Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850

— 46 — at bruge de oprindelige Navne paa Byer og Steder, inden de nye Navne vinder Hævd. Det er en lang, smal Klit, der har arbejdet sig frem her, ud over det fordums Hav. At Sandflugten har været betydelig fremgaar af, • at Beboerne ikke kan holde Gjødningen inde i deres Gaarde fri for at blive fyldt med Sand. At det var 7—8 Aar siden dette en Gang før havde været Til- fælde, tyder paa, at der har været et langt Tidsrum, hvori Sandet har været i Ro. Ud for Vrensted Kirke, midt i Lavdedraget, er et Flyvesands- parti, der strækker sig helt ned over Bostedhede; men dette omtales ikke i ældre Beretninger, og har rimeligvis ikke gjort nogen Skade. Kjættrup Sogn var i ældre Tid et Sogn for sig selv, men blev senere lagt under Ing- strup Sogn formedelst Sandflugt. Dette skete i Felge Erik Pontoppidans „Kirchen. Historie des Reiches Danemark." 1747. S. 432. Aar 1571. Samme Aar beklager Præsten Hr. Jørgen sig’ over, „at største Parten af Sognet er fordærvet af Sand, baade Ager og Eng, og at han ikke nu kan bekomme det, som samme Sogn var bekommet at give.“ Af Præstens Udtalelse, at han n u ikke kan bekomme det han skal, kan man slutte sig til, at han før har kunnet dette, og at det altsaa er omkring Aar 1570. eller nogle faa Aar for, at Kjættrup Sogn er bleven odelagt af Sandflugt. 1573 herer vi igjen, ifølge „Pontop. Samlinger, Kjettrup Nr. 1“, at der blev udfærdiget kgl. Bevilling for Jørgen Mortensen, Superiuten- dant, at oppebære af Aalborghus Slot de 4 Td. Rug og 12 Td. Byg, han plejede at oppebære af Kjættrup Sogn, som ved Sandflugt er lagt ode og til Ingstrup. 1705. Kjættrup Gaard 2/n. Brev fra Forvalter Jordan paa Fugl- sig til Chr. Georg v. Mosting med Forslag om at faa kgl. Bevilling, at ingen anden maatte fiske i Havet ud for den Grund, som Kjættrup og Horup støder til, hvilken Ejendom v. Mosting har kjobt af Kongen, paa det at man maatte kunne faa noget af det med Flyvesand, ødelagte, skik- ket til Agerbrug bebygget, endvidere, at sørge for, at Beboerne i San- dene i Kjættrup Sogn maatte Frihed for Tiende, Folkeskat, hvilket ville være nødvendigt, da de maatte anvende store Bekostninger for at forfær- dige og vedligeholde Sanddigerne. “ Onde Tunger vil ganske vist paastaa, at det var fordi Præsten Hr. Jörgen ikke vilde holde Kappelian, at han androg om at faa Kirken nedlagt. Sognepræsten i Ingstrup skriver nemlig herom og om Sognenes