Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

Forfatter: A.W. Hauch

År: 1838

Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Andet Hefte.

Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 126

UDK: 53.084 Physiske St. F. TB

DOI: 10.48563/dtu-0000033

Første del: Andet Hefte, med 39 kobbere

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 220 Forrige Næste
60 Plade For ved dette Instrument at angive höie Varmegrader i Sammenligning med de almindelige XVIII. Thermometres Angivelser for lave Varmegrader, maa man for ethvert Register bestemme Udvidelsen af den deri værende Metalstang- mellem en bestemt lav Varmegrad og? Qvilisölvets Kogepunkt, der er fundet at være 280° R.? og: man han da siden let af den fundne Udvidelse bestemme den Varmegrad, som har fremkaldt den. § 20. Instrumenter, som tjene til at bestemme Legemernes specifike Varme, FÖRSTE INSTRUMENT. For at bestemme den specifike Varme af Luftarter, især saadanne, som udvikles ved For- brænding, betjener man sig- beqvemmest af Rumfords Calorimeter (Pl. 18, Fig-. 9). A A er en fiirkantet Kasse af tyndt Kobberblik. Over Bunden af samme löber en af Kobberblik forfærdiget F’g- 9- parallelipipedisk Canal BB (Fig-. 9) i Zikzak tre Gang-e frem og- tilbage, indtil den endelig- ved C træder ud af Kassen. D er en Tragt, ligeledes af Kobber, som stikkes ind i den underste Aabning? af denne Canalj for at opfange de Luftarter, som skulle undersögres og? som udvikles f. Ex. ved Forbrænding af Træ eller Lys, saaledes som det sees paa Tegningen, hvor E forestiller et brændende Lys. Gjennem Röret F stikkes et Thermometer, hvis Beholder er langagtig, for at den kan komme i Beröring1 med de forsigeilig! varme Vandschichter og- angive Vandets Middeltemperatur. G er en Aabning1, som kan luhlæs med en lille Hætte, og hvorigjennem man fylder Kassen AA med Vand. Det hele Apparat anbringes paa en fast Fod II. ' < ■ ■ v Instrumentets Brug. For at brug-e dette Apparat fylder man det med Vand, som er nogle Grader f. Ex. 5° koldere end den omgivende Luft, forbrænder derpaa Brændmaterialet under Tragten, indtil Vandets Tempe- ratur er bleven lig-esaa mange Grader höiere end den omgivende Lufts, som det för var lavere, og* bemærker nu Mæng-den af Brændmaterial, som er forbrugt. Da det Metal, hvoraf Apparatet er gjort? ligeledes har optag-et Varme, saa maa Vægten af dette Metal reduceres til den tilsvarende Vægt Vand, hvilket sheer ved at multiplicere en lige Væg-t Vand med Kobberets specifike Varme, som er = 0,095. Var f. Ex. Vægten af Vandet i Kassen 10^, og- dets Temperaturforliöielse efter det ovenfor Antagne 6°, Vægten af det Metal, hvoraf Kassen er gjort, 1 og: den fortærede Mængde af Brændmaterialet 1 ‘tø, saa er Vægten af den Mængde Vand, som ved hiin Mængde Brændmaterial er opvarmet 6°<> ■= 10 + 1 X 0,095 = 10,093 ®'. Hiin Mængde Brændmaterial vilde altsaa være istand tilsat opvarme 60,570® Vand 1° eller 0,757^ Vand fra 0° til 80° R. Naar man saaledes ved dette Forsog- hæver Vandets Temperatur ligesaa meg-et over den om- givende Lufts Temperatur, som det för Forsög-et var under den, behöver man ikke at tage Hensyn til det Tab af Varme, som finder Sted gjennem Karrets Sidevægge , idet disse nemlig i den Tid, indtil Vandet antager den omgivende Lufts Temperatur optage lig-esaa megen Varme fra Luften, som de i den anden Halvdeel af Experiments tabe til Luften. For ogsaa at kunne bringe den Varmemængde med i Beregning, som den Luft, der ved C træder ud af Canalen BB, förer med sig1 i det Tilfælde, at den endnu er varmere end den omgivende