Oplysninger om Arbeidernes Oekonomiske Vilkaar i Kongeriget Danmark i Aaret 1872

og hvad Indholdet angaaer, som det maatte forventes, hyppigt vare lidet tilfredsstillende. Schemaerne B. og C. tilbagesendtes vel udfyldte fra næsten samtlige Sogne- og Byraad, men Besvarelserne liave navnlig for C’s Ved- kommende heller ikke været uden Mangler; det samme maa siges om en Del af de Sp^rgsmaal paa B., som ikke kunne besvares med Tal. Enkelte af de paa Schemaerne opstillede Sporgsmaal have derfor kun ydet et tarveligt Udbytte eller i alt Fald kun Oplysninger for ganske enkelte Punkter af Landet, og man har derfor ved den her givne Fremstilling af de ved Bearbeidelsen fremkomne Resultater været nødsaget til at forbigaae disse Spørgsmaal, hvor Materialet syntes at være altfor fragmentarisk. Ligeledes har man ved Bearbeidelsen udskudt- alle saadanne udfyldte Schemaer, hvor de meddelte Oplysninger havde en ufuldstændig eller tvivlsom Karakter paa Grund af Misforstaaelser af de opstillede Spørgsmaal, der maatte have indsneget sig, idet man af Hensyn til Resultatets Paalidelighed maatte ansee det for vigtigere kun at benytte saadanne Med- delelser, der i det Hele gjorde Indtryk af Paalidelighed, selv om Antallet derved noget for- mindskedes, end paa Bekostning af Brugbarheden at gjøre Tallet saa stort som muligt. De Tal, hvor- med der ved denne Leilighed er arbeidet, ere desuden saa store, at nogen Forhøielse deraf ikke kunde antages at faae Indflydelse paa de anstillede Grjennemsnitsberegninger. A. Det var tilsigtet i Forbindelse med Spørgsmaalet om Antallet af de Arbeidere, der beskjæftiges i hver Bedrift, at tilveiebringe Kundskab om den Udstrækning, Bedriften havde Aaret igjennem, det vil sige hvor- mange Arbeidere der havde fast Beskæftigelse i samme og hvormange der ikkun enten paa enkelte Tider af Aaiet ellei undei særlige Forhold fandt Beskjæftigelse ved den, — en Oplysning, som navnlig var af stor Vigtighed for at ikke Antallet af de i de ensartede Bedrifter beskjæftigede Arbeidere skulde blive anslaaet forstort—; Arbeiderne deltes derfor paa Schemaet i „faste“ og „temporære“. Denne Deling er imidlertid gjennemgaaende misforstaaet, idet der ved samme er bleven seet hen til Personen og ikke til Bedriften, saaledes at derved er forstaaet, om den samme Arbeider har haft fast Arbeide ved Bedriften eller ei os’ ikke, om Bedriften Aaret rundt liar beskjæftiget et vist Antal Arbeidere eller ei. Ved Bearbeidelsen har det derfor været nødvendigt at opgive denne Adskillelse. Det samme gjælder om det med nysnævnte Punkt i nær Forbindelse staaende Spørgsmaal om, hvormange af de opførte Arbeidere, der have Fagdannelse og hvormange ikke. Den første af disse Klasser maatte nemlig nærmest antages at ville falde sammen med de faste Arbeidere, hvorimod de temporære hyppigst vilde blive dem, som uden Fordannelse benyttedes til al- mindeligere Arbeider; Forholdet mellem disse Klasser tilligemed Forskjellen mellem den Løn, hver af dem fik, vilde det have været af Interesse at komme til Kundskab om, men Spørgsmaalet er i Reglen ikke be- svaret, og har derfor maatiet forbigaaes ved Behandlingen. Den paa Schemaet opstillede Forskjel mellem Bern, unge Mennesker*) og Voxne er vel bibeholdt ♦) Aldersgrændsen mellem Born og unge Mennesker var paa Schemaet dragen ved det 13de Aar, mellem Unge Mennesker og Voxne ved det 18de. Naar den førstnævnte Aldersgrændse senere ved Loven af 25de Mai f. A. om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker m. m. blev dragen ved det 14de Aar, maa det bemærkes, at det ved den heromhandlede Undersøgelse kom an paa at udfinde de bestaaende Tilstande; da Born med det 13de Aar kunne udskrives af Skolen og altsaa uhindret af den hidtilgjældende Lovgivning kunde anvendes til Heeldagsarbeide, maatte det ansees for rigtigst ved denne Undersøgelse at drage Aldersgrændsen ved det nævnte Aar; hvorimod det var naturligt, at Lovgivningen senere valgte den noget høiere Alder til Begyndelsesalder for Heeldagsarbeidet.