Oplysninger om Arbeidernes Oekonomiske Vilkaar i Kongeriget Danmark i Aaret 1872

År: 1874

Forlag: Indenrigsministeriet

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 331.2 Opl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 136 Forrige Næste
XXIII tighed har med Hensyn til Spørgsmaalene 3 og 4, og fremhæver, at det at Hustruens Tid jævnlig er op- tagen af Arbeide, i Forbindelse med Mangel paa Kjendskab til at holde Hus, fordyrer det daglige Liv betyde- lig for Arbeideren. Gjælden angives at være til Pantelaanerne og Arbeidsgiverne (som Forskud). Sporgsmaal 5. „Hvorvidt forskaffe Arbeiderne deres Born Undervisning, der koster dem Noget“ er af flere Arbeidere udfyldt ved at opgive Betaling i Kommunens Betalingsskoler. Yderligere Bekostning end hvad der medgaaer til at holde Børnene i disse, synes det ikke, at Arbeideren i Reglen anvender eller kan anvende paa sine Børns Undervisning. Spørgsmaal 6. „I hvilket Omfang deltage Arbeiderne i offentlige Forlystelser,“ er ikkun besvaret af Distriktsforstanderne, af livis Ytringer i saa Henseende 1 gaaer ud paa, at Arbeiderne ikkun i ringe Grad deltage i Forlystelser, medens de 9 andre anføre, at den ugifte Arbeider i betydeligt Omfang tager Del i alle Forlystelser. Enkelte af de Arbeidere, der have udfyldt Scliemaet, opgive deres aarlige Udgifter til Fornøielser til fra 4 Mk. til 6 Ed, Endnu staae tilbage Sporgsmaalene 2 og 8. Spørgsmaal 2 „Hvormeget betaler en Ar- beider-Familie i Skat (personlig og direkte) til Kommunen“ er gjennemgaaende ikke besvaret, kun to Arbeidere angive at betale 1 Portion Indkomstskat; det maa erindres, at Skattepligten i Kjøbenhavn først indtræder ved en Indtægt af 400 Rd. Hvad angaaer Spørgsmaal 8. „I hvilken Alder gifter Arbeideren sig i Reglen“ da skulle de af Besvarelserne af dette Sporgsmaal fremkommer Resultater, der ikke synes at være forsk)ellige for de enkelte Dele af Landet, senere blive behandlede under Et. Kjøbstæderne i Provindserne. Til Købstæderne har man anseet ;det for rigtigst i efterfølgende Fremstilling at medregne de saakaldte Handelspladser, Forholdene i disse ere aabenbart langt mere lig Forholdene i Kjøbstæderne end paa Landet; Frederiksberg kunde vel endog med en vis Eet være regnet med til Kjøbenhavn. De Besvarelser af Spørgsmaalene paa Schema C., som det har været muligt at give med Tal, har man søgt at samle paa Tabel 36 a og b, den ene for Øernes Kjøbstæder, den anden for Jyllands. Paa disse Tabeller findes anført for hver Kjøbstad dels Antallet af indkomne besvarede Schemaer, dels Antallet af de af disse Besvarelser, som man har fundet indeholdende brugelige Oplysninger. Det vil sees, at disse sidste ikke ere indkomne i noget rigeligt Maal. De af de indkomne Besvarelser udfundne Resultater har man ikke troet at kunne fremstille i et enkelt Gjennemsnits-Tal, da et saadant, uddraget af de paa Schemaerne opførte ofte under forskj ellige Forudsætninger og for hoist forskj eilige Omraader givne Meddelelser maatte ansees for at give et unoiagtigt Billede; man har derfor troet at maatte vælge den Fremgangsmaade at angive de Mini-ma, og de Maxima, der findes opførte paa Schemaerne, samt endvidere efter et ved Bearbeidelsen indvundet Skjon de Tal, om hvilke Besvarelserne hyppigst dreie sig; oftere findes et Grjennemsnit opført paa selve Schemaerne efter et Skjon af Udfylderne. De omhandlede Tabeller ville vise, at det for Kjøbstædernes Vedkommende ikke saa meget er Beliggenheden i de enkelte Landsdele, som selve Kjøbstadens Størrelse, der er bestemmende for i det mindste enkelte af de paa Tabellerne omhandlede Ud-