Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

82 Plade men ere bragte i saadanne Afstande fra Glasset, at det forhen omtalte omvendte Billede har dannet XXVI. sig-, hæng-er over Glasset A en af de i Fig-. 4, 5, 6 og 7 afbildede Blændninger, der bestaae af Blik* vig. 4, 5, 6 skiver, som deels ere uigjennemborede eller gjennemborede med eet eller flere Huller, deels life saa og 7. "o stor eller mindre end Glasset A, og? som alle ere forsynede med en Krog', hvorved de Itunne ophænges over Indfatningen af Glasset. Hænges nemlig: den i Fig-. 4- afbildede uigjennemborede Plade, der har samme Störreise som Glossety over dette? da vil man see Billedet paa Skjærmen forsvinde ? hvorved den forste Sætning" bevises, at det just var de gjennem Glasset gaaende Straaler, der danne Billedet. Hænges derimod over Glasset en af de andre Plader., af hvillte den i f’ig*. <> forestillede hun lader Lys læmme ig’jenneni paa ni forslyellig'e Steder, den i Fig. 6 afbildede kim lader Lys komme igjennem Midten, og? den i Fig:. 7 forestillede km lader en ringförmig- Deel af Glasset blive ubedækket, saa vil man see, at Billedet derved ing’en Forandring? lider i Henseende til Störreise og1 Sted (naar Glasset kun udgjör en liden Deel af den Kugle, hvorefter det er slebet), idet nemlig- kun Lysstyrhen bliver mindre, fordi der kommer Lys fra færre Punkter. Flytter man fremdeles, naar Pladen Fig-. 5 hænger over Glasset A, Skjærmen nærmere til eller længere fra, saa vil man see Billedet dele sig- i ligesaa mange særskilte belyste Steder, som der er Huller paa Pladen, hvorved altsaa g-odtgjores, at de igjennem ethvert Punltf af Glasset gaaende Straaler danne hver for sig:, uafhængige af de övrig-e, et Billede paa det samme Sted bag-ved Glasset. Til at vise, hvorledes converg-erende Straalers indbyrdes Retning- forandres ved at brydes igjennem convexe og concave Glas, anvendes folgende Instrument. TREDIE INSTRUMENT. AB (PI. 26, Figp 8) er et Stativ? der ved B har en Hæng-sel, hvorved det bærer et lang-agtigpt Træsfykke CD? der efter Længden er gjennemshaaret med en Rende. I denne hunne Glassene G og“ H paa deres Stativer E og- F bevæg-es frem og* tilbage ved Hjælp af Skruerne C Og* D, der g-aae igjennem Endestykkerne af Renden, og- livis Ender ere fastgjorte i Stativerne E og- F. Ved denne Indretning- kan man altsaa, formedelst Skruerne C ogr D, efter Behag: nærme eller fjerne Glassene G og H til eller fra hinanden. Af disse er G et convext Glas, og- H enten convext eller concavt, idet dette nemlig- er saaledes befæstet i Stativet F, at det Isan tages ud, og- et andet sættes i Stedet. Stativet F bærer desuden en lang: Arm IK, der er forsynet med 2 Led, for at kunne gives forskellige Stil- linger, og- som ved K ender sig: i en lille Ramme. Har man indsat i Stativet F et convext Glas, da Kan man give Instrumentet en saadan Stilling-, at et Straalebundt fra Heliostaten falder lodret paa Glasset G. Disse Straaler ville ifotøe det Foregaaende blive converg-erende til Glassets Brændpunkt, livor de ville forene sig:, og derfra atter g-aae divergerende ud. Anbringer man altsaa Glasset H imellem G og- dettes Brændpunkt, da vil det træffes af converg-erertde Straaler, hvis Brydning“ gjennem H man undersøger ganske paa samme Maade som for, idet man anbringer en hvid Shjærm bag-ved Instrumentet, livorpaa man opfanger de brudte Straaler. Borttager man nemlig- et Öieblik Glasset H, og stiller Skjærmen i det Punkt, hvor de igjennem G brudte Straaler samle sig-, saa har man herved Maalet for deres Converg-ens; indsættes derpaa atter Glasset II, saa vil man finde, at Shjærmen ikke længere staaer i Straalernes Foreningspunkt, men at man maa flytte den nærmere til Instrumentet for at Straalerne atter kunne Lomme til at danne det mindst mulig-e Billede paa Slsjærmen, hvilhet altsaa viser, at convergerende Straaler blive ved Brydning* igjennem et convext Glas endnu mere convergerende.