Oplysninger om Arbeidernes Oekonomiske Vilkaar i Kongeriget Danmark i Aaret 1872

' XXXII Sommerfortjenesten, men det fødes da næsten altid til, at den afarbeides om Sommerenligeledes tales der om, at der haves Grjælcl til| Høkere og Kjobmænd, men denne synes i Reglen kun at bestaae i en meget kort Kredit paa de nødvendigste Fødevarer. Dog rnaa det bemærkes, at ikke saa faa Scliemaer ved An- givelsen af Beskaffenheden af og Grunden til Gjælden fremhæve de tidlige Ægteskaber, der indgaaes uden at nogen Kapital er opsparet til at sætte Bo for eller til at dække, de med Bornenes Fodsel forbundne Omkost- ninger; som Exempel paa en saadan Besvarelse kan henvises til den nedenfor anførte Beretning fra Tranekjær Ladegaard. Paa enkelte Scliemaer omtales Arbeidernes Lyst til at kjobe paa Auctioner, uden at de altid be- regne, om det, de kjøbe, er paatrængende nødvendigt eller om de fornødne Midler kunne være tilstede til at klare Regningen, naar Krediten er udløben. Spørgsmaal 5. „Om Arbeideren anvender nogen Bekostning paa sine Børns Undervisning“ er næsten paa alle’Schemaerne besvaret benægtende, kun nogle enkelte Schemaer oplyse, at Børnene oftere sendes i Pogeskoler, for at Mødrene desto lettere kunne gaae paa Arbeide; et Par Scliemaer omtale at Børnene sendes i Haandgjernings- og Syskoler. Tilbage staaer Spørgsmaal 6. „Om Arbeideren hyppigt deltager i offentlige For- lystelser?“ Ogsaa dette Sporgsmaal er overveiende besvaret benægtende; kun 1 Sognekommune fra Om- egnen af Kjøbenhavn siger, at Arbeideren ikke sjældent deltager i Forlystelser, og adskillige (c. en Snes Schemaer rundt om fra Landet, deriblandt 5 fra Randers Amt) fremhæve, at de ugifte Arbeidere hyp- pig deltage i offentlige Forlystelser. Det har imidlertid vistnok ofte ikke været klart for dem, der have besvaret Sporgsmaalet, hvad der mentes ved offentlige Forlystelser, og navnlig er et Punkt, som det vilde være af stor Interesse at faae oplyst, forbigaaet, fordi det vel i Reglen ikke kan siges at falde find under Spørgsmaalets Ordlyd, nemlig Kro-Livet og den dertil sig sluttende Brændevins-Drik. Af flere Besvarelser sees det, at Kro-Livet har en stor Indflydelse paa Arbeiderens Økonomi, men bestemte Udtalelser om dettes Omfang findes ikke paa Schemaerne; det skal dog i saa Henseende bemærkes, at Drik ikkun paa faa Schemaer anføres som Grund til Gjæld. Som tidligere anført skal der endnu under Et for hele Landet knyttes nogle Bemærkninger til den mest positive Del af det indkomne Materiale til Besvarelse af Schema C, nemlig de fra Præsterne modtagne Oplysninger til Spørgsmaal 8 „I hvilken Alder gifter Arbeideren sig i Reglen?“ Resul- taterne af de modtagne Oplysninger, der ere indkomne fra hele Landet, paa nogle faa Kjøbstæder og Land- kommuner nær, ere fremstillede paa Tabellerne 33 og 34. Man har dernæst søgt paa Tabel 35 at give eu procentvis Fremstilling af det Forhold, hvori de enkelte Aldersklasser levere deres Kontingent, til Vielserne, saavel for Arbeidernes Vedkommende alene, som for den samlede Befolkning og for Befolkningen, naar Arbeiderne ikke medregnes. Som fremhævet paa Tabel 35 lide disse Sammenligninger imidlertid af den Mangel, at det ved Arbeider-Scliemaerne indhentede Materiale ikkun omhandler Mandens første Ægteskab, medens det af det statistiske Bureau samlede og bearbeidede Materiale tillige omfatter Enkemænds og fraskilte, Mænds senere indgaaede Ægteskaber. Naar altsaa Procent-Tabellen viser en næsten dobbelt saa stor Procent af Vielser for Mænd af Arbeiderklassen under 25 Aar (22,&9 pCt. med 11,77 pCt.) som af Vielser udenfor Arbeider- klassen,» da er Procenten for Vielserne udenfor Arbeiderklassen forsaavidt for lav, som den er taget af samtlige Vielser, og Enkemænds andet og følgende Ægteskab i Reglen maa antages ikke at falde indenfor denne .eller den nærmest paafølgende Aldersklasse. Det sees af Tabellen, at det er de to Aldersklasser under