Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850

Forfatter: Jens Brüel

År: 1900

Forlag: Magnus A. Schultz' Forlag

Sted: Aalborg

Sider: 61

UDK: 551.3

Udgivet med Understøttelse af Landbrugsministeriet og Carlsbergfonden.

Med tre Kort og talrige Billeder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
— 37 — Ifølge Matrikulskortet 1793 fandtes kun lidt Klit øst for Hirts- hals, denne strakte sig i en smal, fra Hirtshals begyndende Strimmel ned mod Tornby Sogneskæl, hvor Bredden bliver 12—1400 Alen. 1804 havde Klitterne i Følge kgl. Arkivregistratur II. følgende Udstrækning: 2) Hulbæk Rimme 250 Al. lang, 500 Al. bred. Nogle aabne Sluger. 3) Hirtshals Rimme 100 Al. lang, 900 Al. bred, herfra til Østre Ende af Nejst Mark er kun lidt Klittag. 4) Havbakkerne til Kul Aa 24.00 AL lange, 150 Al. brede. Godt tilgroet med Klittag. 5) Truds Rimme 2500 Al. lange, 80 Al. brede. Tornby Sogn var, siger Troels Lund, altererede 1553 overfløjet af Sandflugt, og ifølge Pontoppidans Atlas nær 1591 meget ødelagt af Sandflugt. Sognepræsten i Tornby skriver ifølge Vendelbo Stifts Historie: „Beklager, at Sand har fordærvet ham 24 Td. Korn Sæd Jord og i Aar 5 Td. Rug af de 15 Td. han haver saaet. Til Præstegaarden alene fordærvet Jord til 28 Td. Rugsæd, for- uden Eng og Fædrift. Tornby Præstegaard saar nu 5 Td. Rug, 3 Td. Byg, 7 Td. Havre. Eng 12 Læs. Største Part af Sognet er fordærvet af Sand.“ Som det ses, var det paa et tidligt Tidspunkt at Sandflugten var naaet ind til Præstegaarden, der dog ligger Mil fra Stranden. Klit- terne liave ogsaa her Form af Vandreklitter og opnaa en betydelig Højde. Det er mærkeligt hvorledes Klitten har kunnet opnaa en saadan Storrelse, da Liveraa, der i sin nederste Ende dog gaar saa at sige para- lel med Kysten, maatte have beskyttet det indenfor værende Land mod Sandflugt. Det ser ud som om Liveraa tidligere har haft et andet Udløb, nemlig lige ud for Flodbæk, dette synes ogsaa at fremgaa af de ældre Kort fra 1777 eller ogsaa liar Strandbredden i den Tid gaaet ind til Fladbæk, hvad dels de derudenfor værende lave Klitter, dels de geologiske Kort, der betegner Strækningen, der udenfor, som Strandsand, kunde tyde paa. At et af disse to Tilfælde har været tilstede er udenfor al Tvivl. Om Skaden i Tornby Sogn skriver Kommissionsforretningen 1680: „Nærmest Klitten ligger Sønder og Nor Kvæeg, som haver lidt megen Afbræk paa deres halve Mark, baade i Ager og Eng (7* og 3x/2 Td. Hartkorn). Kjobsted By og Skad s Ager, som ligger allernærmest Stran- den er endnu mere forødet, saasom Sandflugten strækker sig over al deres Mark, Ager og Eng fra Lønne Aa indtil Horns Næs og lide de endnu stor Trængsel i deres Gaarde af den (12, 5 Td.).