Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

TS det samme Antal Grader som E, hvorved allsaa vises, at Lysstraalerne ere kastede tilbage fra Speilet under samme VinLel mod samme, hvorunder de faldt ind. Borttages nu riet Laag:, der i forrige Forsög- lukkede Aabningen K, saa ville igjennem Aab- ningerne K og- L to parallelle Straaler falde paa Speilet G. Enhver af disse ville nu tilbagekastes aldeles som den ene Straale i forrige Forsögog: maaler man Afstanden imellem de to belyste Kredse paa Skjærmen F, saa finder man denne af være den samme som imellem Aabningerne K og- L, hvil- ket allsaa viser, at Straalerne efter deres Tilbagekastning- have vedligeholdt deres Afstand og indbyr- des parallelle Retning-, For at undersøge, hvorledes divergerende Straaler ville forholde sig? ved at kastes tilbage, indskydes i den ene Aabning? paa Pladen E, f. Ex. i K, en concav Lindse, der g-iver de parallelt ind- faldende Straaler en divergerende Retning:. Borttager man nu et Öieblilt Speilet G, og anbring-er Shjærmen F ved det samme Antal Grader paa den ncderste Deel af Skiven, som for paa den överste, allsaa i den forlængede Retning' EG, da ville Straalerne, der komme igjennem Aabning-erne K og- L, fortsætte deres Vei uhindret til Slyærmen F. Af de tvende paa denne Skjærm dannede lyse Pletter, vil nu den, der hidrører fra Straalerne gjennem K, være större end den anden, da Straalerne, ved at g-aae igjennem den concave Lindse, ere bievne divergerende; denne forstørrede Lysplets Diameter rnaales, saavel som dens Afstand fra den anden. Sætter man derpaa atter Speilet G ind paa sin Plads , og* bringer Skjærmen F tilbage til sin forrig-e Stilling-, da vil man finde, at de nn ved Tilbag-elsastningr dannede Lyspletters Störreise og* Af- stand nöiag'tig-f er den samme som ved det directe Lys, hvilket allsaa viser, at divergerende Straaler ved Tilbagekastning' fra et plant Speil aldeles ikke forandre deres indbyrdes Retning og* Diverg-ens. Ved istedetfor den concave Lindse at anbringe i Aabning’en K en convex Lindse, der bringer de gjennemg’aaencle Straaler til at convergere, og- forresten g-aae frem aldeles paa samme Maade som ved det concave Glas, erfarer man, at og’saa converg'erende Straaler ved Tilbagekastning- fra et plant Speil aldeles ikke forandre deres indbyrdes Retning- og Converg’ens. For fremdeles ved Forsög* med dette Instrument at vise Lovene for Lysets Tilbagekastning fra concave og* convexe Overflader, borttages Speilet G, og* i dets Sted indsættes det brumme Metal- speil II i Renderne C og- D. Vendes det for det förste saaledes, at den concave Side er opad, og dreies Laag-et I (Fig*. 5) saaledes, at Lysstraalerne igjennem K og L, hvorfra imidlertid de i forrige Forsög? brugte Undser ere borttagne, falde ind paa Speilet i en Linie, parallel med Slaven BEMF, altsaa i Retning-en af Speilets Krumning-, da vil man, naar man opfanger de filbageltaslede Straaler paa Skjærmen F, overbevise sig- om Folgende: 4. Naar Lun den ene Aabning*, f. Ex. K er aaben, da vil Straalen og-saa ved dette Speil kastes tilbage under den samme Vinkel imod Indfaldsperpendiculairen, hvorunder den faldt ind. 2. Naar beg-ge Aabning-er lade Lyset fri Gjennemg-ang-, og: ere stillede paa den nysbeskrevne Maade, da ville Lyspletterne paa Skjærmen F deels være bievne smallere paa den ene Kant end Aabning-erne K ogr L, deels have en mindre Afstand fra hinanden end de samme Aab- ning-er, hvilket altsaa beviser, at naar parallelle Straaler tilbagekastes fra en concav Overflade, blive de converg’erende. 5. IVaar man i en af Aabning’erne indskyder et concavt Glas, og? altsaa lader divergerende Lys falde paa Speilet, saa ville Straalerne ved Tilbag-eLastnin^eii blive mindre divergerende., hvilket Plade XXIV. Fig. 3. 10