Oplysninger om Arbeidernes Oekonomiske Vilkaar i Kongeriget Danmark i Aaret 1872
År: 1874
Forlag: Indenrigsministeriet
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 331.2 Opl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XV
Landsdelene. Den egentlige Arbeidstid.
Sommer. Vinter.
Sjælland . Timer. 10,9 Timer. 8,2
Fyen 11,2 8,5
Bornholm.. ♦♦♦♦♦♦♦ 11,3 10,4
Laaland og Falster 10,4 8,6
Jylland .... 11,3 8,5
Tilbage staae endnu de Spørgsmaal, som ikke kunne besvares alene med Tal, nemlig Schemaets Nr. 5 —13,
der her kort skulle blive gjennemgaaede efter deres Følgeorden paa Schemaet. Med Hensyn til Spørgsmaalet
5: i hvilket Omfang benyttes Akkor dar beide? fremgaaer det af Beretningerne, at det i Almindelighed
kun er paa de større Gaarde, at denne Form for Arbeidsleie benyttes og det endda kun i betydeligere Omfang
i 5 Amter, nemlig Sorø, Præstø, Maribo, Svendborg og Randers. Akkord bringes i Reglen til Anvendelse ved
Arbei'der som Draining, Gravning, Mergling, Tørveskjæring samt ved Tærskning og Hostarbeide, for Kvinderne
ved Lugning, Lægning af Rodfrugter og deslige.,
Spørgsmaalet 6: Ydes der foruden den angivne Løn og Kost i Reglen endnu
andre Præstationer f. Ex. Bolig, Græsning til en Ko etc.? til hvilken Værdi kunne disse
Ydelser ansættes? er for de fleste Amters Vedkommende besvaret overveiende benægtende, kun i Viborg
Amt omtales det i Almindelighed som findende Sted og i Svendborg Amt angive omtrent de to Trediedele af
Indberetningerne, at saadanne Præstationer ydes. Fra de fleste øvrige Amter omtales dog, at saadanne Ydelser
af og til udredes navnlig paa de større Gaarde, og det siges da, at de bestaae i Kjørsler, Torv, Mælk, Græsning
og, i Maribo Amt, tillige i Bolig. Hvor slige Præstationer findes omtalte, siges Værdien i Reglen at variere
fra c. 5 Ed. til 30 å, 40 Ed., hyppigst ansættes den dog til en 10 å 20 Ed. Det skal med Hensyn til
Besvarelserne af dette Sporgsmaal bemærkes, at disse vistnok kun vedrøre de.Præstationer, som udtrykkelig
eller stiltiende ere betingede som en Del af Lønnen, ikke derimod, livad der ydes Arbeideren som Gave.
Spørgsmaal 7: Driver Arbeideren i Reglen noget Bierhverv og hvormeget kan dette
antages at indbringe? er næsten overveiende besvaret med „nei“ eller med „kun ganske undtagelsesvis“,
naar dertil ikke regnes, at de Arbeidere, der have Jordlod og Have, dyrke disse. De Indberetninger, der
nævne Bierhverv, anføre som saadanne Kurve- og Maatte-Fletning, Sime-Snoning, Koste-Binding etc. og Fiskeri.
Værdi-Angivelserne af Udbyttet variere fra 5—50 Rd.
Derimod besvares i alle Amter Spørgsmaal 8: „Bidrager Hustruen ved Husflid eller
andet særligt Erhverv i Almindelighed til de fælles Udgifter“ i Reglen med ja; Erhvervet
bestaaer foruden almindelige kvindelige Sysler som Vask, Syning, Strikning, Spind, Kartning etc., i Vævning,
Høstarbeide og Tørveskjæring; i Veile Amt nævnes tillige Tobaksdyrkning. Fortjenesten angives som varierende
mellem 20 og 40 Ed. I Besvarelsen af Sporgsmaal 8 ligger tillige Besvarelsen af det næste (9) om „det
Omfang, i hvilket Hustruen i Almindelighed gaaer paaArbeide udenfor Hjemmet“,-idet de