Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser
Forfatter: Emil Chr. Hansen
År: 1879
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 133
UDK: 663.1 TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000251
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
ligesom have en vis Skyhed for at knytte et saadant bestemt,
systematisk Navn til en endnu kun ufuldstændigt kjendt Form.
Der er i Virkeligheden ogsaa noget Misligt derved. Naar vi f. Ex.
tale om Bacterium Termo, saa vide vi slet ikke, om den Form,
vi have for os, er den samme som Forgængernes. Vi form a a
i det Høieste kun at prøve, om den har alle de fremhævede,
væsentlige Kjendetegn; men i saa Tilfælde have vi ogsaa Lov
til at benytte det systematiske Navn, og med denne Reserva-
tion er det et ypperligt Hjælpemiddel (il hos Læserne at frem-
kalde Forestillingen om den beskrevne Gjenstand. Der vindes
paa denne Maade Klarhed og Oversigt, og Undersøgelserne
knyttes nøiere sammen som Led i en stor Kjede. Der er ei
heller nogen væsentlig Forskjel paa, hvad der ved Brugen af
Linné’s binominale Betegnelsesmaade finder Sted hos de laveste
Organismer, og hvad der er Tilfældet hos de høiere, hvor den
nu i saa mange Aar med almindelig Anerkjendelse er bleven
benyttet.
Idet jeg i mine systematiske Undersøgelser slutter mig til
Cohn, mener jeg dog ikke som hans Assistent og Discipel
Eidam, at Maalet egentlig er naaet, og at de enkelte Bacterie-
arter nu med Sikkerhed kunne adskilles ved let kjendelige og
constante Characterer. Nei ingenlunde, men jeg troer, at den
af Colin betraadte Vei i alt Væsentligt er den rigtige, og at
hans Arbeide er et meget fortjenstfuldt Grundlag. Jeg kan
derfor ikke billige de skarpe Angreb, som Nägeli retter der-
imod. Overhovedet forstaaer jeg ikke, at en Videnskabsmand
som denne berømte Botaniker har udsendt en Bog, indeholdende
saa mange Paastande og saa faa Beviser, som Tilfældet er med
den ovenfor eiterte. Et Punct, der angaaer mit Arbeide paa
det Nøieste, skal jeg tillade mig at drage frem. P. XIII og
p. 4— 5 siger han, at »Schizomyceterne«, Micrococcus, Bac-
terium, Vibrio, Spirillum etc., kort sagt alle Bacterier uden
Undtagelse, ere dannede af korte, rundladne Celler, der enten
leve enkeltvis eller ere forbundne til Smaastave og Traade, ellør
i sjeldnere Tilfælde til smaa Skiver og Terninger. Dette af-
bilder han i Fig. 1—2. Cohn’s Opfattelse betegnes som en
»Grundvildfarelse«. Hertil skal jeg bemærke, at jeg ligesom