Oplysninger om Arbeidernes Oekonomiske Vilkaar i Kongeriget Danmark i Aaret 1872
År: 1874
Forlag: Indenrigsministeriet
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 331.2 Opl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXIII
tighed har med Hensyn til Spørgsmaalene 3 og 4, og fremhæver, at det at Hustruens Tid jævnlig er op-
tagen af Arbeide, i Forbindelse med Mangel paa Kjendskab til at holde Hus, fordyrer det daglige Liv betyde-
lig for Arbeideren. Gjælden angives at være til Pantelaanerne og Arbeidsgiverne (som Forskud).
Sporgsmaal 5. „Hvorvidt forskaffe Arbeiderne deres Born Undervisning, der
koster dem Noget“ er af flere Arbeidere udfyldt ved at opgive Betaling i Kommunens Betalingsskoler.
Yderligere Bekostning end hvad der medgaaer til at holde Børnene i disse, synes det ikke, at Arbeideren i Reglen
anvender eller kan anvende paa sine Børns Undervisning.
Spørgsmaal 6. „I hvilket Omfang deltage Arbeiderne i offentlige Forlystelser,“
er ikkun besvaret af Distriktsforstanderne, af livis Ytringer i saa Henseende 1 gaaer ud paa, at Arbeiderne
ikkun i ringe Grad deltage i Forlystelser, medens de 9 andre anføre, at den ugifte Arbeider i betydeligt
Omfang tager Del i alle Forlystelser. Enkelte af de Arbeidere, der have udfyldt Scliemaet, opgive deres
aarlige Udgifter til Fornøielser til fra 4 Mk. til 6 Ed,
Endnu staae tilbage Sporgsmaalene 2 og 8. Spørgsmaal 2 „Hvormeget betaler en Ar-
beider-Familie i Skat (personlig og direkte) til Kommunen“ er gjennemgaaende ikke besvaret, kun
to Arbeidere angive at betale 1 Portion Indkomstskat; det maa erindres, at Skattepligten i Kjøbenhavn først
indtræder ved en Indtægt af 400 Rd.
Hvad angaaer Spørgsmaal 8. „I hvilken Alder gifter Arbeideren sig i Reglen“ da
skulle de af Besvarelserne af dette Sporgsmaal fremkommer Resultater, der ikke synes at være forsk)ellige
for de enkelte Dele af Landet, senere blive behandlede under Et.
Kjøbstæderne i Provindserne.
Til Købstæderne har man anseet ;det for rigtigst i efterfølgende Fremstilling at medregne de
saakaldte Handelspladser, Forholdene i disse ere aabenbart langt mere lig Forholdene i Kjøbstæderne end paa
Landet; Frederiksberg kunde vel endog med en vis Eet være regnet med til Kjøbenhavn. De Besvarelser
af Spørgsmaalene paa Schema C., som det har været muligt at give med Tal, har man søgt at samle paa
Tabel 36 a og b, den ene for Øernes Kjøbstæder, den anden for Jyllands. Paa disse Tabeller findes anført for
hver Kjøbstad dels Antallet af indkomne besvarede Schemaer, dels Antallet af de af disse Besvarelser, som
man har fundet indeholdende brugelige Oplysninger. Det vil sees, at disse sidste ikke ere indkomne i
noget rigeligt Maal. De af de indkomne Besvarelser udfundne Resultater har man ikke troet at
kunne fremstille i et enkelt Gjennemsnits-Tal, da et saadant, uddraget af de paa Schemaerne opførte
ofte under forskj ellige Forudsætninger og for hoist forskj eilige Omraader givne Meddelelser maatte
ansees for at give et unoiagtigt Billede; man har derfor troet at maatte vælge den Fremgangsmaade
at angive de Mini-ma, og de Maxima, der findes opførte paa Schemaerne, samt endvidere efter et
ved Bearbeidelsen indvundet Skjon de Tal, om hvilke Besvarelserne hyppigst dreie sig; oftere findes et
Grjennemsnit opført paa selve Schemaerne efter et Skjon af Udfylderne. De omhandlede Tabeller ville vise,
at det for Kjøbstædernes Vedkommende ikke saa meget er Beliggenheden i de enkelte Landsdele, som selve
Kjøbstadens Størrelse, der er bestemmende for i det mindste enkelte af de paa Tabellerne omhandlede Ud-