Beretning om de ved Søndersø foretagne Anlæg til Indvinding af Kildevand

I dette og det følgende Aar udførtes tæt ved Søens Bred 4 Stkr. Prøveboringcr og i en Brønd ved Værløse en Boring. Vandrejsningen i disse Boringer varierede mellem 21 og 231/2 Fod over Søens Vandspejl, og de vare meget stærkt vandførende. Tilsammen gav de ca. 40,000 Tdr. i Døgnet. Disse Boringer vare udforede med 3" Smedejerns Rør. Da Prøve- boringerne vare lykkedes saa godt, udførtes efter særlig dertil erhvervet Bevilling i Slutningen af 1885 og Begyndelsen af 1886 endnu 4 Stkr. Boringer, udforede med 41//' Smedejerns Rør, ved Kanten af Søndersøens sydøstlige Hjørne, og Vandet fra alle disse Boringer førtes, tildels ved interimistiske Trærender, til de Ledninger, som fra Søndersø føre til Pumpestationen. I Slutningen af 1886 udførtes ved Søndersø endnu 2 Stkr. Boringer udforede med 41/2" Smede- jerns Rør, og Vandet fra dem lededes ligeledes til de ovennævnte interimistiske Trærender. Til Supplering af disse Boringer udførtes endnu i hvert af Aarene 1887 og 1888 1 Stk. Boring tæt ved de andre og af ganske samme Beskaffenhed som disse. De nævnte Boringer, af hvilke dog kun 11 afgave Vand til Pumpestationen, have tilsammen til denne kunnet levere en daglig Vandmængde af ca. 80,000 Tdr. i Døgnet. Af de Undersøgelsesboringer, som udførtes i Aarene 1886—87 og 88 for at komme til nærmere Kundskab om de vandførende Lag i Kjøbenhavns Omegn ere endvidere de 3 ud- førte ved Søndersøens nordlige, vestlige og sydlige Bred, men fra ingen af disse Boringer er Vandet ledet til Pumpestationen. De have derfor ikke havt direkte Betydning for Vand- forsyningen, men saameget større indirekte Betydning ved at vise, at de stærkt vandførende Vandlag ved Søndersø strække sig langs med hele Søen. Borehullet ved den nordlige Side af Søen har desuden havt særlig Betydning, idet man i det har maalt Vandrejsningen i de vand- førende Lag fra 1887, da Boringen udførtes, og til Dato. Denne Vandrejsning har holdt sig omtrent uforandret — ca. 16 Fod over Søens Vandspejl. Da de første Boringer udførtes ved Søndersø, viste Vandrejsningen sig som ovenfor anført at være ca. 22 Fod over Søens Vandspejl, og naar de betydelige Udtapninger, der senere have fundet Sted fra Boringerne, ikke have kunnet sænke Vandrejsningen i Lagene udfor Søens Midte mere end ca. 6 Fod, — fra 22 til 16 Fod over Séens Vandspejl — tyder dette paa, at der endnu kan tages betydelig større Vandmængder fra Lagene end hidtil. Medens saaledes de vandførende Lag syntes rigere og rigere, jo større Kjendskab man fik til dem, gik det ikke saa heldig med de udførte Boringer. Ved flere af dem aftog Vand- mængden uforholdsmæssig hurtig, og ved enkelte banede Vandet sig Vej op ved Siden af Rørene og løb ud i Søen, gik altsaa tabt for Vandforsyningen. Ved nærmere Undersøgelse viste det sig, at Borerørene vare stærkt angrebne af Svovl, der maatte hidrøre fra Svovlbrinte, som indeholdes i Vandet, men kun i saa ringe Mængde, at det hidtil ikke er lykkedes at paa- vise den ad kemisk Vej. Ødelæggelsen af Borerørene er gaaet saa hurtig, at nu kun 2 af de ovennævnte Boringer funktionere, nemlig det først udførte Borehul og Boringen ved Søens nordlige Bred, hvori Vandrejsningen maales. For at raade Bod paa disse Ulemper og forøge Tilstrømningen af Kildevand til Pumpe- stationen foresloges det i 1890 at lægge en 27" Betonledning langs Søens østlige Bred i en Længde af ca. 1,500 Fod, i en Dybde af ca. 10 Fod under Søens Vandspejl, og sætte den i Forbindelse med den sidstlagte Forbindelsesledning mellem Søen og Pumpestationen. Langs denne Ledning skulde i Forbindelse med den anbringes 8 smaa Brønde og fra Bunden af hver af dem udføres en Boring, der udforedes med 5" Rør af Støbejern. Ved at udfore Boringerne med Støbejernsrør i Stedet for de tyndere Smedejerns Rør, haabede man at forøge deres Varighed betydeligt, og ved at give dem Afløb til en Ledning, der laa dybt under Søens Vandspejl, kunde man vente Vandføringen forøget og navnlig forhindre,