Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

Tegningen, netop lumne brydes saa stærkt, at de træffe sammen i Öiet ved HL Ifölge Glassets Plade Form ville derimod de Straaler, der komme fra Midten af Tegningen, ikke kunne brydes saaledes, XXVI. at de lomme til Öiet. Tegnes nu paa de Steder i Omkredsen af en indlagt Papirsplade, der befinde sig lige for de forsl;j eilige Sideflader af Giaspyramiclen I, en passende Deel af den Gjenstand, man vil liave forestillet, og* seer man derpaa gjennem Roret HG, da ville disse forslijellig’e Dele stöde sammen, og- danne en sammenhængende Figur, der vil vise sig’ som lodret under Roret HG, altsaa paa Midten af Pladen. Vilde man gjöre dette Phænomen endnu mere skuffende, da kan man udfylde Kanten af Pladen, paa de Steder, der iklte befinde sig? lig-efor en af Sidefladerne, med saadaime Figurer, der Kunne give det Hele Udseende afen uvæsentlig: Forziring-, og desuden paa Midten af Pladen tegne en hvilkensom- helst anden Figur, da hverken denne eller de udfyldende Figurer i Kanten, kunne Lomme til at sende Straaler til Oiet, og? derved blive synlige, altsaa heller ikke i mindste Maade forstyrre den tid- lig-ere fremkomne Figur. Var der f. Ex. midt paa Pladen afbildet et gjennemsluidt Hjerte, da vil det, naar Tegningen i Kanten er afpasset derefter, ved at see igjennem HG, kunne synes forvandlet til Klöverlmeg’t o. s. v. ANDET INSTRUMENT. A (PL 26, Fig”. 2 og* 5) ere to Glas, det ene, der forestilles ved Fig*. 2, convext paa begge Fig.2 og 3. Sider, det andet, i Fig-. 5 afbildede, concavt paa beg-g-e Sider, saaledes som Gjennemsnittene C vise. Disse Glas ere befæstede i Stativer B, hvori de kunne skydes op og* ned 5 tillige ere de saaledes fast- gjorte paa en Böile af Stativet, at de kunne dreie sig? om en horizontal Axe DE. Disse Glas tjene til at bevise Lovene for Lysstraalernes Brydning: igjennem convexe og1 concave Glas, paa samme Maade, som de forhen omtalte Speile PL 25, Fig-. 5 og- 6 tjente til at vise Lovene for Lysets Til- bagekastning-. Anbring-er man nemlig“ et af disse Glas foran Aabningen paa Heliostaten, da over- beviser man sig’, ved at stille en hvid Shjærm i forsly eilige Afstande bagved Glasset, let om, at ved det convexe Glas A, Fig’. 2, de indfaldende parallelle Straaler samle sig- i eet Punkt i en vis Af- stand fra Glasset, som Italdes dets Focus eller Brændpunkt; at derimod ved det concave Glas de belyste Kredse blive större og- större, jo længere Slyænnen bortfjernes fra Glasset5 at altsaa Straalerne, ved at g-aae igjennem dette Glas, blive divergerende. Fremdeles bevises, ved at anbringe et brændende Lys i forslyelligre Afstande foran ogf en Slyærm bag-ved Glassene, at de saaledes indfaldende divergerende Straaler 1, ved det convexe Glas brydes saaledes, at de enten atter samle sig* i eet Punkt i kortere eller længere Afstand bagved Glasset, blive parallelle, eller divergerende, eftersom Lyset befandt sig: læng-ere eller kortere udenfor Focus, i dette Punkt, eller imellem dette og Speilet. I første Tilfælde vil der i de forsljeilige Punkter, hvor Straalerne atter samle sig-, dannes et omvendt Billede af Gjenstanden. Overhovedet ville altsaa divergerende indfaldende Straaler efter Brydningen i et covext Glas blive mindre divergerende. 2, at ved det concave Glas de indfaldende, divergerende Straaler for enhver Afstand af det lys- givende Legeme blive endnu mere divergerende, altsaa ikke danne noget Billede bagved Glasset At det ved det convexe Glas, Fig. 2, virkelige» er de igjennem Glasset g-aaende Straaler, der danne Billedet bag-ved samme, og: hvorledes hver af de gjennem de forskellige Punkter af Glasset kommende Lyssfraaler bidrage til at danne Billedet bagved, vises, naar man, efterat Lyset og SLjær-