Oplysninger om Arbeidernes Oekonomiske Vilkaar i Kongeriget Danmark i Aaret 1872

XXXI navnlig de sjællandske, snarere noget høiere, i de jydske Amter snarere noget lavere; for flere Amters Ved- kommende findes vel høiere Belob angivne paa en Del Indberetninger, men i Reglen holde de opførte Belob sig dog indenfor de alt anførte Grændser. Ogsaa med Hensyn til dette Spørgsmaals Besvarelse har det imidlertid hyppigt spillet en Rolle, om Arbeideren arbeider paa egen Kost eller ei. Det fremhæves i mange Indberetninger, at Arbeiderne faae frit Brændevin i Hostens Tid. Spjørgsmaal 2. „Hvormeget betaler en Ar beiderfamilie i Skat (personlig- og direkte) til Kommunen“, er misforstaaet paa en stor Mængde Schemaer. Ordet „personlig“ er forstaaet ■ om Natural-Arbeide, og Spørgsmaalet er iovrigt hyppigt kun besvaret ved at henvise til, hvormeget der i Kommunen lignes pr. Td. Hartkorn. De paa Tabellen angivne Tal ere derfor ikke synderlig paalidelige, men navnlig de høiere Belob angaae vistnok Hartkorns Bidrag. Paa en særdeles stor Mængde Schemaer frem- hæves det, at Arbeideren aldeles ingen Skat betaler, eller at denne ialtfald kun belober nogle faa Skilling. Spørgsmaal 3. „Hvorvidt er en ordentlig Arbeiderfamilies Erhverv efter Egnens Forhold i Almindelighed tilstrækkeligt til deiis tarvelige Udkomme?“ er vel i Almindelighed besvaret med ja, —selvfølgelig under Henvisning til, at der svares for en ordentlig Arbeider- familie, hvor ikke extraordin ære Forhold medføre usædvanlige Udgifter—, men med Undtagelse af Ringkjøbing og Ribe Amter, fra hvilke Indberetningerne ere indkomne sparsomt, er der ikke noget Amt, hvor ikke flere Kommuner have besvaret Spørgsmaalet med et „til Nød“, „knapt“ etc. eller endog med et bestemt „Nei“ (en Indberetning fra Losning og Kvorning Kommune i Veile Amt feier hertil, at en Fjerdedel af Udgifterne dækkes ved Gaver). Antages det, at de paa medfølgende Tabel anførte Tal for de hyppigst opgivne Udgifts- Beløb til Føde, Klæder etc. angaae alle de Udgifter, der i Virkeligheden ere fornødne til Arbeiderens og hans Families Underhold, og sammenlignes derpaa disse Tal med de paa Tabel 32 anførte Gjennemsnits- Belob for en Landarbeiders Fortjeneste, saaledes som denne er opfort efter Besvarelserne af Schema B., da synes det ganske vist ogsaa at maatte siges, ‘at Arbeiderens Fortjeneste i Reglen er tilstrækkelig til hans og hans Families tarvelige Udkomme; noget anderledes stiller Forholdet sig vistnok, naar man maa gaae ud fra, at en stor Del af det, der medgaaer til Livsfornodenhedernes Tilfredsstillelse, paa Besvarelserne ikke er opført som Udgift, eftersom det skaffes tilveie ved Gaver, selv om disse ikke, saaledes som anført for den ene Kom- mune, dække den ene Fjerdedel af Udgifterne. At et saadant Tilskud til Arbeiderens Udgifter ved Gave af Mælk etc. er almindeligt og ansees for nødvendigt synes, som alt fremhævet, at fremgaae af mange Indberet- ninger, hvorved det dog ikke maa lades ude af Betragtning, at det som Regel er Giverens og Grave- modtagerens Forhold som Arbeidsgiver og Arbeider, som fremkalder Gaven, der saaledes vistnok i alt væsent- ligt maa betragtes som et sædvansmæssigt Tillæg til Arbeidslønnen. Spørgsmaal 4. „Er Arbeideren jævnlig i Gjæld? Hvad er i Reglen Oprindelsen til denne og af hvilken Beskaffenhed, (til hv em) er den?“ er ligeledes i Reglen besvaret saaledes, at det er vanskeligt af Besvarelsernes Ordlyd at danne sig noget Begreb om dette Forhold. En stor Mængde Schemaer besvare Spørgsmaalet med ja og tilføre saa senere, hvor der spørges om Gjældens Beskaffenhed, at det er Prioritetsgjæld paa Husot; paa andre Schemaer besvares Spørgsmaalet i det Hele kun med et ja eller nei uden videre Tilføielser, atter andre opgive Intet at vide i saa Henseende. Tages blot Hensyn til Besvarelsernes Ordlyd kommer man til, at i nogle af de sjællandske Amter, Kjøbenhavns, Frederiksborg og Holbæk, er der et større Antal Udtalelser for at Arbeideren er i Gjæld end for at lian ikke er det, medens i hele den øvrige Del af Landet snarere det modsatte er Tilfældet. Men skal man dømme efter det almindelige Indtryk af samtlige Besvarelser, vil man vist nærmest komme til den Anskuelse, at Arbeideren paa Landet i Reglen ikke kan siges at være i hvad man i Almindelighed kalder Gjæld, og adskillige Be- svarelser fremhæve udtrykkelig dette, med den Tilføielse, at det følger af, at de ingen Kredit have eller kunne have. Der er vel hyppigt Tale om, at Arbeidsgiverne lade Arbeiderne om Vinteren faae Forskud paa