Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

8o FJERDE FORSÖG. Plade VVVIT Lader man endnu stedse, ligesom hidindtil, en Lysstraale fra Heliostaten {jaae igjennem Prismet * y CD (PI. 27, Fip. 1), og- derved deles i de omtalte farvede Straaler, men stilles nu bag-ved Prismet et ** convex! Glas G, der kan loftes og sænkes i Stativet EF, ogr tillige dreies om en horizontal Axe, saa han man træffe Stedet og- Stillingen af Lindsen G saaledes, at alle de igjennem Prismet brudte Straaler træffe samme. Herved ville disse Straaler, der ved Brydningen vare bievne divergerende, ifiilge Lindsens Egenskab at samle Straalerne, bringes til at convergere til et Punkt bag-ved Lindsen, forudsat, at denne er stillet i en Afstand fra Prismet, der er större end dens Brændvidde. Anbringer man derpaa en SLjærni i forsly ellige Afstande bagved Lindsen, da vil man see, at saalænge den befinder sig- imellem Lindsen og- Straalernes Foreningspunkt, viser der sig- et större eller mindre, forslqelligen farvet Billede paa Slyærmen, indtil den er Lommen i dette Punlst, livor der vil vise sig: et fuldkommen hvidt, rundt Solbillede, hvorved altsaa g-odtgjöres, at de forsltjellig-en farvede Straaler af det prismatiske Solbillede atter ved at forenes frembringe hvidt Lys. Borttag-er man nu, ved Hjælp af en liden uigjennemsi^tig- Plade I, en eller anden Deel af de farvede Straaler, förend de træffe Undsen, da vil man see, at Solbilledet, endskjöndt Shjærmen H endnu stedse befinder sig.' i Straalernes Foreningspunkt, iLlse længere vil vise sig* lividt, men af for- slsjellig’ Farve, eftersom man havde borttagret den ene eller anden Deel af de farvede Straaler. FEMTE FORSÖG. Lader man endnu Prismet CD (PL 279 Fig. 2) blive i samme Stilling-, hvori det var bragt l 2- ved de forrige Forsøg1, men anhring-er en Sly'ærm DF, der er gjennemboret med 7 Huller, der befinde sig* i een ret Linie, saalangl bag-ved Prismet, at Afstanden mellem de yderste af de brudte Straaler er lüg’ Afstanden imellem de yderste Huller, saa vil man paa en anden Skjærm, opstillet bagved denne, bemærke syv adskilte runde Solbilleder, hvert af sin Farve. Stopper man successive eet eller flere af Hullerne, saa vil naturligviis de til disse svarende farvede Kredse forsvinde fra Slijærmen. Lader man saaledes kun det underste Hul blive aabent, hvorved altsaa hu de rode Straaler fortsætte sig- bagved Shjærmen, da han man paa forskellig- Maade undersög,e disses Egenskaber. Saaledes vises Uforanderligheden af deres Farve ved at anbringe et andet Prisma GH i samme Stil- ling som det förste CD, bag- ved Shjærmen EF, og* opfange de saaledes anden Gang brudte Straaler paa en uig-jennemboret SIsjærm IK, der kan loftes og: sænkes i Stativet JL. Det herved fremkomne belyste Sted vil endnu vise sig rödt, og* hun forandret med Hensyn til Udstrækningen. Anbringer man fremdeles i Stativet L andre SJyærme af forsly elli g-en farvet Papir, saa vil man desuagtet endnu bestandig: see det belyste Sted rödt, hu med mere eller mindre intensiv Farve, eftersom Farven af den anvendte S I; j ær in er mere eller mindre slukket til at tilbagekaste rode Straaler. SJETTE FORSÖG. Lader man Lyset fra Heliostaten falde paa et Prisma CD (PI. 27, Fig. 5), hvis ene Vinkel Fig. 3. er ret og- de to andre liver 45 Grader, og- som er stillet saaledes, at den Side, der staaer lig'cover for den rette Vinkel, vender nedad; og har man tillige brag-t Prismet i en saadan Höide, og givet Speilet af Heliostaten en saadan Stilling1, at Straalen falder lodret ind paa den ene af Prismets lig:estore Sider, da vil den g:aae ubrudt frem til dens underste Side, hvor den vil brydes paa sædvanlig- Maade, og danne paa en bagved anbragt Sfcjærm EF det belyendte prismatiske Farvebillede.