Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

71 Pladen GU, og- sætter i dens Sted den med S Huller gjennemborede Plade LM (Fig. S) 7 og1 indret- Plade ter iövrigt Forsonet som forhen, saa vil man faae 5 belyste Kredse paa den bag-ved anbragte Slyærm, XXI. der liver for sig- ville forliolde sigp som den ene i forrige Forsög' frembragte, Iivillset altsaa gocltgjör, at hvert Punkt i en belyst Overflade træffes af en Straalekeg-le, der har Punktets Udstrækning? til Grundflade og det lysgivende Punkt til Toppunkt, eller Spids. Disse Love lade sig- paa samme Maade vise ved at anbringe Skjærmen umiddelbart foran Aab- ning-en paa Helios fa ten, efterat man paa Roret ef har anbragt det paa Plade 22, Fig. 5 afbildede Laag-. i AJNDET INSTRUMENT. Paa et Stativ B (PI. 21, Fig-. 6) er fastgjort en udskaaren Figur D af Pap, som desuden paa Eig. 6. forslyellige Steder kan have gjennemslsaarne Dele, som her paa Figuren Dødningehovedet og Benene. Stilles foran denne Figur et Lys paa et andet Stativ A, og: bag-ved en Shjærm C, da ville en Deel af de fra Flammen af Lyset udg-aaende Straaler hindres af Figuren D i at naae til Skjærmeu C, ojj der vil opstaae en Skygge. Rykkes nu Lyset længere fra eller nærmere til Figuren D, saa vil man see, at Skyggen paa Skjærmen i lorste Tilfælde vil blive mindre, og tillig-e mindre rhork, og* i andet Tilfælde större og- inörliere, da nu, naar Lyset er nærmere, Rummet udenom Skyggen bliver stærkere belyst og1 Skyggen derfor, paa Grund af den stærkere Modsætning-, synes ni orkere. Har Lyset en nogenlunde stor Flamme, saa vil man bemærke en lysere Skyg’g'erand omkring den mortere Deel, nemlig: den sa al» aid te Halvslsygge. At denne liidrörer fra Lysg-iverens Störreise, b evises ved, istedetfor fra Lyset A, at lade en Straale falde paa D fra Heliostaten, igjennem mindre mindie Aabningrer, ved Hjælp af Laag-et PL 22, Fig*. 5, og* filsidst igjennera en convex Lindse (Fig*. 8 eller 9)5 man vil da see Halvskygg’en blive mindre og- mindre, og- tilsidst gänslse forsvinde. Af Lysets retlinjede Gang- folger, at naar to forsLjellig-e Lys sende Straaler til den samme Aabning-, da vil der derigjennem træng-e to forslyellig-e Lyslteg-ler, der hver har Aafcning’en til Gjen- nemsnit og- det lysende Punkt til Top. Fjernes Lysene mere eller mindre fra Aabning-en, da vil det belyste Sted paa en Slijærm bagved Aabningen ogsaa blive mindre eller större, og dersom Lyset flyttedes ud af den rette Linie fra dets forrige Sted til Aabningen, saa vil det belyste Sted bagved og-saa forandre sit Sted. Dette sees ved folgende Instrument. TREDIE INSTRUMENT. ABCD (PI. 24, Fig-. 1) er en Ramme med fire Ruder, hvorover kan spændes Papiir. Spænder Plade man nu over en af Ruderne et Stykke sort Papir, der enten liar en g-anske gjennemskaaret, eller med XXIV. gjennemsigtigre Farver tegnet Figur E, og: man paa et Stativ III anbringer foran denne Ramme 1. forslyellig-e Lys paa et Kors, der Isan dreies rundt, saa vil hvert Lys for sigr give et belyst Billede af Figuren paa eu bagved Rammen ABCD staaende Skjærm KL. Disse Billeder ville vise sig” större eller mindre, eftersom det tilsvarende Lys er nærmere ved eller længere fra Rammen ABCD. Dreies nu Korset med Lysene rundt, saa ville Billederne paa Shjærmen forandre deres Sted og: tillige deres Störreise, da Lysene ved Omdrejningen forandre deres Afstand, og det vil see ud, som om Billederne paa Slyærmen anstillede et Væddeløb.