Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

 MM 68 Plade XXII. Fig. 2. Plade XXIII. Fig. 5. Plade XXII. plade qqz<jz'? der han dreie sig? om en paa dens Plan lodret Axe CCZ. Axen CC' maa have en saadan Stilling’, at den er parallel med Jordens Axe, og* maa altsaa danne en forskellig Vinkel med Horizontallinien, efter den forslgellige geograpliislte Brede af det Sted, hvor Instrumentet sisal afbenyttes. Skiven qq'q" bliver altsaa parallel med Æqvator, eller parallel med den Cirkel, som man Isan tænke sig- Solen i en Dag- at beskrive ombring- Jorden I selve Kanten af Skiven qq'q" (Fig*« 2) er fremdeles indshaaret Gænger, hvori en uendelig Skrue hl? griber fat. Denne Skrue liar paa Enden li et Kamhjul, der dreies ved et Drev i (Figp. 4), hvis Axe rr'r'z g-aaer igjennem Vindues- skaaden YZ ind i Uhret X, der, som allerede anfört, liar et saadant Forhold imellem sine Hjul, at det formaaer at dreie Skiven qq'q/z een Gang: rundt i 24 Timer. Uhrets indvendig-e Dele sees Plade 25, Fig-. 5, hvor den ene af de Plader, der udgjöre Uhrets Foutteral, tænkes borttaget. Stig-lijulet A har paa sin Axe et Drev, der griber i Hjulet B, hvilket atter umiddelbart med Omkredsen griber i et Drev C, der befinder sig* paa den anden Ende af den forhen nævnte Axe rr'r" (PI. 22, Fig-. 1), der graaer igjennem Vinduesslsaaden ud til Speilet A. Paa Hjulet B (PI. 25, Figr. 5) befinder sig1 desuden Skiven D med Spærhagen E, hvorover Snoren gaaer, der ved Enden F bærer et tungere Lod Æ og ved G et lettere Ö (PI. 22, Fig1. 1). s, s' ere to Sisruer, der kunne skrues ud og1 ind i Rorene 1, V. Disse Struer, hvorved Lhrets underste Deel stoller sig- mod Gestellet uuz (hvoraf i Figuren kim det Stoiske, der vender mod Shaaden, tilligemed Jernbolten u", livorpaa Uhret hænger, er antydet med punkterede Linier), tjene til at give Uhret den fornødne lodrette Stilling'. For nu ildke at være nödt til enten altid at maatte sætte Uhret i Gang* til en bestemt Tid, eller at maatte sætte det ud af Forbindelse med Speilet, hver Gang- man vilde sætte Heliostaten i Gang-, hvilket vel kunde sLee ved at lösne, ved Hjælp af Skruen a (Fig-, 1), en Sammenföining? af Axen rr'r", der befinder sig paa dette Sted, men som vilde medföre en större Ulejlighed, saa Befinder den ene Ende af den uendelige Skrue lihz (Fig. 2) sig* ved li i et bevægeligt Underlag:, der ved Hjælp af Fig. 1 og2. Vægtstang-en b, der har sit Støttepunkt forneden, kan loftes ud af sin Forbindelse med Randen af Skiven qq'qz/. Naar Skruen saaledes er trukken tilbage, Kan Skiven, der derved er bleven fri, dreies saalænge, til Nulpunktet paa den fastsiddende Nonius c befinder sig? lige for den Afdeling- paa Skivens Rand, der antyder det til samme Oieblik svarende KloLIæslel, idet nemlig- Skivens Rand er inddeelt i 24 Dele? svarende til Dögnets 24 Timer, og: betegnede med 0, 1, 2, 5 o. s. v. til Iioire, og1 0, 11, 10, 9 o. s. v. til venstre, hvilket Alt sees paa Fig*. 2. Naar Skiven har faaet denne Stilling?, skydes Vægtstang-sarmen b tilbage, hvorved Skruen hl? atter kommer til at gribe ind i Gængerne i Kanten af Skiven, og- holdes ind imod denne ved Fjeren ddz, der er fastgjort i d', og hvis anden Ende stoller sig mod Vægtstang-en b. Af Fig1. 2 sees nu, at naar Skiven er stillet paa IVul, hvilket svarer til Kl. 12, saa er Axen mm' af Speilet A parallel med Skruen hh' og? parallel med Vinduessltaaden YZ (Fig« !)• Er denne nu stillet nöiagtigen i INord og- Syd, saa vil en Plan, lag-t igjennem Midten af Axen mm' lodret paa Speilet, graae gjennem Nord og Sydpolen; men da Solen paa denne Tid just befinder sigr i Syd, saa vil Solens Midtpunkt ogsaa befinde sig? i denne Plan. Lysstraalerne, der fra Solen falde paa Speilet A, ville altsaa bestandig: hastes tilbage i en Plan, der er lodret paa Speilets Axe. Da fremdeles Solen i en Dag- beskriver en Cirkel omkring- Jorden, der er parallel med Æqvator5 og altsaa en Linie, tænlit fra Solens til Jordens Midtpunkt, danner en uforanderlig- Vinkel med Æqvators Plan, saa vil den ogpsaa danne en uforanderlig: Vinkel med Speilets Plan, da denne er parallel med r I