Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850

— 19 — 3—5 M. Ned mod Stranden falde Stensletterne med en under normale Forhold 30—40° stejl Skrænt, ligeledes beklædt med Sten, dels nedskredne fra selve Stenstøtten, dels ogsaa her fremkomne ved Vinderosion. Sten- sletternes Højde over Havet aftager jævnt fra Sydvest ved Raabjerg Stene, hvor den er c. 10 M., med NØ. hen mod Gammel Skagen, hvor Höjden kun er c. 3 M. Man kunde deraf mulig fristes til at antage, at Stensletterne skyldtes det samme G-ruslag, der havde en yderst svag Hældning mod. N. Q. Dette er dog ikke Tilfældet; de Gruslag, der nu. ligge i Overfladen af Raabjerg Stene, ere selvfølgelig langt ældre end Gruslagene udad mod Skagen, Den regelmæssige Aftagen af Stensletternes Hej de vise kun, at Landet s Hævning og Vækst er foregaaet meget ens- artet og uden Standsninger eller Perioder med stærk Hævning. Det er tidligere paastaaet, at Gruset kun fandtes i og under Stensletterne, men ikke under de mellemliggende Klitter. Dette er heller ikke rigtigt; naar Klinten staar ren, og alt det nedfaldne Flyvesand er bortskyllet af Havet, ses Gruslagene fuldstændig ensartet fortsatte saavel under Klitterne som under Stensletterne. Stensletternes Beliggenhed hidrører saaledes ikke fra, at der netop paa disse Steder fandtes stenede Havstokke, saadanne findes baade som Underlag for Stensletter og Klitter, men fra Vindens Ero- sion. der paa nogle Strækninger virker stærkere end. paa andre paa Grund af enkelte Klitters mindre Modstandskraft, Manglen af det beskyttende Martorvlag eller lignende. Hyppigst ere Lagene af Strandsten i Klinten omtrent horizontale, oftest dog svagt skraanende, indtil 10 15° mod N. eller NO., saaledes at de afskæres diskordant af Stensletterne. I saadanne Tilfælde ses det tydeligst, at Stensletten ikke hidrører fra et enkelt Gruslag, men er damiet af Lagenderne af mange saadanne. Gruslagenes Mægtighed er yderst variabel, den kan stige til 1,5 M., men er i Reglen under 0,5 M., og saaledes at Strandsandet i Almindelighed er langt det overvejende i Forhold til Gruset. Ogsaa inde i Landet, f. Eks. ved Karred og Loddenhede, kan findes enkelte Stensletter, dog sjældent saa smukt udviklede som langs Vestkysten. En Dannelse, der helt og holdent hører til ovre Ferskvands- Alinvinm; er Tørvedopperne. Under Omtalen af Jtinimedaniielseii nævntes, hvorledes Tørven i de yngste Dopper er almindelig Kærtorv med Grene og Stammer, og hvorledes den lidt efter lidt gaar over til Højmosetørv, saaledes at man i de ældre Dopper øverst næsten udeluk- lukkende finder Sphagnumtørv. Dopperne S. for Sæby ere kun af ringe Interesse, Tervedybden er 1 —15 M., men ofte mangler Tørven fuldstændig eller er dækket af et tykt Lag Flyvesand. Af Planterester herfra findes Eg, Birk, El o. s. v.,