Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

Instrumenter, som vise Lovene for Lysets Tilbagekastning fra blanke Overflader. Naar en Lysstraale paa sin Vei moder et Legeme, da vil det afhænge af Legemets IXatur og- dets Overflades Beskaffenhed, om Lyset skal fortsætte sin Vei igjennem samme, eller enten granske eller tildeels nodes til at vende tilbage ved Overfladen af Legemet. I forste Tilfælde, naar Lys- straalerne kunne gaae igjennem Legemet, kaldes dette gjennemsig-figt eller diapliant, i sidste Tilfælde uigennemsigtigt eller opakt. Er Overfladen rue og- ujevn, da vil Lyset hastes tilbade i alle Retninger, og- dette adspredte Lys vil vise Overfladen belyst. Er denne derimod glat og- blank, saa vil en ind- faldende Lysstraale kastes tilbage i en Plan, lag-t igjennem den indfaldende Straale lodret paa Planen, og* under en Vinkel med Indfaldsperpendiculairen (den Linie, der i Straalens Indfaldspunkt er opreist lodret paa Overfladen) Ingr den, som den indfaldende Straale danner med samme Linie. Denne Lov vises ved folgende Instrumenter. FÖRSTE INSTRUMENT. BEF (PI. 24, Fig*. 2) er en Skive, der i sit Centrum er paa den bag-este Side forsynet med en fra Skiven lodret udstaaende Tap, der kan dreie sig1 i et? i den översle tyUkere Ende af en rund Stok indboret Hul. Denne Stok kan bevæges op og ned i Stativet AB, og fastholdes paa et vilkaar- ligt Sted ved Hjælp af Klemmeskruen B. Shiven han altsaa deels dreies rundt i sin egen Plan, deels om en vertikal Axe BM, og* deels sænkes eller hæves til forshjellig: Höide. Denne Skive er, som Fi- guren viser, inddeelt i 4 Qvadranter, og hver af disse i 90 Grader, der i hver to og to hosliggende gaae i modsat Retning-. Midt paa Sisiven er i Retningen af den samme Diameter, og i Ugelang- Afstand paa beg'g’e Sider af Centrum fastsliruet to Ilender C og: D, der staae lodret ud fra Skiven, og vende deres Aabnmg,er imod hinanden. Disse tjene til deri at indskyde enten en plan, og- paa den ene Side glatsleben og: poleret Metalplade G, eller en cirkelformig- böiet Metalplade II, der saavel paa den convexe som concave Side er glatsleben og: poleret. Paa et hvilketsomhelst Sted af Omkredsen han ved Hjælp af en Klemmeskrue, der trykker imod den bageste Side af Skiven, fast- gøres en lodret udstaaende Plade E (Fig-. 5), der i Midten er gjennemboret med et Hul, hvorind Laag i han indsættes og- dreies rundt. Dette Laag: er atter gjennemboret med 2 Huller K og- L, i hvilke der er indsat Ringe, 'der tjene til deri at indskyde forsly eilige, med behørige Indfatninger forsynede convexe og- concave Glas. Til Omkredsen Isan fremdeles paa samme Maade som Pladen E, nemlig- ved Hjælp af en Klemmesknie , befæstes en lodret udstaaende Ramme F, hvori der er udspændt enten gjennemsigtigt Papir, eller fiint hvidt Töi. Stilles Instrumentet, efterat man har indskudt Speilet G i Ilenderne C og* D, som Fig-uren viser, i det formörhede Kammer, saa kan man ved at dreie Skiven BEMF om BM, samt ved at lofte eller sænke den i Stativet AB, bringe den i en saadan Stilling-, at den g-jennem Heliostaten ind- kommende Straale, falder parallelt med Skiven, og* i Retningen EG paa Pladen E. Lader man for det förste den ene Aabning- paa Pladen E, f. Ex. K være lukket, saa vil den indfaldende Straale g-aae igjennem Aabningen L, og- falde i Retningen EG paa Speilet G; bevæges derpaa Sjærmen F lang's med den modstaaende ovre Kant af Skiven, da vil der i en vis Stilling* vise sig* en lys Plet paa Slgærmen, der dannes af* de fra Speilet G tilbag-ekastede Straaler, og” læser man nu paa Skivens inddeelte Kant paa hvad Sted Sjærmen F befinder sig, saa vil man see, at den nöiagtig* svarer til