Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

man erfarer ved at ioretag'e Forsonet paa samme Mciade? som angaves for divergerende eller convergrerende Straaler ved det plane Spoil. 4. Anbringer man i en af Aabningerne istedetfor det concave, et convex Glas, hvorved man altsaa bringer convergerende Straaler til at falde paa Speilet, da vil man, ved Hjælp af samme Fremg’ang’smaade, erfare, at de efter Tilbag,ekastning,en ere bievne endnu stærkere convergærende. Vender man Speilet O only saa at den convcxc Side vendor optic], for derved at undersög’e Lovene for Lysets Tilbagekastning- fra en convex Overflade, da erfarer man ved aldeles lignende Forsög*: 1, at ogsaa i dette Tilfælde Lysstraalerne falde ind og- tilbagekastes under samme Vinkel mod Indfaldsperpendiculairen • 2, at parallelt indfaldende Straaler blive efter Tilbag'ehastning’en divergerende5 5, at con verserende Straaler blive mindre converg’erende, ogp divergerende Straaler blive endnu stærkere divergerende. Af de ved dette Instrument beviste ILove for Lysstraalernes Tilbag’elsastning^ fra plane og" krumme Overflader lade alle Tilbagækastningsphænomener ved plane, concave, convexe og- paa enhver anden Maade brummede Speile sig: med Lethed forklare. Saaledes indsees det let, at naar en lysende Gjenstand sender Straaler til et Planspeil, der haster dem tilbage, da vil et Öie, der modtag-er dem, see Gjenstanden i Forlængelsen af Lysslraa- lernes Retning-, og- lig-esaalangt bagved Speilet, som den lysende Gjenstand befinder sig* foran samme. Danner Gjenstanden en Vinkel med Speilet, da vil den danne en dobbelt saa stor Vinkel med sit Billede i Speilet Paa disse Egenskaber ved de plane Speile grunde sig* folgende Instrumenter. ANDET INSTRUMENT. ABCD (PI. 24, Fig. 4) er en fiirhantet Kasse af Træ, der gaaer noget spidsere til foroven, og hvis ene Side CDEF er aaben, for at Lyset han trænge ind i Kassen. Fra den nederste Kant AE paa den forreste Væg hælder sig en Flade AEG over imod den bageste Væg. Denne Flade har en ophöiet Hand paa hver Side, og1 er desuden, som Figuren viser, forsynet med Lister, der ere paa- limede i Zigzag-, saaledes, at en Kugle, der lægg-es paa den överste Liste, han lobe ned af denne, derfra paa den anden, fra Enden af denne ned paa den tredie, og saa fremdeles, til den naaer Bunden af Kassen i Punktet E. GH er et plant Speil, der med sin underste Kant stoller sig- til den överste Rand af Fladen AEG, og- med sin Överste Kant lig-ger an imod den forreste Væg- i BF. Dette Speil sees særskilt aftegnet i Fig1. 5. Midt for Speilet er paa den forreste Væg' indskaaret et fir- kantet Hul I. Seer man nu igjennem dette Hul ind i Speilet GH, da vil man deri see Billedet af Fladen AEG. Lægger man dernæst en Kugle paa den överste Liste ved G, da vil dens Billede i Speilet vise sig- i det underste Björne tilliöire. Idet nu Kuglen löber ned af Fladen AEG, vil dens Billede vise sig- paa Steder, der ere længere og længere borte fra den underste Kant af Speilet, og? saaledes vil det for den, der seer ind i Speilet see ud, som om Kuglen tvertimod Tyngdens Love löb op af den brudte Shraaplan paa Fladen AEG.