Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850

Eine »Rimnie« ist also keine urspriinglich selbständige Dune, sondern der zuruckgebliebene Rest einer Wanderdiine, deren mittlere Partie aus losem Sande be- stand und durch den Wind fortgeftihrt ist. Eine Rimme liegt auf Grund der Art und Weise ihrer Entstehung nicht senkrecht zur vorherrschende Windrichtung an. Die Rimmer kreuzen infolgedessen die zwischen den eigentlichen Wanderdunen liegenden Thaier und erzeugen in Verbindung mit diesen das fur die Diinenlandschaft charakteri- stische Gewirr, in dem sich so mancher Diinenwanderer verirrte, weil er annahm, dasz die Thaier der Diinenlandschaft ausschlieszlich Langenthaier seien, welche parallel zur Kiiste verlaufen. Die Wanderungen der Diinen, als deren Denkmäler Rimmer zu betrachten sind, können oft einen Strich von bis zu 2 Meilen Breite uberschreiten. Die Klagen fiber die Verwilstungen durch Sandflucht wurden namentlich in der Zeit von 1530—1600 allgemein und laut. Vielleicht wurden um jene Zeit die Steuern und Abgaben vermehrt, sodasz die Verwiistungen jetzt erst in ihren Folgen gespiirt wurden; am wahrscheinlichsten ist aber, dasz die Sandflucht damals ihren Höhepunkt erreichte. Zum mindesten sah sich König Friedrich II. 1570 zum Erlasz einer kgl. Resolution wieder die Verwustung der Diinen genötigt, welche allerdings denselben Erfolg hatte, wie die seines Vaters: sie wurde nicht beachtet. Erst 1792, nachdem infolge der fortgesetzten Verwustungen zahlreiche Steuerermäszigungen vor- genommen waren, griff man die ersten Versuche, die Diinen zu dämpfen, an, denen. von 1800 an ernste, selbstbewuszte Masznahmen zur Dämpfung des Flugsandes folgten. Klitterne i Thisted Amt. (Særtryk af Forst-Tidende Nr. 6, 1899.) Under denne Titel har Jens Briiel, Plantør ved Vester Thorup Klitplantage,, med Pengeunderstøttelse fra Carlsbergfonden og videnskabelig Bistand af Dr. K. J. V. Steenstrup, udgivet »En historisk Fremstilling af Klitternes Tilstand i Thisted Amt fra ældre Tid til vore Dage. Den er fremkommet som Artikler i »Thisted Amtsavis«,, men kan som Særtryk faas i Boghandelen. Efter at have givet en kort Oversigt over »Amtets ældste Udseende«, Skove- nes Forsvinden i Forhold til Sandflugten, Klittens Dannelse og Lovgivningens Bestræ- belser for ved Bestemmelser at modvirke Sandflugténs Udbredelse og Ødelæggelser, tager han fat paa >de enkelte Sognes Beskrivelse«, idet han begynder med det østligste Sogn i Amtet, Hjortedal, og efterhaanden tager hvert Sogn for indtil det vestligste, Agger. Der er her med megen Flid og ved et betydeligt Arbejde samlet sammen, fra gamle Dokumenter Beretninger om Tilstanden i Sognene, forsaavidt denne var af- hængig af den fra Kysten fremtrængende Sandflugt. Det ser ud til, at her er samlet med&megen Omhu, og at det, som er medtaget, er af det paalideligste, som haves fra hine ældste Tider. Beretningerne er ikke sagnagtige Fortællinger, men formenlig saa vel historisk begrundede, som det lader sig gjøre af de sparsomme og spredte Med- delelser, der findes. Jeg tror, det er virkelig fortjenstfuldt Arbejde, der her er præ- steret for Thisted Amts Vedkommende, et Arbejde, som ikke mange have Lyst og Taalmodighed til at give sig i Kast med, saa at det maa meget paaskønnes, om For- fatteren maatte kunne opnaa Understøttelse til at fortsætte Beskrivelserne ogsaa ud over de andre vestjydske Amter. Det maa have sin Betydning at faa samlet under ét alt, nvad der findes at Beretninger fra de ældre Tider til Oplysning om, hvorledes Forholdene have været, og hyppigt til Fingerpeg for, i hvad Retning der med Haab kan arbejdes for at bringe Forholdene tilbage til de mere beskyttede og frugtbare Tilstande, som mange Steder fandtes før Sandflugten tog Overhaand. Det kan oplyse, hvorledes den enkelte Jordejers Mangel paa villie, Evne eller Indsigt til at værne sin Jord medfører Ulykker ikke blot for ham selv, men for man«e andre, og hvorledes Mangel paa Fremsyn fra det Offentliges Side koster Sam- fundet ikke blot store Tab, men senere store Pengeanvendelser, fordi man ikke vilde forebygge Ondet — mente at sligt blev Privatmands Sag — medens man dog engang blev nødt til at tage Kampen op med den løsslupne Naturkraft, da denne var bleven for nærgaaende. Der er andre Magter end Sandflugten, som virke ødelæggende og nedbrydende paa vore Landstrækninger og Kyster, hvor kun en kraftig fælles Optræden af Jord- ejerne eller en rettidig, ikke for smaalig, Indgriben af det Offentlige er nødvendig. Dersom en samlet Beretning om Sandflugtsforholdene i gamle Dage kunne lukke Øj- nene lidt op for disse og andre Forhold, hvor Lovgivningen og Samarbejde mellem den private Mand og Samfundsmagten bør gribe til i Tide, da havde »en Fremstilling af Klitternes Tilstand ! ældre Tid« visselig ikke været forgjæves. Aal, pr. Varde, Juni 1898. J. P. F. Bang, Overklitfoged og Overplantør for Ribe Amt., N. C, ROMS Boo- & Stentrykkeri. Kjøbenhavm.