Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

85 Man hunde ogsaa istedetfor Slgærmen anvende et Stykke Fyrsvamp, der anbringes i Rammen K paa Plade Armen IK. Ved at indsætte et concavt Glas i Stativet F, istedetfor det convexe II, og- iövrig't XXVI. indrette Forsög-et omtrent paa samme Maade, da vil man overbevise sig- om, at convergerende Straa- ler blive ved Brydning- igjeiinem et concavt Glas endnu mindre convergerende. Dette Instrument kan og-saa tjene til at oplyse Theorien af de forsly eilige Sammenstilling’smaader af Lindser i de forsLjellig-e Microscoper og- Kikkerter, ved at anbringe i Stativerne Glas med forskel- lige Brænd vidder, og- give dem forskellige Afstande fra hinanden. Man han da enten benytte et Straalebundt fra Heliostaten, idet man i Almindelighed let ved Hjælp af de i Luften svævende Støv- gran vil kunne bemærke Straalens Vei; eller et brændende Lys, naar man vil bestemme paa hvilke Steder der danne sig- omvendte eller opretstaaende Billeder. § 28. Instrumenter som tjene til at vise Lysstraalernes Farver. Sollyset bestaaer il»Ise? som man ved forste ÖieLast skulde antage, af lividt Lys, men af utal- lige Straaler, der have forskjellig- Brydbarlied, og: forskellig Farve. Delte vises ved folgende Instrument FÖRSTE INSTRUMENT. AB (PI. 26, Fig. 9) er et Stativ, der ved B har en Tap, hvorpaa BÖilen CBD Isan dreie Fig- 9* sig'. Denne Böile bærer et lig-esidet Glasprisma, der paa Enderne er forsynet med Indfatninger og1 derfra lodret udstaaende Tappe i Forlængelsen af Prismets Axe. Disse Tappe g-aae igjennem Huller paa Enderne af Böilen CBD, hvorved Prismet altsaa lian dreies saavel om en horizontal Axe CD, som om en vertical BA. For ved Hjælp af clet saalecles beskrevne Prisma at vise de vigtigste Eg-en- slaber ved de farvede Straaler, anstilles folgende Forsög. FÖRSTE FORSÖG. Stilles dette Instrument saaledes, at det træffes af en igjennem Heliostaten indfaldende Straale, og* dreies saalænge om sin A.xe? indtil de udgaaende Straaler danne samme Vinkel med den tilsva- rende Side af Prismet, som de indfaldende, da ville Straalerne, efter de almindelig-e Love for Lysets Brydning-, blive brudte saavel idet de træde ind i Glasset, som idet de atter g-aae derfra ud i Luften. Vare nu de fra Solen kommende Lysstraaler alle lige brydbare, da vilde de vedligeholde deres parallelle Stilling', ogp paa en bagved opstillet Sltjærm af hvidt Papir, EF, danne et rundt, hvidt Sol- billede. Dette vil imidlertid ikke finde Sted, men der vil danne sig? et aflangt Billede GH med paral- lelle Sidelinier og afrundede Ender; dette Billede er fremdeles heller ikke hvidt, men bestaaer af flere Farver, der g-aae umærkeligen over i hinanden, og- af hvilke man har si ;j el nd mellem syv Hovedfar- ver, der efter den Orden, livori de sees fra nedenaf opad, ere: rödt? orange, gnult, grout, lilaat, indigo, og* violet. Havde der kun været disse 7 forsig eilig- farvede og1 fbrskj eilig- brydbare Straaler i Sollyset, saa maatte man have faaet 7 adskilte runde Solbilleder, hvert med sin Farvej da dette nu ikke finder Sted, men meget mere Sidevæggene blive parallelle, saa viser dette, at der maa være et uendeligt Antal af forskellig* farvede Solbilleder, der tildeels dække hinanden, og- saaledes frembringe det prismatiske Farvebillede. 11*