Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850

— 45 at Sandflugten har gjort Nytte, idet Sandet har opfyldt et Morads, og gjort dette skikket til at drive Ager og Eng paa. Det er rimeligvis om- kring Klostergrøft, at dette Morads fandtes, og her er altsaa et Eksem- pel paa den moderne Moseopdyrkning med Sandtilførsel, der er foregaaet „in Natura“. Senere er rimeligvis flere Moradser opfyldte. 1730 omtaler Sognepræst Albert Thura, at Fureby har sit Navn af en Fyrreskov, som har været paa Stranden mod Havet, hvoraf der først nu i vore Tider findes en Del Stubber og Rødder, hvoraf en for faa Aar siden er optagen og findes i en Smedie i Lykken i Fureby Sogn, paa hvilken Stub Smeden har sin Ambolt. Om en By Kinderup kaldet, som skal have ligget ude i Havet, siges, at Havet fer langsommelige Tider skal være bortskyllet. Ellers har Fureby endog i vore Tider taget ubodelig Skade af Sandflugt, baade saa- vidt Byen i sig selv saa og Beboernes Agre og Marker angaar. Endnu 1775 gjør Sandflugten Skade i Fureby Sogn, idet der i ckt Aar blev takseret hvilken Skade den havde gjort. Fureby Sogn. Kgl. Resolut, af 17. Juni 1775. I Følge en fra Erdmandinger paa Konum G-aard til Kammeret indkommet Memorial dateret 4 April 1735, hvorved han paa Furreby Sogns Bønders Vegne ger Ansøgning om Moderation og Afgang udi deres Markers og Huses Hartkorn, formedelst tagen Skade af Sandflugt, at. nyde fra 1. Januar 1735, blev Skaden beregnet som følger. Moderation det nuværende Hartkorn. Fureby By 15 Td. 5 Sk. 15 Td. 4 Sk. Husmænd 3 - 5 - Eureby Melle 3 Hvilken Moderation vil proportioneres paa Beboerne.- Landmaalingsarkivet, den 23. Februar 1776. Bugge. Vrensted Sogn omtales kun lidt fra ældre Tider af, man faar kim at vide, hvad Kommissionsforretningen skriver 1680. „Oxendrup By, som ligger for en stor Sandflugt, som lige fra Havet trænger ind. paa deres Mark, Eng, Ager og Huse, hvoraf de, som bor sydvest i Byen ikke kan have en Greb fuld Gjøde frelst i deres Gaarde og haver denne Skade overfaldet denne tilforn for en 7—8 Aar siden, saa at den snart vil gaa rent under (24 Td.).“ Det er det samme som det nuværende Aasendrup her tales om, det var i det hele taget ønskeligt om Generalstaben vilde lægge sig efter