Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

86 Plade Men dreier man nu Prismet CD langsomt i Retningen fra Loire til venstre efter Figuren, da XXVII. vH man bomme til en vis Stilling- af Prismet (naar nemlig- Straalerne Lomme til at danne en Vinkel af omtrent SO Grader med den underste Sideflade), hvorved den violette Deel af Farvebilledet paa Sfcjærmen EF forsvinder; dreier man endnu lidt videre, da forsvinde de blaae, derpaa de grönne, og- saa fremdeles. Derimod vil man til samme Tid bemærke, at en Deel af Lysstraalerne nu træng’e ud af den anden af de ligestore Sideflader af Prismet; og- lader man denne Deel, for nærmere at under- söge dens Beskaffenhed, gaae igjennem et andet Prisma HI, og- opfanger de brudte Straaler paa en Skjærm KL, da finder man, at det Billede, som danner sig- herpaa, just bestaaer af de Farver, der vare forsvundne fra Billedet paa Shjærmen EF. Men denne anden Deel af Straalerne, der danner Billedet paa KL, er fremkommen ved total Tilbagekastning- fra den underste Flade af Prismet CD, idet Straalerne træffe samme under en saadan Retning', at Sinus af Brydning’vinklen bliver större end Radius, eller större end een, og- folkelig- Straalen maa vende tilbage i det gramle Medium. Da nu de Straaler, der brydes stærkest, forst vilie opnaae denne Heldning1, saa ville og*saa disse forst lide den totale Reflection, hvillset og-saa fuldkomment stadfæstes ved Forsonet. Da Öiet ifölge sin Natur ildæ længere han sfcjælne Omkredsen af en Gjenstand, naar denne bevæg-er sig- med en Hastighed af omtrent 200 Grader i en Secund, og- slet ikke mere bliver selve Gjenstanden vaer, naar dens Hastighed voxer til 265 Grader, saa ville Lysindtryls, der folge paa hinanden med en stor Hurtighed, ildse hver for sig- kunne bemærkes af Öiet, men de ville frembringe et Totalindtryk, der bliver en Resultant af alle de enkelte. Herpaa grunder sig- folgende Instrument. ANDET INSTRUMENT. Fig. 4. AB (PI. 27, Fig. 4) er en Skive af stivt Papir, igjennem hvis Midte C g’aaer en StilJk, lodret , paa Sisiven. Denne Sltive er inddeelt i Sectorer, der have folgende Forhold til hele Cirkelfladen: r = o = tL, g- = Tip gr = b = tL, i = og v = J, og- som ere bemalede med de syv Hovedfarver i det prismatislæ Farvebillede i den Orden, hvori de her ere anförte, nemlig- r med rödt, o med orang-e, g- med g’uult, o. s. v., hvilket ogsaa Bogstaverne antyde. Dreies mi denne Skive, der altsaa aldeles har Form som en saafcaldet Spindekone, hurtigt om- bring’ paa sin Spids, da vil man il;ke skjelne nogen af de 7 enkelte Farver, men disse ville endnu, ligesom da de farvede Straaler fra Prismet bleve samlede med en convex Lindse, frembringe Total- indtrykket af hvidt Lys. TREDIE INSTRUMENT. AB er en Skive ligesom den foreg-aaende, der ligeledes er forsynet med en lodret gjennem- g-aaende Stift. Denne er derimod paa den ene Halvpart A malet blaae, paa den anden B, guul, den vil da, naar den omdreies, vise sijy som grön. Havde den været malet halvt rod, og- halvt guul, da vilde den have viist sigr som orangefarvet ved Omdreining-en. En saadan Sisive, bemalet paa forskellig- Maade, jkan altsaa tjene til at lære at Itjende Forholdene af de enkelte Farver i de forskellige Farveblandinger.