Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

..... ................................. J I ■ »!■ ■!■■■( I,J_ _ , ......................................................................................i.............. W'' ' . mg. 87 § 29. Plade XXVII. Instrumenter^ som tjene til at vise Lysets Doppeltbrydning, Interferents og Böining. Falder en Lysstraale paa en Kalkspath, der er et gjennemsigtig-t, hvidt, krystalliseret Legeme, da vil den i de fleste Tilfælde ikke alene lide den Brydning-, der hidindtil er viist at finde Sted ved en Lysstraales Overgang fra et g-jennemsigtig-t Medium til et andet, men den vil ved Indtrædelsen i Krystallen dele sig- i 2 Straåler, hvoraf den ene retter sig- efter de forhen omtalte Love for Brydnin- gen, og- baldes den sædvanlig-en brudte Straale, den anden derimod afviger fra disse, ogr La Ides den eiendommeliten brudte. Om disse to forslyelligen brudte Straalers Tilværelse overbeviser man sig- let, ved enten at lade en Lysstraale falde igjennem en lille Aabning- af Heliostaten paa en saadan Krystal, hvor man da vil see den ved Indtrædelsen at dele sig* i to Straalebundter, som siden særskilte ville trænge ud paa den anden Side, eller ved at see igjennem Krystallen paa en fiin Spidse, som da der- ved vil vise sig’ doppelt. For nærmere at undersöge Omstændighederne ved denne doppelte Brydning, gaaer man frem paa folgende Maade. FÖRSTE INSTRUMENT. FÖRSTE FORSÖG. Da en Kalhspath AG (PI. 23, Fig-. 6) let lader sig- flække i forskellige Retninger, saa spalter Plade man den saalæng-e, indtil den har Form af et Rhomboeder, saaledes som Figuren viser. Dette Rhom- XXIII. boeder? der udgjör Krystallens Grundform, har to ligeover for hinanden staaende Hjørner, H og- B, Fig. 6, der ere dannede af tre stumpe Vinkler, hver paa 105° 5'; de övrige 6 Hjörner: A, C9 D, E? F og- G ere derimod dannede enten af een spids og? to stumpe, eller af een stump og* to spidse Vinkler. En Linie HB, der er drag-el imellem de to stumpe Hjörner H og- B, baldes Krystallens Hovedaxe, og* et Snit, lagt igjennem HB og- Hjörnerne D F, kaldes dens Hovedsnit Tegner man dernæst paa et Stykke hvidt Papir en retvinklet Triangel ABC, Fig". 7, hvis ene Cathet BC er meget lille i Fig. 7. Forhold til den anden AC, hvilken sidste tillige inddeles i ligpe store Dele; og* lægges Krystallen oven- paa dette Papir, da vil man see Trianglen ABC doppelt, saaledes som Fig*. 7 viser, idet nemlig Bil- ledet ABC hidrörer fra de sædvanlig-en og- A'B'C' fra de eiendommelig-en brudte Straaler. Dreier man nu Krystallen rundt, saa vil man see, at Billedet A'B'C' vil dreie sig? rundt om ABC, saaledes, at ved en vis Stilling: af Krystallen, vil A.ZCZ falde i Forlængelsen af AC? hvilket finder Sted, naar AC er parallel med Hovedsnittet HFBD j er derimod AC lodret paa dette Snit, da vil Billedet A'B'C' have sin störste Afstand fra ABC. Af det Puuld F, hvor Siden A'C' slgærer Hypothenusen AB, lader i ethvert Tilfælde Forflytningen af den eiendommelig brudte Straale, saavel i Retningen CA., som CB, sig: let beregne. Ved at anbringe Ölet i forskjellige Stillinger over Krystallen overbeviser man sig fremdeles om, at den Vinkel, som den ejendommelig brudte Straale danner med den sædvanlig brudte, er for- anderlig* efter den mere eller mindre skraae Retning:, hvorunder Lysstraalen træffer Krystallen. ANDET FORSÖG. Bortsliber man af en saadan Krystal Hjörnerne B H, saa at der istedetfor disse frem- komme Flader lodrette paa Axen HB, og- lægger mi Krystallen paa en af disse Flader over Triange-