Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850
Forfatter: Jens Brüel
År: 1900
Forlag: Magnus A. Schultz' Forlag
Sted: Aalborg
Sider: 61
UDK: 551.3
Udgivet med Understøttelse af Landbrugsministeriet og Carlsbergfonden.
Med tre Kort og talrige Billeder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 36 —
Sted, afslaaet 22 Td. Hartkorn paa Asdals G-ods. og 5 Td. Oldens Gods
formedelst Sandflugt.
Horne Sogn grænser baade til Vesterhavet og Tannisbugten,
mod Vest findes høje Skrænter, som har bidraget til, at dette som de
øvrige Sogne ned langs Kysten er blevet mindre medtaget af Sandflugt,
end ellers vilde liave været Tilfældet. Kommissionsforretningen 1680 skri-
ver ogsaa: Skaden kommer fra Vester Kant og Norvest Storme, dog en
Del ligger saa hejt, saa at den er bleven forskaanet.“
Hornetorp ligger nærmere Strandsiden, er meget fordærvet,
og en Del af de bedste G-aarde og Strandbyggere. som berettes at have
været 26, er rent forødet og bortflyttet. (11 Td.).
1625. (Vendelbo Stifts Historie.) Horne Præstegaard er næsten
Del Halvparten fordærvet af Sand paa Ager og Eng, som nu ligger under
6 Fod.“
Troels Lund skriver: „Omtrent 1725 kom en stærk Sandflugt,
som kom kort før Høst og ødelagde Kornet i den Grad, at man maatte
klippe Vipperne af det.
At den er kommet hurtigt ses deraf, at man under et flere Alen
tykt Sandlag hist og her endnu kunde finde Furer i den mørke Muld-
jord, saa skarpt afskaarne, som de vare trukne kort i Forvejen.“
1738 skrives i de Thotske Samlinger: „Horne, som nu er det
mindste Sogn i Horns Herred, har i forrige Tider været det største Sogn
i samme Herred, men, som det ligger nær det store Hav, er d.et Tid
efter anden formindsket af Sandflugt og Vand. Da Sognet var mere be-
boet end det nu er, havde Kirken sin egen Jord, som holdt den vedlige,
men som er ©de af Klitsand. Kornet, som blev avlet af Kirkens Jord,
blev lagt ind i et Rum paa Kirkegaarden, hvor endnu findes Levninger
deraf. “
Den Præstegaard, som her tales om, maa rimeligvis have været
en Annexpræstegaard, da den nuværende Præstegaard ligger meget højt
og de geologiske Undersøgelser paa sit Kort ikke viser Flyvesand i Nær-
heden af den. Da Sognet tidligere har været stort, er det ogsaa rimeligt,
at det har haft sin Annekspræstegaard.
Man ser, at der endnu i 1725 var stærk Sandflugt, og det er
interessant at hore i hvor kort Tid, der kan dannes et flere Alen højt
Sandlag. Det horer sikkert ogsaa til Sjældenhederne, at Sandflugten i
August Maaned kan være saa stærk at den kan naa i Højde med Kornet,
mere uforstaaeligt er det, at Sandet kan lægge sig jævnt ud over en
Kornmark og ikke vælter sig ind over denne som eu Vold fra Vest af.