Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

70 Plade og’ fjernes fra A, og Lysstriben saaledes blive efter Behag smallere eller bredere. Fig. 5 forestiller XXII. et andet Laag A, der har en Aabning: i Midten, o?; hvorpaa der henimod Kanten er befæstet en Fig. 5. Skive B? der han ilreies om sit Midtpunkt C, ogp som henimod Omkredsen er gjennemskaaret med Huller af forskellig’ Störreise og Form. Lige for hver Aabning er i Randen af denne Skive udskaa- ren et Hah, hvori Fjeren D falder ind, naar den tilsvarende Aabning- befinder sig lig-eover Hullet paa Laag-et A. Ved at paaskyde dette Laagp og? dreie Stiven B i sine forslyellig’e Stilling'er, Isan man altsaa faae forslyellig-e runde og- kantede, enkelte eller flere med hinanden parallelle Straalebundter. IVaar man derimod til meget fine Forsog- ildke kan lade sigp nöie med en lille Aabning: eller en smal Sprække, men forlang-er, at Lyset sital Lomme fra et eneste Lyspunkt eller Lyslinie, saa skyder man Fig. 8 og 9. paa Enden af Roret enten Laagp med convexe Glas, som Fig-. 8 og- 9 vise, eller med cylindriske Glas, Fig. 6 og 7. som de i Fig. 6 og” 7 afbildede. Endelig’ er der endnu paa Slsaaden befæstet en bevæg-elig1 Arm g-h, der bærer en I alleriten i, hvorpaa man kan sætte forsl;jelli<»e Legemer, igjenneni hvilke Lyset sisal g^aae. Plade XXI. Fig. 4. Fig. 5 § 23. Instrumenter, som tjene til at vise Lovene for Lysstraalernes retliniede Gang og Skyggen, FÖRSTE INSTRUMENT. AB (PI. 21, Fig. 4) er en smal Træbænk, der efter sin Læng-de er g-jennemskaaret med en Rende, hvori adshillig-e Metal- ogp Træplader Lunne flyttes frem og- tilbage, og fastholdes med en Skrue forneden. Bænken er i begge Ender forsynet med Stokke, der kunne flyttes op og- ned i Stativerne CD og- EF fastholdes med Skruer, saa at Bænlsen derved kan stilles i en hvilkensomhelst Höide. GH er en sværtet Metalplade, g-jennemboret med et Hul i Midten, Kl en Slyærm af Papiir eller fiint lividt Töi, og- LM (Fig*. 5) en sværtet Metalskive, g-jennemboret med 5 smaae Huller. For ved dette Instrument at vise Lovene for Lysstraalernes Gang-, fastskruer man Pladen GH paa den ene Ende af Bænken. Lader man nu en Lysstraale komme ind gjennem Aabnin^en paa det formörkede Kammer, og falde paa Pladen GH, da vil en Deel af Lyset gaae gjennem Hullet paa denne Plade, og? fortsætte sin Gang- bag-ved Pladen. Stiller man endvidere SLjærmen Kl etsteds bag- ved Pladen, da vil der, naar Lyset tom ind i Kammeret i Retningen AB, vise sig en rund oplyst Plet paa Slgærmen, som vil blive större eller mindre, eftersom man flytter Slsjærmen længere fra eller nærmere til Pladen GH. Maaler man nu i hvad Forhold Størrelsen af den belyste Kreds staaer til Afstanden af Pladen, da vil man finde, at naar man f. Ex. gjör Afstanden doppelt saa stor, bliver Diameteren af den oplyste Kreds ogsaa doppelt saa stor, og hele Störreisen af denne Kreds altsaa 4 Gang-e saa stor som den, der dannedes i den halve Afstand; flyttes IK tre Gang-e saa langt bort, bliver den nye Diameter tre Gang-e, og Kredsen selv ni Gang-e saa stor; eller overhovedet, at Dia- metrene af de belyste Flader forholde sigp ligefremt som Afstandene; de belyste Flader selv derimod som Qvadraterne af Afstandene. Den forste Deel af denne Erfaring viser, at de Lysstraaler, der træffe en Flade, danne en Lyskegle, hvis Toppunkt er det lysende Punkt, og- hvis Grundflade er den belyste Flade. Den anden Deel viser, at da Lyset udbreder sig- paa Flader, der staae i Forhold til Afstandens Qvadrater, saa maa Lysstyrken paa ethvert Punkt forholde sig omvendt som Afstandenes Qvadrater. Borttager man