Oplysninger om Arbeidernes Oekonomiske Vilkaar i Kongeriget Danmark i Aaret 1872

gifter, saaledes at en Deling efter Provindser næppe kan have stor Betydning; man skal derfor i det Følgende behandle hvert af Schemaets Spørgsmaal under Et for alle Kjøbstæder, og kun fremhæve de Punkter, i hvilke den eller de enkelte Kjøbstæder særligt maatte være mærkelige. Gaaer man herefter over til 1ste Spwgsmaal „Hvorledes fordeler en Arbeiderfamilies Udgifter sig i Almindelighed paa de forskjellige Udgiftsposter“ da falder dette atter i 4 Underafdelinger: a) Husleie, b) Føde, c) Klæder, d) Tobak og Brændevin. Det vil af Tabellerne sees, at det Belob en Arbeider-Familie anvender til Husleie varierer temmelig betydelig, fra 10—80 Ed.; saavel dette Minimum som Maximum horer dog til Sjældenhederne. Minimum er opgivet fra Skagen, den næstmindste Angivelse findes fra to sjællandske Kjobstæder Nakskov og Ringsted, Maximum gjælder kun Frederiksberg og Helsingør. Hyppigst angives Husleien at variere fra 20 Ed. til 40 Rd. aarlig, saaledes at det vistnok kan antages at 12 å 15 Mk. maanedlig i Keglen vil kunne være til- strækkeligt til at skaffe Arbeideren en tarvelig Bolig; dog stige Kravene ti? Husleie Noget med Byernes Størrelse, idet Odense, Aalborg og Aarhus saavelsom Helsingør angive høiere Beløb som Maxima end de øvrige Kjobstæder. Besvarelserne give Løvrigt i Reglen aldeles ingen Oplysning om Ledighedernes Beskaffenhed og Størrelse, saaledes at der deraf kunde hentes noget Bidrag til Bedømmelse af de Forhold, under hvilke Arbeideren i saa Henseende lever, hvorfor man ei heller seer sig i Stand til at afgjøre om den Bolig, der kan leies for en vis Sum i en By, svarer til, hvad der kan faaes i de andre Byer for samme Betaling. Spørgsmaal 1, 2det Punkt vedrører en Arbeider-Families Udgifter til Føde, samt Maal- tidernes Antal og Beskaffenhed. Det maa meget beklages, at Besvarelserne af dette Punkt i Reglen ere holdte i stor Almindelighed; der findes for Kjøbstæderne saagodtsom aldeles ingen egentlige Regnskaber (1 for Odense og 1 for Korsør) og i de fleste Tilfælde savnes Opgivelse om, for hvor stor en Familie Ud- giften er beregnet; dog tor det vel antages, at man i Reglen har haft en Familie af 4 a 5 Personer for Qiq (en Opgivelse baseret paa 2 Personer (Næstved) er holdt ude af Betragtning). Udgiften til Føde angives som det vil sees af Tabel 36 a, i Keglen at beløbe fra 104—350 Rd. om Aaret. Som ved Opgivelserne for Kjøbenhavn er imidlertid vistnok Udgiften til Brændsel og Lys regnet med i det til Fode opførte Udgifts- Beløb. Muligvis tør man nu gaae ud fra den Forudsætning, at de paa Tabellerne anførte^Minima af 104 Ed. (Slagelse) og 108 (Viborg) ikkun omfatte Udgifterne til Føden alene, og paa Grund deraf lade disse An- givelser udenfor Betragtning; man vil da finde, at 120—125 Rd. aarlig eller omtrent 2 Mk. daglig vil være det mindste Beløb, hvortil en Families Udgifter til Føde m. m. kan anslaaes. Hyppigt angive Sche- maerne, at der medgaaer fra 150—250 Rd. til disse Fornødenheder, eller fra c. 2 Mk. 8 Sk. til 4 Mk. 2 Sk. daglig; disse Angivelser, efter hvilke et større Beløb skulde medgaae til de omhandlede Udgifter, maae vel antages at have Hensyn til særlig gunstigt stillede Klasser af Arbeidere (i saa Henseende henvises til det Regnskab fra en paalidelig vellønnet Typograph i Odense, som vil blive meddelt nedenfor). De Schemaer, der specielt opføre et Beleb for Udgifterne til Brændsel og Lys, ansætte dette til fra 15 til 30 Rd.; det er en Selvfølge, at Byens Beliggenhed kan ww en ikke saa ringe Indflydelse i denne Henseende. Maaltidernes Antal angives i Røglen til 3 å 4; Beskaffenheden synes at være god. Varm Mad, bestaaende af Grød, Mælkemad, Kaal, Ærter, Flæsk og (dog sjeldnere) Kjød nydes i Almindelighed 1 Gang, Middag eller Aften, eftersom Manden arbeider paa egen Kost eller ei. 3die Punkt af Spørgsmaal 1 vedrører Udgifterne til Klæder. Dette Punkt synes i Reglen at have været vanskeligt at besvare, idet Gaver af brugte Klæder vistnok spille en meget betydelig Rolle, navnlig blandt den egentlige Arbeidsmands Klasse. Som Tabellerne vise, variere de angaaende dette Sporgsmaal modtagne Oplysninger derfor særdeles meget, fra 5 til 100 Ed. aarlig; det første Tal findes dog kun paa et