af
Grader og Minutter, som IVonius da angiver, vil ved en simpel Beregning af Radiusens og Vinklens
bekjendte Længde give Læng-den af Chorden mellem den förste Stilling’ af IVonius og* den, som den
indtager efter Experimentet, eller det Styldke, som Porcellainsproppen er hævet*).
Da Instrumentets Sisala slet ilske udsættes for Varmen, saa kan ing-en Feil i Bestemmelsen af
Varmegraden opstaae ved den forskellige Hedegrad og: deraf folgende Udvidelse, hvorfor Metallet
paa de ældre Pyrometre er udsat, medens Simpelheden af den Deel af Apparate!, som er udsat for
Heden, gjör, at det ildse let beskadiges.
At man kan skjænlte dette Instruments Angivelser fuldkommen Tiltro viste Daniell ved en
Række af Experimenter, hvorved han sammenlignede de bedste og* sikkreste Angivelser over Metal-
lernes Udvidelse med de Bestemmelser over Metallernes Udvidelse mellem Vandets Frysepunfct ogr
Kogepunkt og- mellem 200° C. og: 500° C., som han havde fundet ved Pyrometret, og: han viste
derved, at Pyrometrefs Angivelser stemte med hine paa en meget lille Störreise nær, som hidrørte fra
Graphitregistrets Udvidelse; og? naar han af Experimenter, anstille med 9 forskj eilige Metaller, tog? et
Middeltal af de derved fundne Störrelser for Grapliitregistrets Udvidelse, da afveg: den Störreise for
Udvidelsen, som han havde fundet, ved intet af de forskjellig’e Experimenter mere end yöoWH en
Tomme fra Iiiint Middeltal. Dette maatte fuldkomment bekræfte Pyrometrets JNöiagtig-liedL
For at undersoge, om forshjellig-e Arter af Graphit udvidede sig- forskjellig-f , anstillede Daniell
Forsog1 med Kasser af saadanne forshjelligre Arter og fandt virkelig:, at de udvidede sig’ nog’et lor-
slsjellig-t, hvorfor det er iiodvendigt forud at bestemme Undvidelsen af ethvert Graphitregister.
♦) Anm. Denne Beregning“ over Metalstangens Udvidelse skeer let efter folgende Proportion:
Radius forholder sig’ til det Dobbelte af Sinus af den halve Bue, hvilhen Sinus findes i en Tabel
over de naturlige Sinusser, ligesom 5, der er den Radius, hvormed den inddeelte Cirkelbue er slaaet,
forholder sig? til Chorden af den aflæste Bue. Naar denne Chorde saaledes beregnes og’ divitleres
med 10, da angiver den fundne Störreise Metalstangens Udvidelse. Antages f. Ex. den aflæste Bue
at være 4°, da finder folgende Proportion Sted: 1: 0,03489x2 = 5: x; altsaa er x = 0,3489,
og: Udvidelsen =0,3489: 10, det er 0,03489.... Men da de 2 efter hinanden folgende Multipli-
cationer med 2 og 5 ere det samme, som en Multiplication med 10, hvormed siden divideres, saa
reduceres den hele Beregning til at söge Sinus af den aflæste Bue og’ at betragte den som Decimaler
af en Tomme.
8*