Oplysninger om Arbeidernes Oekonomiske Vilkaar i Kongeriget Danmark i Aaret 1872

År: 1874

Forlag: Indenrigsministeriet

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 331.2 Opl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 136 Forrige Næste
XV Landsdelene. Den egentlige Arbeidstid. Sommer. Vinter. Sjælland . Timer. 10,9 Timer. 8,2 Fyen 11,2 8,5 Bornholm.. ♦♦♦♦♦♦♦ 11,3 10,4 Laaland og Falster 10,4 8,6 Jylland .... 11,3 8,5 Tilbage staae endnu de Spørgsmaal, som ikke kunne besvares alene med Tal, nemlig Schemaets Nr. 5 —13, der her kort skulle blive gjennemgaaede efter deres Følgeorden paa Schemaet. Med Hensyn til Spørgsmaalet 5: i hvilket Omfang benyttes Akkor dar beide? fremgaaer det af Beretningerne, at det i Almindelighed kun er paa de større Gaarde, at denne Form for Arbeidsleie benyttes og det endda kun i betydeligere Omfang i 5 Amter, nemlig Sorø, Præstø, Maribo, Svendborg og Randers. Akkord bringes i Reglen til Anvendelse ved Arbei'der som Draining, Gravning, Mergling, Tørveskjæring samt ved Tærskning og Hostarbeide, for Kvinderne ved Lugning, Lægning af Rodfrugter og deslige., Spørgsmaalet 6: Ydes der foruden den angivne Løn og Kost i Reglen endnu andre Præstationer f. Ex. Bolig, Græsning til en Ko etc.? til hvilken Værdi kunne disse Ydelser ansættes? er for de fleste Amters Vedkommende besvaret overveiende benægtende, kun i Viborg Amt omtales det i Almindelighed som findende Sted og i Svendborg Amt angive omtrent de to Trediedele af Indberetningerne, at saadanne Præstationer ydes. Fra de fleste øvrige Amter omtales dog, at saadanne Ydelser af og til udredes navnlig paa de større Gaarde, og det siges da, at de bestaae i Kjørsler, Torv, Mælk, Græsning og, i Maribo Amt, tillige i Bolig. Hvor slige Præstationer findes omtalte, siges Værdien i Reglen at variere fra c. 5 Ed. til 30 å, 40 Ed., hyppigst ansættes den dog til en 10 å 20 Ed. Det skal med Hensyn til Besvarelserne af dette Sporgsmaal bemærkes, at disse vistnok kun vedrøre de.Præstationer, som udtrykkelig eller stiltiende ere betingede som en Del af Lønnen, ikke derimod, livad der ydes Arbeideren som Gave. Spørgsmaal 7: Driver Arbeideren i Reglen noget Bierhverv og hvormeget kan dette antages at indbringe? er næsten overveiende besvaret med „nei“ eller med „kun ganske undtagelsesvis“, naar dertil ikke regnes, at de Arbeidere, der have Jordlod og Have, dyrke disse. De Indberetninger, der nævne Bierhverv, anføre som saadanne Kurve- og Maatte-Fletning, Sime-Snoning, Koste-Binding etc. og Fiskeri. Værdi-Angivelserne af Udbyttet variere fra 5—50 Rd. Derimod besvares i alle Amter Spørgsmaal 8: „Bidrager Hustruen ved Husflid eller andet særligt Erhverv i Almindelighed til de fælles Udgifter“ i Reglen med ja; Erhvervet bestaaer foruden almindelige kvindelige Sysler som Vask, Syning, Strikning, Spind, Kartning etc., i Vævning, Høstarbeide og Tørveskjæring; i Veile Amt nævnes tillige Tobaksdyrkning. Fortjenesten angives som varierende mellem 20 og 40 Ed. I Besvarelsen af Sporgsmaal 8 ligger tillige Besvarelsen af det næste (9) om „det Omfang, i hvilket Hustruen i Almindelighed gaaer paaArbeide udenfor Hjemmet“,-idet de