Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

69 Æqvator, idet nemlig- Jordens Radius er forsvindende imod Afstanden fra Solen. Lysslraalerne ville Plade altsaa bestandig’ falde ind paa Speilet under den samme Vinkel i den samme Plan, og- altsaa paa XXII. enhver Tid af Dagen hastes tilbage til det samme Punkt. For at imidlertid de saaledes tilbag-ekastede Solstraalcr just kunne kastes tilbag-e til Midten af Speilet B, der befinder sig- i Forlængelsen af Axen CC', maa Speilet A endnu Dave en vis Heldning: imod Skiven q<j'qzz, der er forskjeilig- for hver Dag’, og- afhængig* af Solens Declination eller Afstand fra Æqvator. Var Solens Declination f. Ex. Nul, saa vilde Solstraalerne falde parallelle med Shiven eller lodrette paa Axen CC'? og Speilet A maatte altsaa danne en Vinkel af 4,3° med Sisiven, for at kunne Isaste Straalerne tilbag-e efter den forlængede Axe CCZ, eller til Midten af Speilet B. Man han nu allsaa, naar man hjender Solens Declination paa en bestemt Dag, let ved Hjælp af Viseren inn bringe Speilet A i den behørige Stilling-? hvilken iövrigt meget let findes ved Forsög, naar man forst har givet Shiven qq'q" den til Klokkeslettet svarende Stilling-. For bedre at kunne see at læse paa Inddelingerne af Skiven qq'q", og bringe denne i sin rigtige Stilling-, er Slsaaden YZ lige for Ind- delingen o forsynet med et Hul M, Iivorigjennem man indenfra kan aflæse paa Skiven, og som Lan lukkes ved en Klap. For at kunne meddele Speilet B de fornødne Bevægelser, er det forsynet med en Axe PS' Plade (PI. 23, Fig1. 5), hvis överste Deel Itan dreie sig? i Höret P'S', der ved Pz sidder fast paa Ram- XXIII. men VV'UIP, og? ved S' er forsynet med en Ringr, der har en udstaaende Arm T. Ringen kan ved Flg. 3. Skruen IV Klemmes fast til Roret, og i Enden af Armen T befinder sig- en gjennemgauende Skrue, Plade der sees ved R (PI. 22, Fig-. 1 og? Fig-. 2), hvor Spejlets Axe er afbildet, sect fra Enden. Axen PQ XXII. har ligeledes ved Enden Q en udstaaende, omböiet Arm S (PL 25, Fig*. 5), hvorimod Enden af Skruen R ligger an. Ved altsaa at dreie Skruen R (PI. 22, Fig-. 1 og’ 5), tryldker denne mod den fig> 3. udstaaende Arm af Axen, og- dreier derved Speilet; dreier man Skruen R tilbage, da faaer Speilet Bevægelse i den modsatte Retning-, idet nemlig: Fjeren PZP", der trykker med Enden P" mod den ene Side af Speilets bagerste Deel, altid nöder dette til at lig-g-e an mod Enden af Skruen R. Frem- deles han Speilet B dreie sig: om Axen VV'? ved hvilken det er befæstet til Gestellet DEG. Det dreies om denne Axe ved Hjælp af Skruen U (PI. 22 Fig*. 1) der gaaer igjennem Skaaden YZ, og støder an mod en ved O paa Rammen OP befæstet udstaaende Arm. Af Fig-. 1 sees, hvorledes Speilets Axe g-aaer igjennem Skaaden YZ, der lig-e for Midten af Speilet B er gjennemshaaret med et Hul N, livorigjennem de tilbagelsastede Straaler falde ind i det formørkede Kammer. For at und- g-aae at noget forstyrrende Lys skulde komme ind igjennem Aabningen for Axen P'Q? er denne, tæt ^ed Ring-en T1V omgivet ved sort Læder, der er fastgjort til den indvendige Side af Shaaden YZ. Ved altsaa, ved Hjælp af Skruerne R og: U, at forandre Stillingen af Speilet B, han den fra Speilet A tilbagekastede Straale bringes til at falde ind i det formörhede Kammer i en viikaarlig Retning-, naar denne kun ikke har saa stærk Holdning- mod Axen TB af Roret ef, at den hommer til at stöde an mod Siderne deraf. Dette Ror tjener til derpaa at sityde forskjellig’e Laag-, der deels ere forsynede med forskjeilige större og mindre runde og- kantede Aabninger, eftersom man vil have et större eller mindre rundt eller liantet Straalebundt; deels med en hoi og* smal Ridse, naar man vil have en enkelt Lysstribe. Fig:. 4 forestiller et saaclant Laag-, hvor A og- B ere Messingplader, af 4. hvilte den förste A er fas ( skruet, den anden B ved beg-ge Ender gjennemsLaaret med 2 langagtige Huller C og D, hvorigrjennem g-aae Skruer ind i Laag-et. Herved han altsaa Pladen B nærmes til