Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

84 Plade For at give dette Farvebillede den störst mulige Tydelighed, gaaer man saaledes tilværks. XXVI. ANDET FORSÖG. Man anbringer paa Aabning'en af Heliostaten det paa Plade 22, Fig*. 4 afbildede Laag, saa- ledes, at Sprækken staaer verticalt. Det igjennem denne indtrængende Lys lader man falde paa et ver- tical staaende Prisma, som man til den Ende stiller paa den ene Ende paa Tallerkenen i, PI. 22, Fig*. 4, og dreier det saalæng-e, indtil det har den for omtalte Stilling-, hvorved de indfaldende Straa- ler danne samme Vinkel med den tilsvarende Side af Prismet, som de tidg-aaende. Endelig- opstiller man paa et Stativ en achromatisk Kikkert saaledes bag-ved Prismet, at de brudte Straaler falde paa dennes Objectiv, eg' man vil da see Farvebilledet, ikke alene med samme Farver, i samme Orden som for, kun nu i Udstrækningen fra venstre til höire, istedetfor för fra neden af opad; men fuldt af et uendelig’ stort Antal af parallelle, mörhe Striber, hvoraf de mærkeligste ere afbildede Plade PI« 28, Fig-. 1. Frauenhofer, der forst opdagede disse, har betegnet dem med Bog-staver, der siden i XXVIII. Almindelighed anvendes for at benævne disse Striber, og: hvoraf de vigtig-ste findes an forte paa Figu- Fig. 1. ren. Fig*. 2 forestiller det samme Farvebillede, hvor de omtalte Striber ere udeladte, men som er Fig. 2. schatteret efter den forshjellig-e Lysstyrlæ paa de forsly eilige Steder i det prismatislæ Farvebillede, Fig. 3. idet denne nemlig1 forholder sig' som de til hvert Sted svarende Ordinater i den i Figr. 3 afbildede Krumme Linie. Man seer altsaa heraf, at noget af den orange og hele den gule Deel af Farvebille- det, nemlig1 Afstanden imellem Striberne D og- E, liar den største Lysstyrke. At disse Striber virlælig’en ere eiendommelige for Sollyset, og ikke hidröre fra det Lægernes IVatur, hvorigennem Brydningen skeer, bevises let ved at lade Lyset gaae igjennem Prismer af fbr- skjellig- Materie, og- med forskjellig-e Vinkler, idet nemlig: Stribernes Antal ogr indbyrdes Stilling- der- ved bliver uforandret. Til desto större Beqvemmeligrhed lian Prismet være indfattet i sin behørige Stilling“ i en Mes- singringr, der ligefrem lian paashydes paa Enden af den til Forsögret anvendte achromatiske Kikkert, Fig. 4. saaledes som det er afbildet PI. 28, Fig-. 4, hvor A er Prismet, BC Messingring-en, hvortil Prismet er befæstet ved to Skruer DE, en ved hver Ende af samme, og- som ved D ere forbundne med et smalt Tværstykke, der er forsynet med en Fure, hvori Prismets Rand hviler. TREDIE FORSÖG. Plade Bring-es Stativet AB (PI. 26, Fig*. 10) med det horizontale Prisma CD t samme Stilling: som XXVI. ved forste Forsög' foran Aabning-en paa Heliostaten, og stiller man derpaa et andet Stativ LM, der Fig. 10. paa Böilen IMK bærer et, det forste aldeles lignende, men vertikalt staaende Prisma Kl, bagved det forride? da han man, ved at lofte eller sænke Prismet i Stativet, samt ved at dreie det om sin Axe Kl, bringe det i en saadan Stilling-, at de Lysstraaler, som ved Gjennemg-angen igjennem Cl) ere bievne eengang brudte, alle træffe det andet Prisme saaledes, at Indfaldsvinklen er lüg: Udfaldsvinklen. Opfanger man nu disse to Gange brudte Straaler ligesom ved forrige Forsög paa en hvid Shjærm EF, da finder man, at der endnu danner sig: et Farvebillede med de samme Afvexling-er af Farver, nemlig rödt nederst og? violet överst, men at det istedetfor den verticale har antaget en skraa Stilling- HG, hvilket altsaa tydeligen viser den nöie Sammenhæng:, der finder Sted mellem Brydbarhed og* Farve, idet nemlig1 de forsLjellig-en brydbare Straaler altid svare til bestemte Farver, saaledes at de röde ere de mindst og de violette de nicest brydbare Straaler i Sollyset, t ■ - ■