Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

80 Plade dens Flade staaende Opstandere, der beg-ge ere gjennemborede med et lidet Hul i Retningen af Dia- XXV. meteren, og i lig-e Afstand fra IH; den anden Radius HL er ligeledes forsynet med en paa samme Maade gjennemboret Opstander L. Den inddeelte Skive sættes i et Glaskar DE, hvilket fyldes til Höiden FG, der er den Linie, hvori Centrum H af Skiven befinder sig-, med en eller anden Vædsfce, hvis Brydningsfbrhold man vil undersöge. Önshede man f. Ex. at erfare, hvorledes Lysstraalerne brydes, ved at gaae over fra Luft til Vand, saa fylder man Glasset DE til den omtalte Höide H med Vand, efter at have stillet Radien HL paa et vilkaarlig't Antal Grader? som f. Ex. 60. Derpaa dreier man Radien IH saalæng-e, indtil man ig-jennem Hullerne paa Standerne I O(f K , seer Aabning-en paa L. INaar dette er opnaaet, vil man finde, at IH og HL ildke lig-ge i een ret Linie, hvilket vilde finde Sted, naar der intet Vand var i Glasset DE; men at Radien IH afshjærer omtrent SO Grader. Lyset liar allsaa, ved at g:aae over fra Vandet til Luften, afveget omtrent 10 Grader fra den lig-e Vei, og Forholdet imellem Vin- kelen AHI (Indfaldsvinkelen) og? MHL (Brydning-svindelen) er allsaa ved Overgangen fra Vand til Luft omtrent som 4 til 5, naar Straalen danner en Vinkel af 60 Grader med Begrændsnmg’sfladen. Havde man derimod fra Begyndelsen af stillet Radien HL under en anden Vinkel, da vilde man have fundet, at Forholdet imellem Vinklerne AHI ogp MHL ikke længere var det samme; men ved at sammenligne med hinanden et större Antal af lignende Forsög under forskjellig’e Indfalds- vinkler, finder man, at Forholdet imellem Sinusserne af disse Vinkler bestandig: er det samme. Dette Forhold, nemlig- Sinus af Indfaldsvinklen divideret med Sinus af Brydning-svinklen, baldes Brydnings- exponenten9 og: bliver allsaa, saalæng-e de brydende Medier iklæ forandres, for enhver Indfaldsvinkel en uforanderlig1 Störreise. Havde man stillet Armen HL lodret, allsaa i Retningen HM, saa maatte man dreie Armen IH fil Stillingen AH for at Isunne see Aabningen i L? hvorved allsaa bevises, at naar Lysstraalen falder lodret paa de to Materiers AdsMllelsesflade, saa lider den aldeles ingen Brydning-. Ved at anstille Forsögrene paa aldeles lignende Maade med forskellige Vædsjker, beviser man, at Lysstraalerne ved at g-aae over fra et tyndere til et tættere Medium i Almindelighed brydes til Inilfaldsperpendiculairen, og- allsaa omvendt, ved at gaae over fra et tættere til et tyndere, fra Ind- feldsperpendiculairen; i Förste Tilfælde bliver allsaa Brydnindsexponenten större, i sidste Tilfælde mindre end een. Af denne Hovedlov for Brydningen folge umiddelbart alle de specielle, der kunne forekomme ved Glas eller andre gjennemsiglige Legemer af forsLjeilig* Form, saasom ved polyeclrislse? convexe og concave Glas, o. s. fr. Et Exempel paa en ret overraskende Anvendelse af den förste Form af Glas giver fölgpende Instrument. AADET INSTRUMENT. Det dioptriske Paradox. Plade ABCD (Pl. 26, Fig. 1) er en fiirltantet Mahognikasse, hvori l;an indlægges forskj eilige Teg- XXVI. ninger. Paa den ene Side af denne Kasse er befæstet et Stativ EFG, der ved G bærer et Rör GU, Fig. 1 hvilket befinder sig- ligeover Midten af ABCD, og- er forsynet med et Glas, slebet i Form af en Pyramide, saaledes som I viser. Holdningen, som denne Pyramides Sideflader have mod dens Grund- flade, maa være saaledes afpasset, at Straalerne fra den Krands, der er afbildet rundt omkring